Kom med til 8. marts i Rundetaarn

Kom med Kvinderådet til 8. marts-arrangement i Rundetaarn til udstillingen KAMPALA STREET FASHION – 50 kvindeportrætter fra Ugandas hovedstad.

Den danske designer og økonom Marie Visti Hansen har i samarbejde med den ugandiske fotograf Jjumba Martin portrætteret kvinderne i Ugandas hovedstad Kampala i sommeren 2017.

Kvinderådet er medarrangør af aftenarrangementet 8. marts 2018, hvor Marie Visti Hansen fortæller om arbejdet med billederne, og sekretariatsleder fra Kvinderådet Dorthe Chakravarty taler om kvinders stilling i Danmark og Uganda, for bag de fantastiske billeder ligger en tankevækkende historie om ligestilling i to forskellige lande.

Arrangementet finder sted i Bibliotekssalen i Rundetaarn, torsdag den 8. marts 2018 kl. 17-19 og Rundetaarn serverer en forfriskning. Entré 25 kr.

Adresse: Bibliotekssalen i Rundetaarn
Dato: 8. marts 2018, kl. 17:00 – 19:00
Tilmelding: For medlemmer af Kvinderådet er der gratis adgang, dog skal du først tilmelde dig ved at skrive til kvr@kvinderaad.dk.

Du kan se om du er medlem på vores hjemmeside under medlemsorganisationer.