Kvinderådet har ansat ny direktør

Kvinderådet har pr. 1. februar 2019 ansat 42-årige cand.scient.pol. og journalist Lise Johansen som ny direktør. Lise Johansen kommer fra en stilling som projektleder i LO og har i mange år beskæftiget sig med ligestilling bl.a. som tidligere rådgiver for Lizette Risgaard.

”Lise kommer med en solid faglig viden på området og kan være en god sparringspartner for Kvinderådets medlemmer. Hun har et godt blik for, hvordan man taler om ligestilling, så alle kan være med – og det er rigtigt vigtigt for Kvinderådet: For vi er den folkelige stemme i denne her debat”, siger Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund.

Lise Johansen glæder sig til at komme i gang. Hun ser en kæmpe styrke i den mangfoldighed, som Kvinderådets medlemmer repræsenterer og mener, at det er en spændende tid at arbejde for ligestilling i:

”Vi befinder vi os i en tid, hvor det er gået op for de fleste, at ligestilling ikke kommer af sig selv. Det er noget, der skal der arbejdes for og jeg ser personligt frem til at tage fat”, siger Lise Johansen.

Lise Johansen tiltræder stillingen som direktør 1. februar 2019.

For yderligere information, kontakt forkvinde Nanna Højlund, telefon: 26 72 31 34