Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018

13 Marts 2018

 

Til kontaktudvalget for Europa 2020-strategien.

Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018 som udsendt til Europakontaktudvalgets møde den 6. marts 2018.

Resume:

I Det Nationale Reformprogram 2018 (NRP 2018), Danmarks bidrag til EU's 2020 strategi, er målsætninger ikke opdelt på køn og man benytter sig ikke af indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle. Reformer og indsatser er ingen steder kønskonsekvensvurderede. Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle behandles ikke programmet, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og en ujusteret kønsbestemt lønforskel der ligger omkring 15 %. NRP 2018 adresserer heller ikke de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og ledighed, ligesom uddannelsesforskelle og kønsstereotype uddannelsesvalg ikke behandles. Reformprogrammet har ingen forslag til hvordan Danmark kan fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og kvinders særlige fattigdomsrisiko berøres ikke.

 

 

Ligestillingsmålsætningerne i Europa 2020 strategien:

 

 

Et åbent, dynamisk, vækstskabende og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. Som en del af EU's 2020 strategi og det europæiske semester udarbejder medlemslandene hvert år et nationalt reformprogram (NRP) der skitserer planer for økonomisk udvikling og jobskabelse. Dette kommenteres af EU og indgår i den overordnede

 

2020-strategi. Det aktuelle danske Nationale Reformprogram (NRP 2018) indeholder således de nationale mål knyttet til Europa 2020-strategiens overordnede mål. Kvinderådet bemærker, at de nationale mål ikke forholder sig til 2020-strategiens ligestillingsmålsætninger, ligesom den ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som er en del af den europæiske mainstreamingstrategi.

 

I publikationen "Strategy for equality between women and men 2010-2015" er 2020-strategiens ligestillingsobjektiver opsummeret i fem ligestillingsmålsætninger

 

1. Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse

 

2. Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og / eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

3. Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle

 

4. Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder

 

5. Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og / eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg

 

Dette er alle punkter, hvor vurdering af målopfyldelse kræver kønsopdelte analyser. Gennemgår man det danske bidrag til EU’s 2020-strategi (NRP2018) viser det sig for det første, at det ikke behandler de europæiske ligestillingsmålsætninger og for det andet at det ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som ellers er en del af den statslige mainstreamingstrategi. I de følgende betragtninger over NRP 2018 fokuseres på

konsekvenserne af at målsætninger ikke er opdelt på køn, og at der ikke er anvendt indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle.

 

Kommentarer i forhold til 2020 strategiens fem ligestillingsmålsætninger.

 

Som ovenfor nævnt opererer det danske nationale reformprogram for 2018 på de fleste politikområder ikke med kønsopdelte målsætninger eller indikatorer, ligesom reformer og indsatser ikke er kønskonsekvensvurderede. Ser man på NRP 2018 i lyset af EU programmets overordnede ligestillingsmålsætninger finder man

 

Målsætning 1: Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

NRP 2018 redegør for de danske mål for øget arbejdsmarkedsdeltagelse, men målene er ikke kønsopdelte. Der er ingen overvejelser over, om og i hvilken indflydelse de gennemførte og planlagte reformer vil få på kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Der er således heller ingen overvejelser mht. ligestillingskonsekvenser af de enkelte reformer. At der fra dansk side burde være opmærksomhed på mulig kønsbias i beskæftigelsesindsatsen fremgår f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2014

 

"Kvinder er i større grad i offentlige aktiveringstilbud og i mindre grad i private tilbud sammenlignet med mænd. I 2010 kom godt 38 pct. af de aktiverede kvinder i offentlig ansættelse med løntilskud, mens det samme gjorde sig gældende for godt 27 pct. af

mændene. Samtidig er lidt flere mænd end kvinder i beskæftigelse seks måneder efter, de har afsluttet et ydelsesforløb".

 

Målsætning 2: Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og/eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

NRP 2018 omtaler heller ingen politiske foranstaltninger i forhold til målsætningen om at fremme balancen mellem arbejde og familieliv. Forskning viser, at danske kvinder stadig har hovedansvaret for pasning af børn, og at familier med børn og især enlige forældre (hvoraf mødre udgør langt de fleste), har problemer med at forene familie- og arbejdsliv. Selv om mødre og fædre i princippet har lige ret til barselsorlov tager mænd kun ca. 10 % af barselsorloven. Dette har betydelige negative konsekvenser for kvinders løn, pension og arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

Målsætning 3: Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle

 

Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle er ikke nævnt i det nationale reformprogram, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder – især når det gælder den horisontale kønsopdeling. Ligeledes ligger den ujusterede kønsbestemte lønforskel mellem 13 og 17 % (2017), hvilket er højt i et land med en af verdens mest sammenpressede lønstrukturer. Inden for de sidste år er de lovbestemte ligelønsstatistikker svækkede, idet virksomheder med mindre en 35 ansatte ikke længere skal lave kønsopdelte lønstatistikker. Den danske ligestillingslov foreskriver – i lighed med tilsvarende lovgivning i EU – at der skal ydes samme løn for arbejde af samme værdi. Dette kræver ud over ligelønsstatistik et omfattende system af jobvurderinger, som der ikke er taget skridt til at få

indført i Danmark. Hermed kan man konstatere, at der ikke eksisterer og heller ikke er planer om at skabe det vidensgrundlag, der er forudsætning for at gennemføre ligeløn.

 

At foranstaltninger til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked naturligt hører hjemme i en vækstplan illustreres f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan fra 2013

 

" (…) et kønsopdelt arbejdsmarked, som reducerer graden af fleksibilitet. Det medvirker til flaskehalse, og det fastholder lønforskelle mellem kvinder og mænd. Samtidig får vi ikke den mangfoldighed, som kan bidrage til dynamikken på arbejdspladsen."

 

Målsætning 4: Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder

 

Fattigdom diskuteres ikke i det danske nationale reformprogram og der er ingen politiske foranstaltninger, der specifikt er målrettet fattigdomsbekæmpelse blandt kvinder. Til gengæld kan man konstatere at de "fattigdomsydelser", der i flere omgange er indført som jobskabende incitamenter i høj grad har ramt kvinder (eksempelvis kontanthjælpsloftet) og har skabt et stort antal fattige børn.

 

Målsætning 5: Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og/eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg

 

De danske uddannelsesmål er ikke kønsopdelte, og selv om diskussionen om, at unge kvinder uddanner sig mere end unge mænd har domineret den offentlige og politiske dagsorden i Danmark i et stykke tid, er der ikke vedtaget politiske foranstaltninger specifikt rettet mod uligheder mellem kønnene i uddannelsessystemet, og problemstillingen behandles ikke i det nationale reformprogram. Programmet indeholder kønsdifferentierende foranstaltninger på uddannelsesområdet, eksempelvis de skærpede adgangskrav til erhvervsuddannelserne og

de gymnasiale uddannelser, men undlader at eksplicitere kønsdimensionerne i forslagene. Den manglende kønsmainstreaming medfører også, at eventuelle muligheder for at bekæmpe kønsstereotype uddannelsesvalg overses.

 

Konkrete kommentarer til enkelte punkter i NRP 2018.

 

De følgende kommentarer repræsenterer nedslag på enkelte konkrete punkter i det nationale reformprogram.

 

NRP 2018’s afsnit om beskæftigelse, forskning, klima og energi og uddannelse er ikke analyseret i forhold til køn, selv om alle områderne i Danmark har klare kønsdimensioner. På grund af det kønsopdelte arbejdsmarked har mænds og kvinders ledighed vist sig at variere med konjunkturerne og ledighedsindsatser tenderer mod at have forskellig effekt for mænd og kvinder. En indsats, der skal komme både mænd og kvinder til gode må derfor være specifikt indrettet i forhold til de kønsbestemte behov. Heller ikke når det drejer sig om beskæftigelse er redegørelserne opdelt på mænd og kvinder, selv om mænd og kvinder har forskellige beskæftigelsesfrekvenser og en 70 % beskæftigelsesfrekvens for kvinder er et eksplicit EU-mål. Der er i Danmark et kompliceret samspil mellem køn, alder, etnicitet og beskæftigelse, og forskning viser, at mænd og kvinder ikke møder de samme barrierer i forhold til beskæftigelse. Orlov, herunder fordelingen af barselsorlov mellem mænd og kvinder, er af stor betydning for mænds og kvinders deltagelse i arbejdslivet. Øremærkning af barselsorlov til fædre har i høj grad været på den politiske dagsorden i Danmark, men er ikke er behandlet i NRP 2018 hverken under beskæftigelse eller under en målsætning om at fremme balance mellem familie og arbejdsliv. De danske nationale mål på beskæftigelsesområdet er ikke kønsopdelte og der

anvendes ingen kønsopdelte indikatorer på dette område. Danmark har detaljerede kønsopdelte uddannelsesstatistikker, men ingen kønsspecifikke uddannelsesmål.

 

Ser man på NRP 2018’s redegørelse for initiativer til understøttelse af social inklusion og de sociale 2020 mål, kan man konstatere at ingen af 2020-målene er kønsopdelte. Imidlertid har problemerne på det sociale område ofte forskellig karakter For mænd og kvinder. En effektiv indsats må derfor være tilpasset mænds og kvinders forskellige behov, ligesom måltal og andre målsætninger må differentieres i forhold til de problemer man møder. F.eks. er det i de seneste år blevet påpeget, at hjemløshedsindsatsen overser de kvindelige hjemløse og at botilbud ikke er tilpasset kvinder. Tilsvarende har undersøgelser vist, at alkohol- og misbrugsbehandling typisk er gearet til mandlige brugere og ikke til kvindelige misbrugere. Igen kræves der mere differentierede og kønstilpassede indikatorer end mål der alene fokuserer på tilbagefaldsrater. Endelig kan man konstatere, at selv om vold mod kvinder er et alvorligt socialt problem, både i Danmark og i EU er det ikke inkluderet i NRP 2018, bortset fra en målsætning om at "flere personer udsat for vold i nære relationer skal i uddannelse og beskæftigelse".

 

Opsummering og anbefalinger

 

Det Nationale Reformprogram 2018 indeholder ikke de ligestillingsvurderinger, som ellers er en del af den statslige mainstreamingstrategi, og arbejder ikke med kønsspecifikke målsætninger og indikatorer. Det er oplagt, at analyserne i programmet ville blive skarpere og indikatorer mere brugbare, hvis der blev taget hensyn til køn, ligesom kønsopdelte målsætninger ville være mere effektive i arbejdet med at skabe den intelligente, bæredygtige og inklusive vækst som er Europa 2020-strategiens mål.

På baggrund af ovenstående må man anbefale, at Danmark i sit fremtidige arbejde med 2020 strategien konsekvent arbejder med kønsopdelte målsætninger og indikatorer og mainstreamer den samlede vækst- og jobskabelsespolitik og de øvrige reformer, således at de retter sig både mod mænd og kvinder.

 

Referencer:

 

Ligestillingsministeren 2013 Perspektiv og handlingsplan2013. Ligestillingsafdelingen

 

Ligestillingsministeren 2014 Perspektiv og handlingsplan2014. Ligestillingsafdelingen

 

"Strategy for equality between women and men 2010-2015" COM (2010) 491 final www.Lrso cialresearch.at/files/pe462510_en_FINAL_REPORT.pdf

 

EU 2020 strategi http://ec.europa.eu/europe2020/index_da.htm

 

Jonas Schytz Juul

 

Kontanthjælpsloftet øger antallet af fattige børn i hele landet

 

Arbejderbevægelsens erhvervsråd 26. februar 2018

 


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold