OPEN CALL // TALK TOWN 9. – 11. MAJ 2019 I KØDBYEN

Vil du afholde en workshop, debat, seminar, kunstudstilling eller noget helt femte på Talk Town 2019?

➡ Tilmeld dit arrangement om køn, ligestilling & feminisme nu på www.talktown.dk/open-call/

Deadline for tilmelding af et arrangement er d. 12. marts 2019 kl. 23.59.

INFOMØDER & SPEED DATING//
Vil du gerne høre mere om muligheden for at være aktør på festivalen? Leder du efter potentielle samarbejdspartnere? Har du spørgsmål eller idéer? 👀

Så kom til infomøde og speed dating session torsdag d. 25 oktober kl. 19 (location TBA).

Dette vil være det første i en række af infomøder og speed dating sessions. Datoer, tid og locations offentliggøres løbende på hjemmesiden og Facebook.

——————————————————————————————

OM TALK TOWN//

Talk Town er en festival, hvis formål det er at skabe en platform for en folkelig debat om ligestilling, køn og feminisme. Festivalen er i sin natur et forum for netværk og dialog.

Talk Town er aktørbaseret i stil med folkemødet på Bornholm. Det vil sige, at den fungerer som en ramme for bl.a. organisationer, foreninger, grupperinger, uddannelsesinstitutioner og engagerede enkeltpersoner, hvori de kan bidrage med netop deres mærkesager. Festivalen er en samtaleby, hvor der er plads til uenighed og forskellige perspektiver, der kan mødes på kryds og tværs, men som alle peger ind i samme hovedvision; ligestilling.