Af Anna Villumsen og Kristine Rømer, projektledere på Kvinderådets internationale arbejde.
Mens Danmark er i færd med at udvikle en ny lov mod psykisk vold, har den årlige globale kampagne ”16 Days of Activism Against Gender-Based Violence” endnu engang sat fokus på kønsbaseret vold – som både er et omfattende og globalt problem. Kvinderådet har været i Marokko og Egypten for at tale med kvinderettighedsforkæmpere om, hvordan kønsbaseret vold spiller en rolle i deres samfund og hvordan deres kamp udfolder sig. Besøget var del af Kvinderådets internationale projekter, hvor vi samarbejder med lokale NGOer i Marokko og Egypten.
Marokko: Patriarkatet lever videre i ny lov om vold
I Marokko trådte en ny lov om vold mod kvinder i kraft i september 2018 – den såkaldte lov 103-13. Loven har været undervejs i over 10 år, dog uden nogen nævneværdig inddragelse af civilsamfundet. Det afspejler sig også i resultatet, som udover nogle enkelte fremskridt langt fra lever op til de internationale konventioner, som Marokko har underskrevet, såsom CEDAW. Loven beskriver hverken hvordan staten vil forebygge kønsbaseret vold eller sikre beskyttelse af voldsofre og overlevere, herunder finansiering af krisecentre. Ifølge Kvinderådets samarbejdspartner i Marokko, organisationen LDDF-Injad, er det også dybt kritisabelt, at voldtægt indenfor ægteskabet ikke er ulovligt. ”Det viser jo netop, at loven reproducerer de patriarkalske strukturer, som vi hver dag kæmper for at dæmme op for” siger Mouna Echemmakh – daglig leder af LDDF-Injad og kvindekrisecentret Tilila (ovenstående billede).
Kønsbaseret vold er strukturelt – ikke individuelt
Men loven er ikke helt ubetydelig. LDDF-Injad har nemlig besluttet at bruge den til deres fordel. Det var helt tydeligt, da de som startskud for ”16 Days-kampagnen” i slutningen af november lancerede deres allerførste dokumentationsrapport om vold mod kvinder i Marokko. Rapporten samler informationer fra rådgivnings- og krisecentre for voldsramte kvinder i netværket Femmes Solidaires og er et vigtigt grundlag for at sætte fokus på kønsbaseret vold i landet. Den største udfordring LDDF-Injad står overfor er nemlig, at kønsbaseret vold bliver anset for værende et privat og individuelt anliggende, som staten ikke behøver at tage ansvar for. Det kommer for eksempel til udtryk i mediernes måde at rapportere på, hvor historier om vold typisk fokuserer på hændelsen, offer og gerningsmand, fremfor muligheder for beskyttelse, forebyggelse og statens ansvar.
Men lanceringen af LDDF-Injad og Femmes Solidaires rapport var et vendepunkt. De fremmødte landsdækkende medier valgte nemlig at formidle mange af LDDF-Injads vigtige budskaber, såsom at det er staten, der er ansvarlig for at beskytte ofre og overlevere, og at der mangler ressourcer til dette arbejde. Ligesom at centrale myndigheder såsom politi, hospitaler og domstole skal vide, hvordan man håndterer ofre, hvilke rettigheder de har og i det hele taget anvende en ”offercentreret tilgang” (victim centred approach red.). Dermed blev det slået fast, at kønsbaseret vold rettet mod kvinder er et strukturelt problem frem for et individuelt anliggende, hvilket er en vigtig milepæl i arbejdet for at få staten til at tage ansvaret på sig. Og ikke mindst for at fremme en kultur, hvor man kan tale åbent om vold.
Egypten: NGO’er laver lov om kønsbaseret vold
Egypten har ikke en samlet lov om vold mod kvinder. Det har vores partner Tadwein sammen med 6 andre NGOer sat sig for at ændre. De har nemlig selv forfattet en lov. Tidligere i år allierede de sig med parlamentsmedlemmet, Nadia Henry, som siden har indhentet de 60 nødvendige underskrifter fra parlamentet til at loven kan komme til afstemning i folkeforsamlingen. Det blev markeret d. 6. november på en pressekonference i Cairo, hvor Kvinderådet deltog. Ifølge Amel Fahmy, direktør i Tadwein, er det ikke første gang Tadwein og andre NGOer kræver bedre lovgivning for at bekæmpe vold mod kvinder, det forklarede hun nemlig at de havde gjort de seneste 10 år. ”Men denne gang er anderledes, der er et momentum lige nu” siger hun ”Egypten kan godt lide at se sig selv som foregangsland i regionen, derfor er det en klar fordel for os, at Marokko og Tunesien har fået love på området siden 2017: Hvis Marokko og Tunesien har love på plads, så skal Egypten da også have det!” Men hun anerkender også, at lovgivning alene ikke er nok. Et langt stykke hen ad vejen handler det om et mentalitetsskifte i samfundet. ”Men her er det vigtigt at staten tør gå forrest og vise lederskab”, siger Amel Fahmy.
Kvinderådet: Kampen mod kønsbaseret vold er global
Selvom mange anser Danmark som havende fuld ligestilling mellem kønnene, halter vi fortsat bagud – også når det kommer til kønsbaseret vold. Årligt bliver dobbelt så mange kvinder som mænd udsat for fysisk partnervold. Og i langt de fleste tilfælde går psykisk vold forud for den fysiske. I et globalt perspektiv viser estimater, at mere end hver 3. kvinde har oplevet fysisk og/eller seksuel partnervold eller seksuel vold fra en ikke-partner. Der er altså stadig arbejde forude, både i Danmark og globalt. Det arbejde har Kvinderådet valgt at udføre i tæt samarbejde med kvinderettighedsforkæmpere i Marokko og Egypten, med de samme mærkesager som os. Selvom vi arbejder i vidt forskellige kontekster, er det slående, hvor mange udfordringer vi har til fælles. Vores udgangspunkt er den gensidige læring om kønsbaseret vold og de fælles udfordringer, vi står overfor. Kønsbaseret vold er et globalt problem, der både skal bekæmpes lokalt og ved at bringe det på den internationale dagsorden.
