Webinaret er det første i en række arrangementer, som vi afholder for at styrke læringsfællesskabet mellem civilsamfundsorganisationer i Danmark, Det Globale Syd og andre aktører, der arbejder med Kvinder, Fred og Sikkerhed (WPS).
Det er en del af projektet Taking Stock of the Women, Peace and Security Agenda at the 25th Anniversary of UNSCR 1325 – Knowledge-Sharing and Learning Between Danish and Global CSOs/NGOs. Kvinderådet driver projektet i samarbejde med Oxfam, Sex & Samfund og Folkekirkens Nødhjælp med støtte fra Puljen for Kapacitetsudvikling, administreret af Globalt Fokus. Formålet er at fremme læring, refleksion og vidensudveksling for at styrke WPS-agendaen.
Vi håber at se mange af jer til vores første webinar tirsdag den 25. marts kl. 13.00-15.00.
Her sætter vi fokus på kvinders rettigheder, kvindeorganisationer og kvindelige menneskerettighedsforkæmpere – samt hvordan de arbejder for at forme, lede og genvinde WPS-agendaen gennem en feministisk, dekolonial tilgang.
Alle er velkommen til vores online arrangement – tilmeld dig her.