Debat: Stigende hadtale svækker demokratiet, og ofrene står tilbage uden retssikkerhed
Vi er i Danmark stolte af vores ytringsfrihed. Og med god grund. Retten til at sige, mene og tro, hvad man vil, uden frygt for censur eller forfølgelse er en basal rettighed i vores samfund. Alt for mange steder i verden ser vi, at magthavere strammer skruen over for kritiske røster. Men også herhjemme er muligheden for at ytre sig frit udfordret. For ytringsfriheden trives kun, hvis alle kan deltage frit i debatten – uden at blive truet, svinet til eller talt ned til på baggrund af deres hudfarve, handicap, religion, køn eller seksualitet og så videre. Alle kan blive udsat for hadtale, men særligt kvinder og minoritetsborgere rammes hårdt, og som repræsentanter for blandt andet dem er vi hver dag vidne til, hvordan hadtale underminerer netop denne frihed, og hvordan særligt disse målgrupper rammes allerhårdest. Den debat har direktør for Kvinderådet Helene Forsberg skrevet om, sammen med Vibe Klarup (Generalsekretær, Amnesty International Danmark), Susanne Branner Jespersen (Sekretariatschef, LGBT+ Danmark), Thorkild Olesen (Formand, Danske Handicaporganisationer), Sama Sadat Ben Haddou (Generalsekretær, Mino Danmark), Amma Asare-Nyako (Generalsekretær, Sabaah), Andreas Beck Kronborg (Sekretariatschef, DareGender), Jens Bouet (Direktør, Dansk Handicap Forbund), Naima Yasin (Sekretariatsleder, SAGA) og Michael Bjerring (Bestyrelsesmedlem, Lev og Lad Leve) i Jyllands-Posten på baggrund af Amnesty Danmarks nyudgivet juridiske rapport om hadtale. Læs hele debatindlægget i Jyllands-Posten Foto: Jens Dresling
Had skader: Ord har betydning og ord har magt til at forandre
Sprog er med til at skabe vores virkelighed, og sprog former vores forståelse af hinanden og vores levede erfaringer. Et stærkt samfund har mange stemmer og vi har brug for at høre fra alle hjørner af vores samfund for at udvikle os demokratisk. Vores levede erfaringer er vigtige for den politiske samtale. Stigende hadtale er et af de vigtigste symptomer på, at demokratiet er truet Når frygten for at tale overtager lysten til at ytre sig truer det vores ytringsfrihed og vores demokratiske samtale, hvor ikke alle kan eller tør at komme til orde men selvcensurerer. Med andre ord er hadtale et samfundsproblem. Ifølge en ny rapport om hadtale fra Amnesty erklærer 76 % af danskerne sig enige i denne problemstilling. Vi bør derfor se den nuværende lovgivning efter i sømmene for at skabe ytringstryghed. Hadtale skaber hadefuld adfærd Hadtale er med til at føre til hadefulde handlinger særligt rettet mod kvinder med minoritets positioner. Som konsekvens risikerer vi som samfund at skabe en skævvridning i, hvem der har mulighed for at komme til orde og dermed indskrænke den ytringsfrihed, der er en helt fundamental menneskeret. I Danmark er hadtale strafbart, men rapporten udarbejdet af Amnesty, der bygger på 22 års retspraksis på straffelovens paragraf 266b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen –viser en markant uoverensstemmelse mellem, hvor mange der oplever hadtale, anmelder hadtale og hvor mange, der rent faktisk får deres sag stillet for en dommer. Siden paragraffen har sociale medier og digital dannelse ligeledes indtaget det danske samfund og paragraffen er ikke længere tidssvarende. Rapporten er en del af Amnestys kampagne Had Skader, som Kvinderådet støtter op om. Hadtale rammer nemlig særligt kvinder og kvinder med minoritets positioner ekstra hårdt. Amnestys juridiske analyse fra de seneste 22 ås retspraksis viser, at 47 % af hadtalen var rettet mod køn, 33 % mod hudfarve eller etniske træk, 32 % religion, 27 % mod seksualitet og 11 % mod handicap. Kvinder, der tilhører flere af disse identitetsmarkører er altså derfor særligt udsat for at opleve en forstærket form for hadtale. Amnesty har i rapporten illustreret, hvordan hadtale påvirker os i vores hverdag: Ytringstryghed skaber ytringsfrihed Hadtale er sproglige udsagn, der umenneskeliggør personer som i forvejen er marginaliserede og har alvorlige psykologiske og samfundsmæssige konsekvenser særligt for kvinder i minoritetspositioner. Rapporten viser, at 72 % af sagerne bliver henlagt og at kriterierne for paragraffen er utilstrækkelige i forhold til, hvordan hadtale udfolder sig i virkeligheden og digitalt. Kvinderådet støtter derfor op om Amnestys anbefalinger om, at paragraf 266b skal ændres så den virker i praksis og beskytter kvinder og særligt kvinder med minoritetspositioner og deres lige adgang til at deltage i demokratiet, samt opdateres til at følge med de nye spilleregler som digitale medier skaber for den offentlige debat. Det er altafgørende for os som enkeltborgere at skabe ytringstryghed, så alle har mulighed for at komme til orde og deltage ligestillet i den demokratiske samtale.
Kære kvinde fra d. 14/11 arbejder du gratis året ud…
D. 14. November kan du godt pakke sammen og gå hjem fra arbejde. Det er nemlig ved at være den tid på året, hvor kvinder på det danske arbejdsmarked ikke får mere i løn. 12,4 % er løngabet mellem mænd og kvinder. Tag en slapper, læn dig tilbage og støt op om at lukke løngaaaabet. Kvindernes sidste arbejdsdag I år falder Kvindernes sidste arbejdsdag på d. 14. November, og er den dag, hvor kvinder arbejder gratis året ud. Mærkedagen sætter fokus på den stadig manglende ligeløn mellem mænd og kvinder. Kvinderådet er med i kampagnen Løngaaaaaaaaab, som markerer Kvindernes sidste arbejdsdag sammen med 14 andre organisationer, der ligesom os arbejder for ligeløn. Med i kampagnen er Djøf Fagforening, Forbundet Arkitekter og Designere, Forsikringsforbundet, Ida Fagforening, Socialpædagogerne Fagforening, Akademikerne (AC), Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening (DM), Teknisk Landsforbund, HK Danmark, Fagbævelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiversforening, 3F Fagforening, Dansk Skuespillerforbund. Kvinder tjener gennemsnitligt 12,4 % mindre end mænd På det danske arbejdsmarked er løngabet mellem mænd og kvinder fortsat markant. Ifølge Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 12,4 % mindre end mænd. Sagt på en anden måde: Hvis kvinder fik samme timeløn som mænd, kunne vi nøjes med at arbejde 223 ud af de 254 arbejdsdage, der er i 2024, uden at gå ned i indkomst. Det 12,4 % løngab mellem mænd og kvinder er beregnet ud fra Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste fra 2023. I beregningen anvender Danmarks Statistik lønbegrebet, den standardberegnede timefortjeneste, som er den beregningsmetode, der kommer tættest på almindelig timeløn. Det er trættende at blive ved med at tale om Løngaaaaaaaaabet, men desværre stadig en nødvendighed, da de 12,4 % ikke blot er et gennemsnitligt tal, men en konkret virkelighed, der begrænser kvinders økonomiske muligheder gennem hele livet. Løngabet påvirker kvinders pensionsopsparing, deres økonomiske frihed og mulighed for at tage del i samfundsøkonomien på lige vilkår med mænd. Vi har ikke ligestilling før vi har ligeløn. Tallet stammer fra nedenstående udgivelser fra Danmarks Statistik udgivet 30.09.2024 Se Danmarks Statistisks Ligestillingsindikator for løngab (2023) Se Danmarks Statistisks udgivelse om lønstatistik (2023)
TALK TOWN 2024: Et kæmpe tak til alle for en fantastisk festival!
Kære alle jer der deltog til Talk Town 2024 – vores festival for feminisme, køn og ligestilling som i år satte fokus på fundamentale rettigheder under pres. Et kæmpe tak til fordi I kom og var med og var så strålende. Vi er blæst væk over alle jeres kloge, nuancerede, feministiske oplæg, events, workshops, shows mm. og ville allerhelst dele hele viften af højdepunkter skabt af jer, men der er kun plads til dette tilfældige udpluk, som ikke rummer i nærheden af alle stjernestunderne. Festivalen føltes præcist som vi håbede. Som en platform og ramme for vores fælles solidariske arbejde for fundamentale rettigheder både nationalt, i norden, i Europa og globalt, uanset køn, seksualitet, kønsidentitet, klasse, etnicitet, race, alder, højde, vægt, handicap. Uanset hvem vi er, hvordan vi lever og hvor i verden vi bor. En særlig tak til alle jer vores partnere som rejste langt for at være med, tak til jer fantastiske frivillige, som har skabt festivalen sammen med os i Kvinderådet, tak til alle jer fantastisk kloge og gode organisationer, græsrødder, aktivister, erhvervsdrivende, forskere, politikere, kunstnere og kreative feminister i al jeres mangfoldighed for at byde ind. Wow, I var for vilde! Også kæmpe tak til Ungdommens Demokratihus for at lægge smukt hus til og for støtten fra FRi-puljen i samarbejde mellem Globalt Fokus, Nyt Europa, European Parliament, European Women’s Lobby, CISU – Civilsamfund i Udvikling og Nordisk Samarbejde. Vi glæder os allerede helt vildt til Talk Town Festival 2025!
Debat: Regeringen svigter, når den ignorerer, at kvinder med handicap er særligt udsatte
FN’s Handicapkonvention har i den seneste høring af Danmark rettet skarp kritik mod Danmark’s håndtering og forståelse af køn i relation til handicap. Helt grundlæggende gør vi det slet ikke godt nok for mennesker med handicap i Danmark og halter bagud, når det kommer til at beskytte kvinder med handicap. I Handicapkomiteens rapport bliver der rejst generel kritik af Danmark over, at ligebehandlingsloven ikke indtænker kvinder med handicap, og at kvinder med handicap ikke indtænkes i diverse lovgivning og politikker. Køn har også betydning for mennesker med handicap, og kvinder med handicap er særligt udsatte ift. en række af de kønnede problemer som også i høj grad rammer alle andre kvinder og minoriteter. Danmark svigter i meget høj grad ift. at beskytte kvinder med handicap ift. seksuel chikane, hadtale, vold og seksuelle overgreb i de nære relationer, på institutioner og breder i samfundet. For at finde de rigtige løsninger, må regeringen forstå og handle på problemernes kønnede dimensioner, hvilket kan hjælpes på vej ved langt bedre inddragelse af civilsamfundet og ved at lytte til dem, det faktisk handler om. Den debat har direktør for Kvinderådet Helene Forsberg skrevet om, sammen med Elsebeth Kirk Muff, direktør, Lev uden Vold, Ditte Ingemann, seniorpolitisk rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, Ole Riisgaard, direktør, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed, Sif Holst, næstformand, Danske Handicaporganisationer og Zen Donen, Everyday Sexism Project Danmark i et debatindlæg hos Altinget.dk på baggrund af FN’s høring af Danmark i Handicapkonventionen. Læs hele debatindlægget på Altinget.dk
Talk Town 2024: Programmet er ude – tilmeld dig nu!
Talk Town er tilbage, nu under ledelse af Kvinderådet, som skaber rammen for festivalen som en platform for feminisme, fællesskab og forandring. Festivalen finder sted i Ungdommens Demokratihus d. 31. oktober – 1. november og sætter i år fokus på grundlæggende rettigheder under pres i Europa og globalt. De mange enormt stærke ansøgninger, vi har modtaget fra organisationer, bevægelser, aktivister, politikere og kreative folk gennem vores Open Call, vidner om, at festivalen fortsat skabes af jer. Vi har nu sammensat et spændende program med debatter, talks, workshops, kunst og musik sammen med vores frivillige medskabere. I kan se programmet her: Talk Town 2024 Vi glæder os til sammen med jer at skabe rammerne for samtaler om ligestilling, køn og feminisme over to hele dage. Alle er velkomne, og deltagelse er gratis – men kræver tilmelding: Tilmelding til Talk Town 2024 Talk Town er støttet af FRi Puljen, European Women’s Lobby og Nordisk Ministerråd.
Debat: Det er et angreb på demokratiet, når politikere vil fjerne støtten til kritiske stemmer
Sager i medierne har de seneste par uger udløst en heftig debat om civilsamfundets rolle og om det pres civilsamfundsorganisationer står overfor. Rigtig mange organisationer har bidraget med vigtige perspektiver, ligesom Kvinderådets direktør Helene Forsberg har bidraget til debatten i et indlæg på Altinget.dk: “Vi er vidne til politikere, som truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er politisk uenige med. Det kan virke rimeligt, at staten og politikere ikke støtter det, de er uenige i. Men det er dybt problematisk. Ytringsfrihed er en grundlæggende demokratisk værdi. Med vores stærke tradition for demokratisk deltagelse og organisering gennem civilsamfundet er det afgørende, at staten støtter et mangfoldigt og pluralistisk civilsamfund. Der skal være en stemme for mennesker i dybe kriser, for dem, der er langt fra magten og for minoriteter med andre behov end flertallet. I en tid, hvor rettigheder er under pres globalt, er et kritisk civilsamfund, der baserer sig på viden og erfaring, vigtigere end nogensinde.” – Helene Forsberg, Direktør, Kvinderådet Læs hele debatindlægget på Altinget.dk Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix
Invitation til repræsentantskabsmøde d. 30.09.2024
Alle medlemmer, herunder støttemedlemmer, inviteres hermed til Kvinderådets årlige repræsentantskabsmøde som i år afholdes i kantinen hos FOA, Staunings Plads 1, 1790 København V. Vi ønsker at invitere jer til debat og kvindepolitisk udvikling. Som medlem er I med til at inspirere og sætte retning for Kvinderådets arbejde, og jeres inputs er værdifulde. Derfor håber vi at se så mange af jer som muligt. Foreløbige program: 16.15: Ankomst i forhallen og indskrivning 16.30: Forkvinden Maria Jose Landeira Østergård byder velkommen og præsenterer rammerne for repræsentantskabsmødet 16:45: Inspirationstale ved Susanne Branner, LGBT+ Danmark: ”Kampen for kvinders og minoriteters rettigheder og ligestilling går hånd i hånd.” 17.05: Inspirationstale ved Majbrit Berlau, Sex og Samfund: ”Familiepolitik skal aldrig være af hensyn til regnearket og børn skal have lov at være ønskebørn. 17.30: Inspirationstale ved Gine Maltha Kampmann, Tænketanken Equalis: ”Kvinders økonomiske livscyklus i et ligestillingsperspektiv.” 17.55: Kort Pause 18.05: Workshops i tre spor 18.45: Præsentationer af workshops hovedpointer i Plenum 19.15: Afrunding ved Maria 19.30: Vin og en bid Hver medlemsorganisation kan deltage med 3 repræsentanter (= 3 stemmer). Derudover har bestyrelsesmedlemmer stemmeret. Bestyrelsen har valgt at holde fokus på medlemsinvolvering og politikudvikling på dette års repræsentantskabsmøde, og anbefaler at evt. forslag fra medlemmer sættes til drøftelse på Generalforsamlingen i marts 2025. Ønskes det alligevel at stille forslag, skal såvel indkomne forslag samt forslag til vedtægtsændringer sendes til (louise@kvinderaad.dk) senest 16. september. Tilmelding skal ske via dette link Find vedtægterne her Med venlig hilsen, Helene Forsberg Direktør
Ny kampagne skal være med til at forebygge seksuel chikane i Danmark
Sammen med alliancen for seksuel chikane (alliance mod seksuel chikane) og digitalisering- og ligestillingsministeriet arbejder vi i Kvinderådet for at gøre op med seksuel chikane og uønsket seksuel chikane. Derfor er vi medafsendere på en ny kampagne, der har til formål at skabe tiltrængte og vedvarende kulturforandringer under titlen “ødelæg den gode stemning”. Det vil vi opfordre alle til at gøre, når man oplever eller bevidner seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed. Et opgør med den ’gode’ stemning Det er på tide med et opgør med den kultur, som stadig gør det muligt at udøve seksuel chikane i både de formelle og uformelle rum. Og det er på tide at alle os som bevidner seksuel chikane siger klart fra overfor enhver, der udøver det. Det handler ikke om at tage ansvaret fra dem, som udøver det, men vi kan kun hjælpe dem, som rammes af det, ved at tage et fælles ansvar for at forandre den kultur, vi alle er en del af. Seksuel chikane er nemlig et samfundsproblem, som vi alle kan gøre noget for at forandre. Og det er i allerhøjeste grad et kønnet problem, som særligt rammer kvinder og LGBT+ personer. En rapport fra VIVE 2024 har undersøgt danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner, og her står det klart, at særligt kvinder i alderen 16-34 år, seksuelle – og kønsminoriteter, samt handicappede oplever at blive udsat for seksuel chikane (VIVE, 2024). ”Det er aldrig, den som udsættes for seksuel chikane, der har ansvaret for det, men i Kvinderådet bakker vi op om kampagnens budskab, om, at vi alle bliver medskabere af en dybt problematisk kultur, hvis vi undlader at sige fra, når vi bevidner seksuel chikane og uønsket opmærksomhed. Ansvaret ligger altid primært hos den, der udøver seksuel chikane, men vi har alle et ansvar for at reproducere en problematisk kultur, når vi vælger at ”bevare den gode stemning” fremfor at påpege nedværdigende adfærd med alvorlige konsekvenser for særligt unge kvinder og minoritetspersoner.” – Helene Forsberg, Direktør Seksuel chikane og uønsket seksuel chikane er toppen af isbjerget. Det dækker over alvorlige kønnede problemer i vores samfund, som stadig betyder, at særligt kvinder og minoriteter er udsatte overfor seksuel chikane, uønsket seksuel opmærksomhed såvel som seksuelle overgreb. Mens vi tidligere har haft fokus på den seksuelle chikane, som foregår i de mere formelle rum, sætter kampagnen også fokus på den chikane som finder sted på offentlige steder, privat og digitalt. Seksuel chikane er uacceptabelt i alle dens former, og der er brug for en kulturændring bredt i samfundet – også i de mindre formelle rum. Derfor opfordrer vi i Kvinderådet til at bakke op om kampagnen og ødelægge den ’gode’ stemning.
Ngo’er og fagforbund: Marie Bjerre mangler ambitioner for ligestillingen i kommunerne
Ligestillingsministeren foreslår at afskaffe de kommunale ligestillingsredegørelser. Vi forstår ønsket om at rydde ud i bureaukratiet, men har svært ved at få øje på ministerens ambitioner, når det gælder ligestillingen på det offentlige område, skriver Maria Søndergård, Helene Forsberg-Madsen, Ida Gormsen, Malene Matthison-Hansen og Sara Vergo. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Kommunerne udgør rammen for håndteringen af mange vigtige ligestillingsudfordringer. Eksempelvis rettigheder og tilbud til voldsudsatte, beskæftigelsesindsatser for kvinder med minoritetsbaggrund, arbejde med kønsnormer i dagtilbud og mænds brug af sundhedstilbud etc. I Danmark har vi et meget kønsopdelt arbejdsmarked – hvilket viser sig meget tydeligt i kommunerne, hvor der er få mænd i de såkaldte velfærdsfag og ganske få kvinder i de øverste beslutningslag. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner hidtil har prioriteret en fast forankring eller et tværgående koordineret arbejde, der har kunnet understøtte et strategisk fokus på ligestilling. Derfor er der snarere brug for, at kommunerne bruger langt flere kræfter på at styrke og professionalisere redegørelserne til at understøtte det strategiske arbejde med ligestilling, frem for at købe en bekvem præmis om, at arbejdet ikke er umagen værd. “Nu hører vi nøjagtig de samme (dårlige) argumenter som i 2018, hvor regeringen også brugte afbureaukratisering som begrundelse for at svække ligestillingsredegørelserne.” Paradoksalt skridt tilbage Al viden og dataindsamling kræver arbejde. Men det er ikke redegørelserne, der er noget galt med. Det er i langt højere grad anvendelsen, som i høj grad bærer præg af den manglende prioritering af at sikre et kontinuerligt og nødvendigt bredt fokus på ligestilling i den offentlige sektor både som arbejdsgiver og som leverandør af ydelser, som borgerne bør kunne forvente har den optimale kvalitet, uanset køn. Og så er vi med på, at særligt de større kommuner har øget deres fokus på ligestilling, men det ses langt fra hos bredden af kommuner og offentlige institutioner. Og derfor hører vi nu nøjagtig de samme (dårlige) argumenter som i 2018, hvor regeringen også brugte afbureaukratisering som begrundelse for at svække ligestillingsredegørelserne på det offentlige arbejdsmarked. Dertil kommer paradokset i, at mens den offentlige sektor står til at rulle kravet om ligestillingsviden og -data tilbage, buldrer den private sektor frem på området. En stor del af private danske virksomheder arbejder i disse år med at kortlægge deres ligestillingsudfordringer som følge af blandt andet CSRD og ESG-krav. Men i høj grad også drevet af virksomhedernes engagement: De laver således ligelønsstatistikker, de igangsætter indgående undersøgelser af, hvordan deres mandlige medarbejdere bruger deres nye barselsrettigheder. De bruger sygefraværsdata og trivselsmålinger for blandt andet at blive klogere på, om mænd og kvinder oplever det psykiske arbejdsmiljø forskelligt. Og så bringer de løbende deres dataarbejde ind i de strategiske drøftelser på direktionsniveau – blandt andet for at kunne tiltrække og holde på den kvalificerede arbejdskraft, der kun bliver øget kamp om. “Så frem for at Danmarks offentlige institutioner og arbejdspladser fortsat skal halte bagefter, er der i langt højere grad brug for, at de går foran som et godt eksempel.” Debatindlægget er udgivet på Altinget.dk Skrevet af: Helene Forsberg-Madsen (Kvinderådet), Sara Vergo (Djøf), Maria Søndergaard (Dansk Kvindesamfunds Krisecentre), Malene Matthison-Hansen (IDA) og Ida Gormsen (Soroptimisterne)