Kvinderådets høringssvar vedr. inkorporering af konventioner inden for menneskeretsområdet

Kvinderådet takker for muligheden for at kommentere på betænkning nr. 1546 “Betænkning om inkorporering mv. inden for menneskeretsområdet”.

For Danmark trådte Kvindekonventionen i kraft i 1983 og for Kvinderådet er Kvindekonventionen en helt central konvention og udgangspunktet for meget af vores arbejde. Vi støtter derfor de af udvalgets medlemmer, der peger på en inkorporering. Det vil kun være naturligt og på høje tid, at Danmark tager det sidste skridt i opfyldelsen af danske kvinders internationalt stadfæstede rettigheder gennem at inkorporere Kvindekonventionen i dansk ret.

I gennemlæsningen af betænkningen har Kvinderådet bl.a. noteret sig:

  • At udvalgets gennemgang af de syv konventioner viser, at de påberåbes og anvendes sjældnere ved danske domstole end Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, der er inkorporeret.
  • At udvalget er enigt i, at en inkorporering vil medføre øget opmærksomhed og større bevidsthed om de inkorporerede konventioner.
  • At udvalget mener, at en inkorporering vil medføre en styrkelse af retsstillingen for de personer, der er omfattet af konventionerne, da muligheden for at påberåbe sig konventionerne vil blive tydeliggjort.
  • Udvalget mener, at en inkorporering overfor konventionsorganerne og andre lande vil understrege, at Danmark tager konventionerne alvorligt.
  • At flere FN organer flere gange har opfordret regeringen til at inkorporere de undersøgte konventioner.

Kvinderådet lægger sig op af den indstilling som seks af udvalgets medlemmer (Jonas Christoffersen, Gunnar Homann, Holger Kallehauge, Linda Nielsen, Birgitte Holmberg Pedersen og Ole Spiermann) anbefaler, nemlig en inkorporering af seks af konventionerne heriblandt FNs konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder. Tydeliggørelsen af og øget bevidsthed om konventionen i dansk ret er nødvendig og i øvrigt også noget CEDAW komiteen gentagne gange har efterspurgt. Både dette Inkorporeringsudvalg og det tidligere nedsatte fra 2001 påpegede, at inkorporeringen af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har ført til, at konventionen anvendes hyppigere og har større gennemslagskraft, hvilket vi mener taler for en inkorporering af flere konventioner.

Kvinderådet er ikke enig i de seks udvalgsmedlemmers fremhævelse af, at “Børnekonventionen og handicapkonventionen bør stå i centrum for den politiske og praktiske opmærksomhed, såfremt inkorporering skal have mærkbar praktisk betydning for borgerne i Danmark. Det gælder også hvis
inkorporering begrænses til et mindre antal konventioner” (s.10), hvor det specifikt nævnes, at de to konventioner “har stor betydning for beskyttelsen af de to persongrupper, der i praksis er i særlig risiko for at blive udsat for indgreb og overgreb” (s.10). Kvinderådet mener ikke, at man skal forsøge at
give forrang til nogle konventioner ved en eventuel inkorporering. FN har i udarbejdelsen af konventionerne ønsket at give ekstra beskyttelse til specielt udsatte grupper, og konventionerne optræder ikke i en hierarkisk orden. Sårbare grupper inden for de forskellige konventioner har alle brug for beskyttelse og ekstra fokus.

I øvrigt noterer Kvinderådet sig:

  • At det kun er civile samfundsorganisationer på børne- og handicapområdet, der har fået lov til at indstille medlemmer til udvalget.
  • At udvalgets medlem på ligestillingsområdet, i lighed med de andre regeringsrepræsentanter, ikke mener at kunne fremsætte anbefalinger.

Vi beklager, at der ikke er nogen kvindeorganisationer, der på samme måde som handicaporganisationer og børneorganisationer har fået mulighed for at indstille repræsentanter til udvalget. Vi mener det er en
forfordeling af nogle diskriminationsområder. Denne forfordeling mener vi også er tydeligt afspejlet i nogle medlemmers indstilling af netop handicap- og børnekonventionerne til at have forrang ved en eventuel inkorporering. Denne diskrepans bliver yderligere tydeliggjort, da repræsentanten for (det
daværende) Ministerium for Ligestilling og Kirke i lighed med de andre regerings/ministerie-repræsentanter vælger ikke at udtale sig ift. inkorporering, hvorved ligestillingen mister en stemme, hvilket børne- og handicap området ikke gør, da de af civilsamfundsorganisationerne udpegede repræsentanter på disse områder naturligvis vælger at udtale sig.

Med venlig hilsen

Trine Porret Randahl Larsen
Forkvinde, Kvinderådet