D. 8. marts er Kvindernes internationale kampdag, ligesom d. 1. maj er Arbejdernes internationale kampdag.
Kvindernes internationale kampdag har sine rødder i den internationale socialistiske kvindearbejderbevægelse.
I dag er d. 8. marts stadig en internationalt udbredt mærkedag. Nogen ser dagen som en fejringsdag for kvindekampens fremskridt eller af kvinder generelt, mens andre, som blandt andet Kvinderådet, har fokus på, at der er tale om en kampdag – for der er stadig masser at kæmpe for!
D. 8. marts kan forstås som mange ting og på mange måder. Men det ér og har altid været en kampdag – for kvinder og særligt de mest marginaliserede kvinder i samfundet. Det skal vi have øje for i dag og kvindekampen i dag kæmpes i lige så høj grad intersektionelt som internationalt – d. 8. marts og hele året rundt!
Sammen med Arbejdermuseet har vi lavet undervisningsmateriale om 8. marts. Der medfølger kildepakke, en lærervejledning og en podcast, samt ekstramateriale og kilder til yderligere fordybelse.
Historien bag kampdagen
II. Internationale, en organisation af socialist- og arbejderpartier fra hele verden, holdt i 1910 kongres i Stuttgart i Tyskland. Her mødtes socialistiske arbejderkvinder til den første internationale socialistiske kvindekongres, der fandt sted på initiativ af tyske Clara Zetkin. På kvindekonferencen grundlagdes Det Internationale socialistiske kvindebureau med Clara Zetkin som leder, med henblik på at skabe en fælles organisation for socialistiske kvinder, og styrke kampen for arbejderkvinders vilkår. Efter 1910 i Stuttgart var den internationale socialistiske kvindebevægelse officiel.
3 år efter, i 1910, fandt den anden internationale socialistiske kvindekonference sted, også på initiativ af Clara Zetkin, og denne gang i København på Jagtvej 69. Jagtvej 69 lagde dengang hus til Arbejdernes Forsamlingsbygning, sidenhen blev det Folkets Hus og det endte sine dage som Ungdomshuset.
Konferencen fandt sted d. 26. – 27. august, og her vedtog man blandt andet indstiftelsen af en international kvindedag.
“I forståelse med proletariatets klassebevidste politiske og faglige organisationer foranstalter de socialistiske kvinder i alle lande hvert år en kvindedag, som i første linie har agitation for kvindernes valgret til formål. Fordringen må belyses i sin sammenhæng med den socialistiske opfattelse. Kvindedagen må have en international karakter og forberedes omhyggeligt.” – Clara Zetkin
Som det fremgår af citatet kæmpede de socialistiske arbejderkvinder blandt andet for stemmeret. Denne dagsorden delte de med den borgerlige kvindebevægelse. Men derudover var det arbejderkvindernes særlige position som både arbejder og kvinder, der optog bevægelsen. Deres kamp var radikalt anderledes fra de mandlige arbejderes, og radikalt anderledes fra borgerskabets kvinder, der nød helt andre økonomiske friheder.
Efter vedtagelsen af en international kvindekampdag i 1910 fandt markeringen fra 1911 og frem til 1917 sted på forskellige dage i marts og april. Først i 1917 blev 8. marts fastlagt som en fælles demonstrationsdag, til minde om arbejderkvindedemonstration i 1917 i Skt. Petersborg.
Clara Zetkin (1857-1933) var en tysk socialist og kvinderetsforkæmper. Hun var den ledende skikkelse i den internationale socialistiske kvindebevægelse, og hun stod blandt andet bag den Internationale Socialistiske Kvindekonference i København i 1910, hvor det blev vedtaget at indføre en international kampdag for kvinder.
Kvindekamp er klassekamp
I 1970’erne fik 8. marts efter et par stille årtier efter 2. verdenskrig en renæssance, blandt andet i forbindelse med rødstrømpebevægelsen og et fornyet fokus på kvinders frigørelse. Blandt andet under parolerne “Kvindekamp er klassekamp” og “Kvinder foren jer i kampen for fred, ligeret og fremskridt”.