Kommisorium

1 Februar 2008

Det Nationale Voldsobservatorium er forankret i Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium. Koordinering af Det Nationale Voldsobservatorium foretages af Kvinderådet.

Formål:

  • at udveksle erfaringer og indsamle information om problemstillingen vold mod kvinder samt tage initiativer, der kan forebygge vold mod kvinder i Danmark
  • at arbejde for at sikre at den danske regering lever op til nationale og internationale handlingsplaner vedrørende vold mod kvinder
  • at informere Kvinderådet, Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium samt andre relevante organisationer og institutioner om udviklinger i lovgivning, politik og praksis vedrørende vold mod kvinder

Det skal præciseres, at der arbejdes ud fra Beijing-handlingsplanens definition af vold mod kvinder:
113: “The term ‘violence against women’ means any act of gender-based violence that results in, or is likely to result in, physical, sexual or psychological harm or suffering to women, including threats of such acts, coercion or arbitrary deprivation of liberty, whether occurring in public or private life” 
118: “Violence against women is a manifestation of the historically unequal power relations between men and women, which have led to domination over and discrimination against women by men and to the prevention of women’s full advancement”

Medlemmer af Det Nationale Voldsobservatorium: 
Kvinderådet udpeger medlemmer i Det Nationale Voldsobservatorium i deres egenskab af at være eksperter inden for området vold mod kvinder.

Det skal sikres, at der er en bred repræsentation af eksperter. For medlemmer, der repræsenterer en organisation, skal der foruden en repræsentant være en suppleant.

Det Nationale Voldsobservatorium kan efter behov invitere andre mødedeltagere.

Medlemmerne repræsenterer ikke Kvinderådet.

Kvinderådet er repræsenteret i Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium (se Den Europæiske Kvindelobbys hjemmeside:womenlobby.org).

Repræsentant og suppleant til Den Europæiske Kvindelobbys Voldsobservatorium udpeges af Kvinderådet efter indstilling fra medlemmerne i Det Nationale Voldsobservatorium.

Udnævnelsen foretages for en 3-årig periode, første gang i år 2003.

Medlemmer af Det Nationale Voldsobservatorium:

  • skal være bekendt med Den Europæiske Kvindelobbys politik vedrørende vold mod kvinder
  • skal udarbejde en kort beskrivelse af deres arbejdsområde og engagement i forhold til emnet vold mod kvinder
  • skal informere Det Nationale Voldsobservatorium om aktuelle forhold og udviklinger inden for emnet vold mod kvinder, fx om lovtiltag, publikationer, forskning mm.
  • skal deltage i fire årlige skemalagte møder (og ellers efter behov)

Niels Hemmingsens gade 10 Postboks 1069, 1008 Kbh. K Tel/fax.: 3312 8087/3312 6740
Udgiv indhold