Kvinderådets Nytårskur!

Kvinderådets Nytårskur 2026!   Af ❤️ tak til alle som kom til Kvinderådets nytårskur – og jer som flettede hår i solidaritet med piger og kvinder verden over, som lige nu kæmper ubærlige kampe for Kvinde – Liv – Frihed! Tak til Johanne Schmidt.Nielsen Red Barnet for at tale stærkt for de piger verden over, som betaler den højeste pris for tilbageslagene for funding, international lov, rettigheder og ligestilling. Tak til Manilla Ghafuri for en rørende tale om flugterfaring, og om behovet for aktivisme i solidaritet med de kvinder, som lige nu kæmper de hårdeste frihedskampe, og som har brug for vores stemme. Tak til Magnus Heunicke for som Miljø- og Ligestillingsministeriet at komme og sige så klart, at ligestilling ikke er kontroversielt, og at vi fortsat skal stå stærkt og sammen for kvinders rettigheder og ligestilling. Tak til Kvinderådets forkvinde Maria Jose Landeira Oestergaard for at tale for den styrke, der er i vores dna, nemlig styrken i at stå stærkt sammen på tværs af forskelle om kvinders rettigheder og ligestilling. Vi sendte også kærlige tanker til farvel og tak til den rummelige feminist Ditte Giese for alt det hun gjorde og gav til arbejdet for kvinders rettigheder og ligestilling. Tak for modet💔 Også godt nytår og tak til alle jer, som ikke kunne være med, men som også arbejder stærkt og målrettet for kvinders rettigheder og ligestilling. Vi glæder os til at fortsætte samarbejdet.