Vedr.: Redegørelse/ Perspektiv- og handlingsplan 2018

14 Marts 2018

Til Ligestillingsministeren

Kvinderådet har drøftet ligestillingsministerens handlingsplanen for 2018, og vil i denne forbindelse komme med nogle kommentarer, som vi håber, du kan bruge.

Vi tilslutter os naturligvis fuldt udsagnet om, at ligestilling er udgangspunkt for vores demokrati og ser derfor også frem til ministerens arbejde med at sikre lige muligheder for alle uanset køn og etnicitet. Derfor ser vi positivt på, at der er fokus på etniske kvinder og LBGTI-personer. Ligesom vi støtter alle tiltag, der opfylder FNs verdensmål.

Vi vil dog i forbindelse med handlingsplanen pege på nogle områder, hvor vi mener, indsatsen bør øges.

Overordnet savner vi en egentlig ligestillingsstrategi med mål, delmål og indikatorer. Som Kvinderådet tidligere år har gjort opmærksom på, har handlingsplanen mere karakter af en hensigtserklæring og et katalog over initiativer end en egentlig strategi, hvor det kan aflæses, hvordan dette års planer afvikles mod langsigtede og klart definerede mål.

I forbindelse med afsnittet om ”Bedre udnyttelse af ressourcer og talenter” vil vi understrege vigtigheden af at arbejde mod en bedre fordeling af barslen mellem forældrene. Som det fremgår af ligestillingsministeriets handlingsplan reduceres lønforskellen mellem forældrene, når fædrene tager ekstra barsel. Nye tal viser også, at det nu koster kvinder 20% på lønnen at få børn i modsætning til mænd, der stort set ikke går ned i indtægt, når de bliver forældre.[1] Denne skævvridning i løn og pension bør ændres. Selv om Kvinderådet sætter pris på kampagnen ”Orlov – ta’ det som en mand”, så er den ikke nok til at udligne denne forskel. I Danmark tager fædre kun 10% af barslen, og Kvinderådet vil gerne pege på, at netop det faktum er med til at skabe store forskelle for mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. En mere ligelig fordeling af barselsperioden i form af øremærket barsel bør være et mål i en handlingsplan for ligestilling. Et sådan tiltag vil også medvirke til, at mænd ikke vil opleve den manglende opbakning fra arbejdsgiverne, som der refereres til i handlingsplanen. Der bør derfor også her sættes ambitiøse måltal i handlingsplanen.

Ang. lønforskellen er det vigtigt for Kvinderådet at fremhæve, at løngabet blandt andet bunder i en strukturel tænkning på arbejdsmarkedet, hvor mænd traditionelt er blevet betragtet som hovedforsøger og derfor har fået mere i løn end kvinder. Yderligere har fagområder, som er domineret af kvinder, altid været lavtlønsområder. Det er fag indenfor sundhed, sygepleje, køkken og ernæring. De forhold forklarer dele af løngabet, som med en målrettet strategi kan og bør udlignes i et ligestillet samfund. Kvinderådet ser gerne, at der i handlingsplanen stilles konkrete forslag til, hvordan lønforskellen kan ændres, det kan f.eks. være gennem ligelønspuljer, som vi f.eks. har set det i Sverige. Et andet tiltag vil være en styrkelse af indsamling af kønsopdelt lønstatistik, der kan være med til at understøtte, hvorvidt der er basis for at rejse en ligelønssag. Samtidig vil det give virksomhederne indsigt i, om de lever op til loven om ligeløn. I forbindelse med ligelønnen bør der i handlingsplanen indføres ambitiøse måltal, så vi kan se, hvordan man politisk vil arbejde for at nedbringe lønforskellen. Det kunne f.eks. være i et 2030-perspektiv.

Vedrørende ”Rettigheder og frihed for den enkelte” er det positivt, at justitsministeren har taget initiativ til, at psykisk vold får en selvstændig paragraf i straffeloven, men derudover indeholder ligestillingsministeriets handlingsplanen for 2018 ingen nye initiativer i forhold til vold mod kvinder i parforhold på trods af, at der i Danmark er næsten tre gange så mange kvinder (33.000) som mænd (13.000) der angiver at have været udsat for fysisk vold fra en partner. Det er også primært kvinder, der udsættes for grov vold. Endvidere er det kvinder, der påføres mest fysisk skade, og langt flere kvinder end mænd bliver dræbt af en partner. Disse kendsgerninger er ikke med i handlingsplanens fakta-afsnit (s. 11) om vold i nære relationer. I stedet er der fokus på mænds og unges oplevelser med vold – baseret på oplysninger fra en stærkt kritiseret rapport.[2]

 

Blandt fakta i handlingsplanen nævnes heller ikke tal fra Socialstyrelsen, der viser, at krisecentrene har afvist kvinder 4561 gange på grund af pladsmangel. Danmark har tilsluttet sig Istanbul-konventionen om forebyggelse og bekæmpelse af alle former for vold mod kvinder og vold i nære relationer. Europarådets overvågningsorgan GREVIO har i 2017 afleveret sin evaluering af Danmarks hidtidige indsats. Ud over forslaget om at indskrive psykisk vold i straffeloven ignorerer perspektiv- og handlingsplanen så at sige alle GREVIO’s henstillinger. GREVIO udtrykker specielt sin bekymring over, at man i DK synes at have rykket fokus fra vold mod kvinder til vold i nære relationer. Det henstilles at Danmark i højere grad fokuserer på kvindelige ofre for kønsbaseret vold i handlingsplaner og ved tildeling af økonomiske ressourcer og sikrer en fuld anerkendelse af, at de forskellige former for vold mod kvinder er kønsbaserede.

Kvinderådet ser frem til at følge indsatsområdet ”mere repræsentative kommunalbestyrelser og regionsråd”. Vi har ved valgene i 2009, 2013 og 2017 initieret og kørt den tværpolitiske kampagne ”Stem flere kvinder ind”. I 2018 går vi i gang med at arbejde med kvinders repræsentation i politik som en kontinuerlig indsats, da vi kan konstatere, at Danmark ikke har et repræsentativt kommunalt demokrati, når andelen af kvindelige politikere var under 33% ved seneste valg. På denne front ser vi også gerne, at ministeriet fremfører en strategi, der rækker længere end til indsamling af ”relevant viden og fakta”, og udvider indsatsen til at indbefatte konkrete mål.

Vi er glade for, at #metoo-bevægelsen har øget fokus på forebyggelse og håndtering af seksuel chikane. Kvinderådet afholder i år sammen med Dansk Kvindesamfund og Danner landsdækkende møder om sexisme og seksuel chikane, og må, som andre konstatere, at der også her er et påtrængende behov for at skabe forandringer. Vi så gerne et øget godtgørelsesniveau samt større overensstemmelse mellem ligebehandlingslovens definition af seksuel chikane og ordlyden i Arbejdstilsynets vejledning. Vi ser i den forbindelse frem til at deltage i høringen den 9. april og håber, at den kan føre ændringer med sig.

Med venlig hilsen

Nanna Højlund, forkvinde


[1] http://samf.ku.dk/nyheder/det-koster-kvinder-20-procent-paa-loennen-at-faa-boern/

[2] http://www.kvinderaadet.dk/voldsobservatoriet/voldsobservatoriets-udtalelse-om-gensidig-vold


Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold