Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til lovudkast om psykisk vold

Det Nationale Voldsobservatorium har skrevet et høringssvar til Justitsministeriet ang. lovforslag om psykisk vold. I den forbindelse har Voldsobservatoriet udsendt en pressemeddelelse, der samler hovedsynspunkterne i høringssvaret.

Pressemeddelelse 18. december 2018

 

Voldsobservatoriets svar til Justitsministeriets lovforslag om psykisk vold

 

Justitsministeriet har sendt et lovslag om at indføre en selvstændig bestemmelse om psykisk vold i straffeloven i høring hos forskellige myndigheder og organisationer. I den forbindelse har medlemmer af Det Nationale Voldsobservatorium sendt et svar til ministeriet for at redegøre for observatoriets vurdering af lovforslaget.

Voldsobservatoriet ser indførslen af en selvstændig strafbestemmelse om psykisk vold som et fremskridt. En sådan selvstændig kriminalisering er udtryk for en anerkendelse af de realiteter, som ofre for psykisk og anden vold i nære relationer er udsat for. Samtidig kan kriminaliseringen danne basis for at styrke politiets og straffesystemets indsats på området vold i nære relationer og vold i hjemmet. Med den foreslåede bestemmelse understreges det, at psykisk vold i nære relationer er strafværdig på lige fod med fysisk vold, og et problem som samfundet må gribe ind overfor.

Voldsobservatoriet har dog også nogle ændringsforslag, som vi betragter som nødvendige forudsætninger for, at den selvstændige kriminalisering af psykisk vold kan få den tilsigtede effekt i praksis.

 

Økonomi og implementering

Under punktet økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige fremgår det, at der forventes få sager årligt om psykisk vold, og at merudgifterne derfor vil blive afholdt inden for Justitsministeriets eksisterende økonomiske rammer.

Voldsobservatoriet finder ministeriets bemærkning om det forventede lave antal sager stærkt bekymrende og i skarp kontrast til omfanget af psykisk partnervold og til at psykisk vold er den mest udbredte form for partnervold i Danmark. Udsagnet om, at det kan være vanskeligt at gennemføre straffesager om psykisk vold, bl.a. af bevismæssige grunde, kan give et signal til både offentligheden og internt hos myndighederne om, at politi og anklagemyndighed ikke behøver at prioritere sager om psykisk vold. Voldsobservatoriet opfordrer derfor Justitsministeriet til at fjerne denne sætning.

Ligeledes finder Voldsobservatoriet Justitsministeriets beslutning om at afholde merudgifterne ved den nye bestemmelse inden for Justitsministeriets økonomiske rammer dybt beklagelig. At der ikke afsættes økonomiske midler til nødvendig uddannelse af politi og anklagemyndighed til at implementere den nye strafbestemmelse medfører stor risiko for, at bestemmelsen bliver ”symbollovgivning.”

Alle erfaringer indhentet fra den norske Politihøjskole og fra England, herunder fra College of Policing og organisationen Women’s Aid, som underviser og træner politifolk og anklagere, peger på, at efteruddannelse og egentlig specialuddannelse er afgørende for, at en strafbestemmelse om psykisk vold bliver implementeret i praksis. Både politi- og anklagemyndighed har brug for specialiseret viden og forståelse af traumer og af vold samt af psykisk vold som et mønster af adfærd og handlinger over tid. Psykisk vold kan i modsætning til fysisk vold ikke fæstes til en enkelt episode eller et bestemt gerningstidspunkt, men må kortlægges over en periode. Forbrydelsen må således belyses bl.a. via kognitive afhøringsmetoder, vidneforklaringer og elektroniske spor. Der bør derfor afsættes økonomiske midler til uddannelse af både politi- og anklagemyndighed.

Voldsobservatoriet finder det vigtigt, at offentligheden får kendskab til den strafbare psykiske vold i et forebyggelsesperspektiv, og at ofre, udøvere og pårørende får information om hjælpemuligheder. Voldsobservatoriet håber, at politiet og anklagemyndigheden gennem borgernær kommunikation, f.eks. gennem kampagner, sociale medier og myndighedernes hjemmesider, vil bidrage til, at dette prioriteres.

 

Begrebet ”husstanden” og afvendelse af tidsafgrænsning

I Justitsministeriets bemærkninger omtales gerningspersonens tilknytning til ”husstanden”. Voldsobservatoriet finder det uklart, om begrebet ”husstanden” også dækker f.eks. længerevarende kæresteforhold mellem unge, som begge bor hos deres forældre, eller parforhold, hvor parterne bor i forskellige landsdele og hvor den daglige kontakt og relation opretholdes digitalt og/eller pr. telefon. Voldsobservatoriet foreslår derfor, at det gøres helt klart, at også forhold, hvor parterne ikke lever sammen eller udgør en traditionel husstand, indgår i personkredsen. Den form for samliv er almindelig, og psykisk vold forekommer også i sådanne forhold.

I bemærkningerne omtales også en tidsafgrænsning, som f.eks. i ”… psykisk vold, som begynder et år efter en samlivsophævelse [vil] normalt ikke have en sådan sammenhæng, medmindre parterne har opretholdt en regelmæssig og nær kontakt, f.eks. på grund af parternes fællesbørn.” Voldsobservatoriet finder det væsentligt, at den tidsmæssige sammenhæng mellem parternes samliv og den psykiske vold ikke afgrænses som i bemærkningerne, idet det ikke er ualmindeligt, at psykisk vold eller stalking af en tidligere partner begynder eller genopstår på et senere tidspunkt, f.eks. i forbindelse med, at den forurettede finder en ny kæreste eller partner.

 

Straf

Det fremgår af Justitsministeriets lovforslag, at en person, der dømmes for psykisk vold, kan få forhøjet straffen med indtil det halve, hvis vedkommende tidligere er dømt for forsætligt legemsangreb, psykisk vold eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold. Voldsobservatoriet finder, at der fremfor en sådan gentagelsesvirkning er behov for mulighed for i grove tilfælde af psykisk vold at skærpe straffen med fængsel ind til 6 år.

En strafferamme på fængsel indtil 6 år i sådanne grove sager, hvor psykisk vold udøves over flere år med en meget nedbrydende effekt – i særlig grad på børn – synes proportional. Ligeledes forekommer der i disse sager oftest andre straffelovsovertrædelser som trusler, tvang og fysisk eller seksuel vold.

En bestemmelse om strafskærpelse for grove tilfælde af psykisk vold vil efter Voldsobservatoriets opfattelse også sikre forudsætningerne for en tilstrækkelig efterforskningsmæssig prioritering hos politiet af sådanne ofte meget vanskelige sager og vil desuden, f.eks. i sager om gentagen og grov psykisk vold mod børn, åbne mulighed for, at politiet kan anvende de nødvendige retsmidler.

I lovforslaget henvises til, at i tilfælde hvordan den foreslåede bestemmelse om psykisk vold ikke finder anvendelse, vil straffelovens bestemmelse om grov vold kunne bruges. Voldsobservatoriets dokumenterede erfaringer er, at straffeloven ikke tidligere er taget i brug i sager om psykisk vold. På den baggrund opfordrer Voldsobservatoriet til, at kendskab til straffelovens bekendelse om grov vold hos politi og anklagemyndighed sikres gennem tilstrækkelig uddannelse.

 

Adgang til umiddelbar skilsmisse og manglende ligestillingsvurdering af lovforslaget

Af Justitsministeriets bemærkninger fremgår, at bestemmelsen i ægteskabsloven om retten til umiddelbar skilsmisse ved forsætlig vold eller seksuel vold mod ægtefællen eller børn og personer, der står i relation til denne også skal gælde i sager om psykisk vold. Voldsobservatoriet hilser ændringen velkommen og forudsætter i samme forbindelse, at psykisk vold indarbejdes i al relevant familieretlig lovgivning og regulering, herunder i sagsbehandlingsregler, da spørgsmålet om psykisk vold ofte forekommer i sager om forældremyndighed over, bopæl for og samvær med børn.

Voldsobservatoriet bemærker, at lovforslaget ikke indeholder en ligestillingsvurdering. Danmark er forpligtet til at ligestillingsvurdere alle lovforslag ved at kortlægge eventuelle ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslagene. Voldsobservatoriet opfordrer på denne baggrund til, at Justitsministeriet i forbindelse med det videre lovforberedende arbejde foretager en sådan ligestillingsvurdering med henblik på at kortlægge eventuelle utilsigtede ligestillingsmæssige konsekvenser af lovforslaget samt dettes eventuelle positive bidrag til opnåelsen af et mere ligestillet samfund.

Endelig vil Voldsobservatoriet udtrykke ønske og forventning om, at der efter to eller tre år fra bestemmelsens ikrafttræden foretages en evaluering af den praktiske implementering af strafbestemmelsen om psykisk vold hos politiet og anklagemyndigheden og hos domstolene.

 

Læs Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar i fuld længde her

For yderligere information ang. høringssvar, kontakt:

Jurist Nell Rasmussen, email: nellrasmussen@mail.dk – telefon: 24 81 78 42

Jurist Mathilde Worch Jensen, mathilde.worch.jensen@gmail.com – telefon: 24 24 36 52