Voldsobservatoriets høringssvar om samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse
Høring over forslag til Lov om ændring af straffeloven (samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse). Sagsnummer 2019-731-0062 Det Nationale Voldsobservatorium (Voldsobservatoriet) – et netværk, der udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold – har med interesse læst Justitsministeriets forslag til lov om ændring af straffeloven (Samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse) og har følgende bemærkninger: Generelle bemærkninger Voldsobservatoriet anser indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse som et stort fremskridt og hilser derfor lovforslaget velkommen. Voldsobservatoriet finder det særligt positivt, at lovforslaget peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen fremover kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger for alle køn. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[1] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor ifølge Voldsobservatoriet afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder kommer til udtryk i såvel politik, lovgivning og i praksis. Voldtægt er dog den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders (seksuelle) integritet og selvbestemmelsesret, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder.[2] Voldsobservatoriet finder derfor, at dette bør komme til udtryk i de generelle bemærkninger til lovforslaget og ikke blot i overordnede vendinger i afsnit 4. om ligestillingsmæssige konsekvenser. Samtykke er det internationalt anerkendte og vedtagne grundlag for kriminalisering af voldtægt i CEDAW konventionen og Istanbulkonventionen (Europarådets konvention om forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet) samt af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Voldsobservatoriet finder derfor, at indførelsen af en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse vil bringe dansk ret i bedre overensstemmelse med Danmarks internationale forpligtelser, som også påpeget i Europarådets ekspertgruppes, GREVIO, evaluering i 2017 af Danmarks efterlevelse af Istanbulkonventionen. I samme sammenhæng fremsatte GREVIO andre kritikpunkter vedrørende dansk voldtægtslovgivning, som Voldsobservatoriet dog savner inddraget og vil opfordre Justitsministeriet til at indføre i lovforslaget, jf. nedenfor under strafniveau.[3] Samtykke Af lovforslaget (s. 18) fremgår Justitsministeriets definition af samtykke, hvilken lyder således: ”Et samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation”. Voldsobservatoriet hilser denne definitionen velkommen og bemærker samtidig, at definitionen er identisk med de definitioner af samtykke, der findes i henholdsvis Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 2 samt mindretallets lovudkast i Straffelovrådets betænkning om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse (betænkning nr. 1574).[4] Voldsobservatoriet opfordrer imidlertid til, at straffelovens § 216, stk. 1, udformes, så definitionen af samtykke fremgår direkte af lovbestemmelsen, så denne lyder: ”For voldtægt straffes med fængsel indtil 8 år den, der har samleje med en person, der ikke har samtykket heri. Samtykke skal gives frivilligt og være udtryk for den pågældendes frie vilje, bedømt ud fra omstændighederne ved den konkrete situation.” Vedr. terminologien i lovforslagets almindelige bemærkninger foreslår Voldsobservatoriet, at udtrykket ’et samtykke’ erstattes af ’samtykke’ eller ’at samtykke’. Brugen af begrebet ’et samtykke’ som et substantiv indikerer, at samtykket gives engangsvis. Formuleringen ’samtykker’ som et verbum eller ’med samtykke’ gør derimod begrebet kontinuerligt. Sidstnævnte understreger forståelsen af, at samtykke ikke er en enkeltstående handling men en proces, som er en del af den seksuelle aktivitet. Da voldtægt består af en sekvens af handlinger, må samtykke som konsekvens heraf opfattes som en proces, hvilket også understøtter lovforslagets forståelse af samtykkebegrebet. Under Justitsministeriets bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser § 1 (s. 29) fremgår: ”Samtykke kan komme til udtryk gennem ord eller handling. Der stilles ikke krav om, at samtykke skal være udtrykt direkte eller i øvrigt på nogen bestemt måde. Samtykke efter voldtægtsbestemmelsen skal således vurderes uformaliseret og ud fra en konkret og samlet vurdering.” Voldsobservatoriet finder denne beskrivelse formålstjenlig, men foreslår samtidig, at der hertil tilføjes yderligere bemærkninger. Af hensyn til retsanvendelsen hos politi, anklagemyndighed og domstole vil det være hensigtsmæssigt, at det anføres, at samtykke kan komme til udtryk i ord, lyde eller handlinger, der positivt tilkendegiver lyst til at være en del af den seksuelle aktivitet. Hertil bør også tilføjes, både at samtykke er en proces, som foregår under den seksuelle aktivitet, og at der ikke stilles krav om, at samtykke skal komme til udtryk på en prædefineret direkte verbal eller anden bestemt måde. Samtykke skal efter voldtægtsbestemmelsen således bedømmes ud fra en konkret og samlet vurdering af hændelsesforløbet og de kontekstuelle forhold, som anses for betydningsfulde for hændelsesforløbet, så som f.eks. forhold, der betinger vurderingen af frivillighed eller magtforhold. Voldsobservatoriets finder, at en sådan konkretisering af bemærkningerne til § 1 vil udgøre en vejledning af betydning for de retsanvendende myndigheders praksis. Definition af samleje Voldsobservatoriet noterer sig, at Justitsministeriet i lovforslaget forudsætter, at ”samleje” ikke ændres med forslaget og således som efter gældende ret omfatter vaginalt og analt samleje. I Istanbulkonventionens artikel 36, stk. 1, a, defineres samleje som vaginal, anal eller oral penetration af en anden persons krop. Inddragelse af oral penetration i definitionen af samleje udgør en nutidig og almindelig forståelse af samlejebegrebet. Det bemærkes også, at uønsket oral penetration af forurettede oftest opfattes som voldtægt på lige fod med vaginalt og analt samleje med de samme psykiske eftervirkninger til følge. Voldsobservatoriet opfordrer derfor til, at definitionen af samleje i lovforslaget udvides til også at omfatte oral penetration, jf. også Istanbulkonventionen. Tilregnelse Justitsministeriet tilslutter sig i lovforslaget Straffelovrådets anbefaling om at udvide anvendelsesområdet for straffelovens § 216, og at der fortsat stilles krav om forsæt i relation til alle elementer i gerningsindholdet (2.1.3.4., s. 21-22). Voldsobservatoriet deler Justitsministeriets opfattelse. I henseende til tilregnelsen vil en præcisering af, hvordan gerningspersonens forsæt fremover skal vurderes, være væsentlig. Forskning inden for området viser[5], at voldtægt bl.a. foregår ved, at gerningspersonen udviser ligegyldighed over for forurettedes manglende samtykke. En sådan adfærd må efter Voldsobservatoriets opfattelse tilregnes gerningspersonen som forsætlig. Voldsobservatoriet opfordrer på den baggrund til, at det tydeliggøres, at forsætsbedømmelsen skal ske ud fra samme målestok som ved andre forbrydelser, herunder også inddrage den laveste forsætsgrad (dolus eventualis), og at dette gøres klart i bemærkningerne til lovændringen. Strafniveau
