Høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet

4. januar 2019 sendte Kvinderådet et fælles høringssvar (se alle underskrivere nedenfor) med bemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i december 2018 sendte ”Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)” i høring. Underskriverne finder det blandt andet bekymrende for den demokratiske proces, som en høringsproces er, at der i udkastet henvises til en lov (lov om psykisk vold), som endnu ikke er vedtaget. Her kan du læse det fælles høringssvar i fuld længde:   Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) Vi har med undren læst Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) og har følgende bemærkninger: Vi har noteret, at Udlændinge- og Integrationsministeriet den 7. december 2018 udsendte høringsbrev indeholdende lovforslag om skærpelser af udlændingeloven med baggrund i en mulig ny kriminalisering af psykisk vold, hvilket tidsmæssigt er længe før udløbet af høringsfristen for Justitsministeriets lovforslag om indførelse af en selvstændig bestemmelse om netop psykisk vold i straffelovens § 243 (fristen for denne høring var først den 18. december 2018). Hverken Justits- eller Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 7. december 2018 kunnet forudse, hvilke ændringer i den foreslåede straffelovsbestemmelse om psykisk vold (og øvrige lovændringer), høringen af faglige eksperter og andre organisationer og professionelle, som arbejder med vold i nære relationer, evt. kan medføre. Høringen vedrørende den selvstændige kriminalisering af psykisk vold kan ligeledes have betydning for Folketingets endelige stillingtagen til strafbestemmelsens udformning. Den anvendte fremgangsmåde – at fremsætte et lovforslag om skærpelse af udlændingeloven på grundlag af et andet lovforslag, som hverken har været gennem høring eller er behandlet i Folketinget – tilsidesætter den demokratiske proces og høringsrundens betydning og foruddiskonterer vedtagelsen af et uændret lovforslag. Vi finder sådan en fremgangsmåde stærkt betænkelig og kritisabel. Vi bemærker endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag formelt sidestiller fysisk og psykisk vold for skærpelserne i udlændingeloven. Karakteren af de to forbrydelser er imidlertid særdeles forskellige i gerningsindhold, hvilket også kan forventes afspejlet i anklagemyndighedens og domstolenes praksis. Vi savner derfor overvejelser i bemærkningerne til Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag om betydningen af disse forskelle i forbrydelsens karakter, herunder hvordan dette kan have indvirkning på praksis vedr. udvisning og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Afslutningsvis hilser vi forslaget om, at psykisk vold også skal omfattes af reglerne om en 10-årig karensperiode ved ansøgninger om familieforhold og au-pair-ophold velkommen.   Med venlig hilsen Nell Rasmussen, juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet Mathilde Worch Jensen, selvstændig juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet Lisbeth Jessen, direktør Danner Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet