Danmarks nationale reformprogram 2016

15 Marts 2016
Til kontaktudvalget for Europa 2020-strategien.

Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2016.

 

Resume

 

Et åbent, dynamisk, vækstskabende og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. I forhold til EU’s ligestillingsmålsætninger kan man konstatere, at i det udsendte udkast til Danmarks nationale reformprogram 2016 er målsætninger ikke opdelt på køn, ej heller benytter man sig af indikatorsystemer, der afspejler kønsspecifikke forskelle. Ligeledes er reformer og indsatser heller ikke kønskonsekvensvurderede. Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle er ikke nævnt i det nationale reformprogram, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og en ujusteret kønsbestemte lønforskel der ligger omkring 15 %. NRP 2016 adresserer heller ikke de danske kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og ledighed, ligesom uddannelsesforskelle og kønsstereotype uddannelsesvalg ikke behandles. Reformprogrammet har ingen forslag til hvordan Danmark kan fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og kvinders særlige fattigdomsrisiko berøres ikke.  Ud fra eksempler i udkastet til NRP 2016 kan man pege på, at mænd og kvinder i Danmark i mange henseender lever forskellige liv og at effektive og kønssensitive indsatser derfor må være tilpasset og differentieret i forhold til de grupper de retter sig mod. Ligeledes må måltal og indikatorer afspejle eventuelle kønspecifikke forskelle på de berørte områder. Dette ligger allerede i den danske mainstreamingsstrategi, der indebærer at det skal vurderes, hvilke følgevirkninger enhver planlagt handling, herunder lovgivning, politiske initiativer eller programmer, vil have for kvinder og for mænd, på ethvert område og niveau.  Kvinderådet vil med denne henvendelse opfordre til, at Danmark i sit arbejde med 2020 strategien konsekvent arbejder med kønsopdelte målsætninger og indikatorer og mainstreamer den samlede vækst- og jobskabelsespolitik og de øvrige reformer, således at de retter sig både mod mænd og kvinder.

 

Overordnede bemærkning i forhold til ligestillingsmålsætningerne i 2020 strategien

 

I denne analyse vil Kvinderådet indledningsvist påpege, at et åbent, dynamisk, vækstskabende  og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. Det er Kvinderådets opfattelse, at det udsendte udkast til Danmarks nationale reformprogram 2016 ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som ellers er en del af den statslige mainstreamingstrategi.

 

I FEMM 2012 er 2020-strategiens ligestillingsobjektiver opsummeret i fem ligestilingsmålsætninger baseret på “Strategy for equality between women and men 2010-2015” COM (2010) 491 final”. De fem ligestillingsmålsætninger er

 

  1. Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse

  2. Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og / eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

  3. Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle

  4. Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder

  5. Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og / eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg

 

NRP2016 og 2020 strategiens ligestillingsmålsætninger.

Som ovenfor nævnt opererer det danske nationale reformprogram på de fleste politikområder ikke med kønsopdelte målsætninger eller indikatorer, ligesom reformer og indsatser ikke er kønskonsekvensvurderede. Dette gælder også de bagvedliggende reformer og planer.

 

Målsætning 1: Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

 

NRP 2016 redegør for de danske mål for øget arbejdsmarkedsdeltagelse, men målene er ikke kønsopdelte. Der er ingen overvejelser over, om og i hvilket omfang de gennemførte og planlagte reformer vil forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Der er således heller ingen overvejelser mht. ligestillingskonsekvenser af de enkelte reformer.  EU har et specifikt mål om, at 70 % erhvervsaktive kvinder. Hverken NRP 2016 eller de foregående nationale reformprogrammer forholder sig til denne målsætning og det er bemærkelsesværdigt, at denne undladelse ikke indgår i den dialog, som EU-kommissionen har med de Danmark. (For kommentarer til muligheden for at opnå den planlagte erhvervsfrekvens for kvinder se f.eks. Annex i Emerek og Faber 2013).  At der fra dansk side burde være opmærksomhed på mulig kønsbias i beskæftigelsesindsatsen fremgår f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2014

 

”Kvinder er i større grad i offentlige aktiveringstilbud og i mindre grad i private tilbud sammenlignet med mænd. I 2010 kom godt 38 pct. af de aktiverede kvinder i offentlig ansættelse med løntilskud, mens det samme gjorde sig gældende for godt 27 pct. af mændene. Samtidig er lidt flere mænd end kvinder i beskæftigelse seks måneder efter, de har afsluttet et ydelsesforløb”.

Perspektiv- og handlingsplan 2014

Kvinderådet vil specielt pege på, at kvinder i de skandinaviske lande allerede har en meget høj arbejdsmarkedsdeltagelse.  Dette har sammenhæng med eksistensen af en offentlig sektor, der bidrager til løsning af omsorgsopgaverne i samfundet. Det er vigtigt for EU – og dermed for Danmark - at kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse ikke bliver baseret på, at disse opgaver løses af underbetalt udenlandsk arbejdskraft i ”au pair”- lignende ordninger eller bygger på gratis arbejde af bedstemødre og andre kvindelige slægtninge. At skabe en samfundsmæssig og solidarisk løsning af omsorgsopgaver i forhold til børn, ældre og syge er – efter Kvinderådets opfattelse - en presserende opgave i EU-landene og her kan de nordiske lande spille en særlig rolle. De aktuelle nedskæringer i kommunerne medfører mange steder forringelser på børneområdet og på ældreområdet. Det må forventes at det i høj grad er kvinder, der kommer til at afbøde dette, hvad der vil gøre det vanskeligere for kvinder at opretholde fuld beskæftigelse. 

Målsætning 2: Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og/eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse.

NRP 2016 omtaler heller ingen politiske foranstaltninger i forhold til målsætningen om at fremme balancen mellem arbejde og familieliv. Forskning viser, at danske kvinder stadig har hovedansvaret for pasning af børn, og at familier med børn og især enlige forældre (hvoraf mødre udgør langt de fleste), har problemer med at forene familie- og arbejdsliv. Selv om mødre og fædre i princippet har lige ret til barselsorlov tager mænd kun 7-8 % af barselsorloven. Dette har betydelige negative konsekvenser for kvinders løn, pension og arbejdsmarkedsdeltagelse. I modsætning til de øvrige nordiske lande har Danmark ikke nogen ’fædrekvote’ når det gælder barselsorlov.  

Målsætning 3: Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle

Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle er ikke nævnt i det nationale reformprogram, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder – især når det gælder den horisontale kønsopdeling. Ligeledes ligger den ujusterede kønsbestemte lønforskel  mellem 13 og 17 % (2013), hvilket er højt i et land med en af verdens mest sammenpressede lønstrukturer. Den tidligere regering gennemførte en lovgivning om forbedrede ligelønsstatistikker på de enkelte arbejdspladser. Denne er nu blevet svækket, idet den omfatter færre arbejdspladser. Den danske ligestillingslov foreskriver – i lighed med tilsvarende lovgivning i EU – at der skal ydes samme løn for arbejde af samme værdi. Dette kræver et omfattende system af jobvurderinger, som der ikke er taget skridt til at få indført i Danmark. Hermed kan man konstatere at der ikke eksisterer og heller ikke er planer om at skabe det vidensgrundlag, der er forudsætning for at gennemføre ligeløn.

At foranstaltninger til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked naturligt hører hjemme i en vækstplan illustres f.eks. affølgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan fra 2013

” (…) et kønsopdelt arbejdsmarked, som reducerer graden af fleksibilitet. Det medvirker til flaskehalse, og det fastholder lønforskelle mellem kvinder og mænd. Samtidig får vi ikke den mangfoldighed, som kan bidrage til dynamikken på arbejdspladsen.”

Perspektiv- og handlingsplan 2013

Orlov, herunder fordelingen af barselsorlov mellem mænd og kvinder, er af stor betydning for mænds og kvinders deltagelse i arbejdslivet. Øremærkning af barselsorlov til fædre har i høj grad været på den politiske dagsorden i Danmark Man kan derfor undre sig over, at dette ikke er behandlet i NRP 2016 hverken under beskæftigelse og under målsætningen om at fremme balance mellem familie og arbejdsliv.

 

Endelig kan det anføres, at Danmark har en meget lav andel kvindelige professorer og meget få kvinder i bestyrelser for store børsnoterede selskaber. På ingen af de to områder foreligger der specificerede måltal for andel kvinder.

Målsætning 4: Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder

Fattigdom diskuteres ikke i det danske nationale reformprogram og der er ingen politiske foranstaltninger, der specifikt er målrettet fattigdomsbekæmpelse blandt kvinder. Det nyligt gennemførte kontanthjælpsloft rammer i høj grad enlige forsørgere, hvoraf de fleste er kvinder. Det vil således bidrage til en øget risiko for fattigdom blandt kvinder i modstrid med EU’s målsætning om at reducere denne risiko. Kvinderådet beklager yderligere, at NRP 2016 ikke forholder sig til  kønskonsekvenserne af integrationsydelsen og refusionsreformen.

Kvinderådet skal også bemærke, at da det nationale mål om inklusion er husstandsbaseret er det ikke muligt at behandle kønssensitive mål om inklusion.

Målsætning 5: Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og / eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg

De danske uddannelsesmål er ikke kønsopdelte, og selv om diskussionen om at unge kvinder uddanner sig mere end unge mænd har domineret den offentlige og politiske dagsorden i Danmark i et stykke tid, er der ikke vedtaget politiske foranstaltninger specifikt rettet mod uligheder mellem kønnene i uddannelsessystemet, og problemstillingen behandles ikke i det nationale reformprogram

Programmet indeholder potentielt kønsdifferentierende foranstaltninger på uddannelsesområdet, men undlader at eksplicitere kønsdimensionerne i forslagene. Den manglende kønsmainstreaming medfører også, at eventuelle muligheder for at bekæmpe kønsstereotype uddannelsesvalg overses.

Bæredygtighed

Danmark har tilsluttet sig FN Verdensmål om bæredygtig udvikling. I den forbindelse vil Kvinderådet fremføre, at når det drejer sig om forskning- og udviklingsarbejde i forbindelse med energi- og klimapolitikken er det vigtigt, ikke bare at satse på det teknologiske område.  En bæredygtig  klimapolitik involverer i høj grad befolkningens forbrugs- og handlemønstre, dvs der er brug for sociologisk, antropologisk og humanistisk viden (Kvindedominerede områder, som de aktuelle forskningsprioriteringer nedgraderer). Ydermere bør den strategiske proces på forsknings- og udviklingsområdet frem til 2030 bygge på den tværfaglige tilnærmelse, der forudsættes i Horizon2020-planerne, hvilket kræver en bevidst og konsekvent myndighedsindsats

Ydermere vil Kvinderådet påpege, at EU’s energipolitik har dybe konsekvenser for verdens fattige – og verdens fattige er i høj grad kvinder. Derfor er det vigtigt, at Danmark til stadighed har både et køns- og et fattigdomsaspekt med i vurderingen af energipolitikken.

Socialpolitisk redegørelse og socialpolitiske mål

I reformprogrammet omtales, at Regeringen vil udarbejde en socialpolitisk redegørelse og foretage et serviceeftersyn af de socialpolitiske mål. Undersøgelser viser, at sociale problemer for mænd og kvinder ofte har forskellig karakter. En effektiv indsats på det sociale område må derfor være tilpasset de enkelte grupper, ligesom måltal og andre målsætninger må differentieres i forhold til de konkete problemer. Dette har ikke tidligere været tilfældet, men Kvinderådet vil stærkt opfordre til, at Regeringen tager mainstreamingforpligtelsen alvorligt både når det gælder den socialpolitisk redegørelse og de socialpolitiske mål.

Anbefalinger

På denne baggrund vil Kvinderådet opfordre til,

  • At Danmark i forhold til det Nationale Refomprogram konsekvent arbejder med kønsopdelte målsætninger og indikatorer. At Danmark mainstreamer den samlede vækst- og jobskabelsespolitik - og de øvrige reformer -, således at de effektivt retter sig både mod mænd og kvinder.

 
  • At Danmark bidrager til at ligestillingsperspektivet inkluderes i hele det europæiske semester. Ligestillingsperspektivet skal integreres i de politiske retningslinjer for den årlige vækstundersøgelse og i vurderingen af den langsigtede makroøkonomisk udvikling, samt i  de årlige vurderinger af ​​de nationale politikker.

 

 

Referencer

 

Emerek, Ruth & Stine Thidemann Faber (2013a) National expert assessment of the National Reform Programme 2012 Denmark. Enege.

Emerek, Ruth & Stine Thidemann Faber (2013b) Flash report on National Reform Programme 2013 Denmark. Enege.

FEMM 2012 Gender equality. Analysis of five national reform programmes 2012 regarding the pursuit of the Union’s gender equality objectives. Directorate general for internal policies. Policy department C: Citizens’ rights and constitutional affairs.

 

Ligestillingsministeren 2013 Perspektiv og handlingsplan2013. Ligestillingsafdelingen

 “Strategy for equality between women and men 2010-2015” COM (2010) 491 final www.Lrso  cialresearch.at/files/pe462510_en_FINAL_REPORT.pdf
Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold