Fortvivl ikke, trods Corona bliver Kvindernes Internationale Kampdag markeret og fejret med et væld af arrangementer. Fra tidlig morgen til sen aften. Dog mest digitalt. Her et udvalg af dem – GOD KAMPDAG!
Feministisk, digital kampdagstræning (link)
Kl. 8.30
Det er vigtigt for vores demokrati, at vi alle har fri og lige adgang til at deltage i den offentlige debat, som i stort omfang foregår på sociale medier i dag. Desværre er internettet og de sociale medier samtidig blevet et sted, hvor især kvinder og minoriteter i stigende grad udsætte for had, chikane og trusler. Kom og lær lidt digital selvforsvar hos Enhedslisten.
Tilmelding kræves
Gratis online foredrag på kampdagen – Marie Christensen 150 år (link)
Kl. 9
Start din kampdag med et skud kvindehistorie, når Arbejdermuseet hylder en af Danmarkshistoriens helt store heltinder. Oplev forfatter og etnolog Michella Jensen fortælle om Marie Christensen og hendes livslange kamp for tjenestepigerne og for kvinders rettigheder. Live 8. marts fra Café & Øl-halle.
Mænds vold mod kvinder (link)
kl. 9.30
I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2021 inviterer Dansk Kvindesamfunds Krisecentre til et digitalt event, hvor mænds vold mod kvinder er omdrejningspunkt for samtalen. Coronaen har sat spotlight på vold mod kvinder, og har tydeliggjort, at kvinder stadig er de mest udsatte for vold i den private sfære.
Feministisk Europa (link)
Kl. 11
Ligestillingskampen i Europa raser derudaf. Abortrettigheder, ligeløn og kvoter er emner, der fylder i nyhedsfladen og på EU’s dagsorden netop nu, men hvad er planen? Det vil Nyt Europa og en række eksperter gøre os klogere på
Konference: STOP vold mod kvinder! (link)
Kl. 13
En konference om kvinders rettigheder, mænds vold, samfund- og folkeoplysningskrise.
Danner, AfroDanish Collective, Københavns Unge Feminister, Kvinder Gør Modstand mfl. (gen)inviterer til konference, denne gang online, som vil blive live-streamet fra Folketinget d. 8. marts
Tilmeld via mail: Stopvoldmodkvinder@gmail.com
8. marts – LIGESTILLING I EN KRISETID (link)
Kl. 13
På Kvindernes Internationale Kampdag sætter KØN i Århus fokus på ønsket om en bedre fremtid. Vi lever midt i en pandemi – en krisetid – men det gør ikke ønsket om ligestilling mindre relevant. Årets program er en skøn blanding af en fysisk “Equality March” samt online arrangementer. Alle arrangementer er gratis!
Fagbevægelsens Fælles 8. marts (link)
Kl. 13.30
Fagbevægelsens Hovedorganisation inviterer til virtuel fejring af kvindernes internationale kampdag d. 8. marts: Hvad vi skal gøre både politisk og ude på arbejdspladserne for at komme sexisme til livs? Vi har brug for alle i arbejdet for ligestilling og mod chikane, fordi vi ved at solidaritet er vores stærkeste våben. Mød bl.a. Ligestillingsminister Peter Hummelgaard og forfatter Pia Fris Laneth
Danish Refugee Council: Int. Women´s Day 2021
kl. 14
Where does DRC stand on advancing gender equality in 2021 – in our programmes and in our workforce? Join via Teams Click here to join the meeting
Minoritetskvindernes kampdag! (link)
Kl. 14
En fejring, en hyldest og en anderkendelse af den minoritetsetniske-kvinde og alle de kampe, som der dagligt kæmpes! Traditionen tro markerer Mino Danmark minoritetskvindens kampdag d. 8. marts, som i år afholdes via en 8-timers digital festival bestående af mere end 50 stærke og fantastiske stemmer, der på hver sin vis vil dele deres historier og kvindekamp med dig.
Kend din magt, kvinder! Om kvinder i lokalpolitik (link)
kl. 14
SF sætter fokus på den kønnede ulighed i politik og lægger op til debat om, hvordan vi kan få flere kvinder til at deltage aktivt i lokalpolitik. Du inviteres til at tage del ved at stille spørgsmål i chatten. Mød bl.a. kommunalforsker Ulrik Kjær og museumsinspektør Jeanette Varberg.
Corona: Godt eller skidt for ligestillingen? (link)
Kl. 15-16
DM inviterer til debat om Corona og ligestilling: Har nedlukning og distancearbejde give balancen mellem familie- og arbejdsliv et ordentligt skud for boven? Vi arbejder, hjemmeskoler, laver mad og holder frikvarter samtidig og oveni i hinanden. Deltag i denne debat på Kvindernes Internationale Kampdag, hvor vi på baggrund af aktuel forskning får forskellige perspektiver på, om coronakrisen er godt eller skidt for ligestillingen. Mød bl.a. historiker Astrid Elkjær Sørensen og Camilla Gregersen, formand for DM og næstforkvinde i Kvinderådet.
Nb: Tilmelding d.7 marts
Fælles 8. marts med den akademiske fagbevægelse: Ligestillingskampen anno 2021 (link)
kl. 16
På Kvindernes Internationale Kampdag d. 8.marts, gør de akademiske fagforeninger status på ligestillingskampen, og sætter fokus på de næste skridt mod et samfund kendetegnet ved lige muligheder for alle køn. Mød bla. Ligestillingsministeren, initiativtagerne bag#EnBlandtOs, Murer-Mette og Kvinderådets direktør, Lise Johansen
Kvindernes Internationale Kampdag 2021 (link)
Kl. 17
Socialdemokratiet inviterer til kampdag på Facebook LIVE. Se med fra kl. 17.00, hvor borgmester i Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen, byder velkommen til debat, fællessang og taler af bl.a. Statsminister Mette Frederiksen.
Kom ind i kampen mand! (link)
kl. 19
I anledning af Kvindernes internationale kampdag den 8. marts inviterer Søstre mod Vold og Kontrol mændene indenfor til en snak. Fordi kvinders kamp for et frit liv aldrig alene må være den enkelte kvindes ansvar – det skal være et fælles ansvar. Mændene er naturligvis en del af løsningen i kampen for det frie liv.
Kvindernes Internationale Kampdag (link)
kl. 19
FH Fyn og AOF Center Odense inviterer til ONLINE oplæg og debat 8. marts kl. 19.00-20.30. Mød bl.a. forfatter Pia Fris Laneth og Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø
KVINFOs 8. marts fejring 2021 (link)
kl. 20
Den 8. marts 2021 inviterer KVINFO hele Danmark til et live-event med hilsner fra hele verden, taler, koncerter og interviews med nogle af de mennesker, som har skabt forandringer for os alle i året, der gik.