Tine Marie Bach har i løbet af efteråret benyttet Kvinderådets specialekontor til at skrive sit speciale i psykologi. Artiklen nedenfor et en kort resumé af specialet, som hun netop har afleveret på Aalborg Universitet.
En undersøgelse af minder om psykisk vold
I de seneste år har emnet psykisk vold fundet sin vej ind i den politiske debat i Danmark – NGO’er og debattører såvel som forskere og politikere diskuterer i stigende grad psykisk vold som et samfundsanliggende, og det forventes, at en selvstændig bestemmelse i straffeloven om psykisk vold vil blive indført i løbet af 2019. Med mit speciale har jeg undersøgt unge kvinders minder om psykisk vold.
Modsat fysisk vold, der manifesterer sig som en enkelt handling, er psykisk vold i nære relationer karakteriseret ved at være et mønster af gentagne handlinger, hvor voldsudøveren nedgør, ydmyger, krænker, manipulerer, truer eller isolerer den voldsudsatte. Omend forskning i psykisk vold allerede tog sine første spæde skridt i slutningen af 1980erne, er viden om emnet til stadighed sparsomt – også i en dansk kontekst. Som de første til at lave en kvantitativ kortlægning af omfanget af psykisk vold i Danmark, udgav VIVE en rapport i 2018, hvori de belyser, hvor mange mænd og kvinder, der årligt udsættes for psykisk partnervold. Af rapporten fremgår det, at mere end tre gange så mange kvinder end mænd udsættes for psykisk partnervold årligt.
Casestudier af minder om psykisk vold
Med mit speciale (Recollections of psychological abuse) satte jeg mig for at gå videre med denne øgede opmærksom på psykisk vold mod kvinder i Danmark ved at lave et kvalitativt studie af psykisk voldsramte kvinder. Nærmere bestemt har jeg undersøgt, hvordan unge kvinder i Danmark håndterer og finder mening i deres erindringer om den psykiske vold – vold, som de har været udsat for i et tidligere heteroseksuelt parforhold. Baseret på individuelle interviews med tre unge kvinder mellem 18 og 30 år, som alle identificerer sig selv som ofre for psykisk vold i et tidligere parforhold, har jeg foretaget tre casestudier med hvilke jeg har sammenlignet casene på tværs for herved at finde fælles tematikker.
Baseret på hukommelsesstudier
Teoretisk er specialet baseret på en kulturpsykologisk tilgang til hukommelse og erindring. Heri ligger der en forståelse af, at hukommelse ikke skal anskues som en passiv evne til at registrere og lagre fortiden, men derimod som en aktiv proces – en proces hvor mennesker engagerer sig og søger at håndtere og finde mening i deres fortid. Forskning i dette felt peger på, at hukommelse skal behandles som en social aktivitet, hvor sociale og kulturelle processer så at sige ”skaber” erindring. På denne måde opstår der et link mellem privat tankevirksomhed og det kulturelle landskab, hvori erindring opstår – det at huske bliver dermed en fleksibel og situationsafhængig proces.
Minderne udfordrer, men skaber rum for refleksion
Resultaterne fra mit speciale peger på, at erindringer om psykisk vold kan behandles som vitale minder (eng. vital memories). Med dette forstås, at minderne om den psykiske vold fortsat kræver en betragtelig og vedvarende mængde mentalt arbejde for deltagerne. Ikke kun kæmper de med en fortsat uklarhed ang. sammenhæng og overensstemmelse i de mange minder om den psykiske vold; de kæmper også med følelser af ambivalens i henhold til ekspartners såvel som eget ansvar og handleevne. Samtidig indikerer resultaterne, at denne vedvarende kamp i nogle tilfælde kan forstås som en ressource; usikkerheden og ambivalensen giver kvinderne et rum, hvori de kan reflektere over personlige evner og moralsk karakter. På denne måde bliver minderne om psykisk vold afgørende for kvindernes nutidige selvfølelse og selvforståelse.
Gænge kulturelle opfattelser former minder om psykisk vold
Derudover fandt jeg, at deltagernes minder er formidlet gennem sociale omgivelser og kulturelle praksisser. Kvindernes håndtering og meningsskabelse er dels formet af den måde, hvorpå psykisk vold forstås i den selvhjælpsgruppe, som de alle tre frivilligt har deltaget i (her en kognitivterapeutisk referenceramme) og dels af mere gængse kulturelle opfattelser af den voldsramte kvinde. Dertil finder kvinderne mening i deres fortid ved at analysere deres ekspartnere ud fra psykologiske og psykiatriske kategorier (fx psykopatologi).
Skrevet af Tine Marie Bach, cand.psych.
Aalborg Universitet