Det Nationale Voldsobservatoriums høringssvar til Straffelovrådet

Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet fremsender hermed sit høringssvar til Straffelovrådets betænkning nr. 1574/2020 om en frivillighedsbaseret voldtægtsbestemmelse. Voldsobservatoriet udgøres af 31 forskere, uafhængige eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer med ekspert- og faglig viden om voldtægt og kønsbaseret vold.

Generelle bemærkninger
Voldsobservatoriet vil først takke for Straffelovrådets særdeles grundige og gennemarbejdede betænkning og for den omfattende inddragelse af udenlandsk voldtægtslovgivning og erfaringer. Vi ser det som et stort fremskridt, at et enigt Straffelovråd peger på, at der er behov for en væsentlig ændring af straffelovens voldtægtsbestemmelse, så bestemmelsen kommer til at afspejle og tydeliggøre beskyttelsen af den seksuelle integritet og selvbestemmelsesret. Ændringen af voldtægtsbestemmelsen vil styrke markeringen af samfundets klare afstandtagen fra voldtægt og andre seksuelle overgreb. Det er et væsentligt skridt væk fra et kønssyn, der har været indlejret som en del af vores kultur, hvor kvinden var manden underordnet, og som også afspejlede sig i straffelovgivningen og retspraksis.[1]

Straffelovgivningen er udtryk for samfundets etiske spilleregler, som opstilles for acceptable og uacceptable handlinger. Den udtrykker en autoritativ norm for samfundets værdier og standarder for opførsel.[2] En nutidig voldtægtsbestemmelse må derfor afspejle den herskende opfattelse af lighed mellem kønnene, som er en grundlæggende værdi i det danske samfund, så anerkendelsen af ligeværd og ligestilling mellem mænd og kvinder også kommer til udtryk både i lovgivning, politik og i praksis. Derfor er det efter Voldsobservatoriets opfattelse afgørende, at spørgsmålet om samtykke bliver det centrale i den kommende voldtægtsbestemmelse.

 

Et nutidigt syn på køn og seksualitet
Anerkendelsen af kønnenes ligeværd og ligestilling må indebære, at alle aspekter af menneskers basale behov, evner og vilje til at handle selvstændigt anses som ligeværdige og lige beskyttelsesværdige. Dette gælder også med hensyn til menneskers seksuelle selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og personlige frihed og omfatter også beskyttelsen af mænd og kvinder som ligeværdige seksuelle væsener.

Voldtægt er den mest ensidigt kønsbaserede forbrydelse mod kvinders seksuelle integritet og selvbestemmelsesret i straffeloven, idet voldtægt næsten undtagelsesfrit begås af mænd mod kvinder. I både voldtægts- og seksualforbrydelsessager udgør kvinderne henholdsvis 97,4 procent og 89 procent af ofrene.[3]

For at sikre beskyttelsen af kvinders seksuelle autonomi, mener Voldsobservatoriet, at en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke er nødvendig. Efter almindelig sprogbrug betyder samtykke (konkret til sex), at der må foreligge en eller anden form for positiv tilkendegivelse. Derfor mener Voldsobservatoriet, at det må være en forudsætning, at en kvindes ønske om at deltage i samleje ikke blot kommer til udtryk gennem passivitet eller ”uengagement” (betænkningen s. 180), men at der må foreligge en eller anden form for fysisk eller verbal positiv tilkendegivelse af at ville have sex, og at denne positive tilkendegivelse er kontinuerlig undervejs i den seksuelle aktivitet.

Af Straffelovrådets flertals bemærkninger fremgår det, at kvinder nogle gange er helt passive i et seksuelt forhold, og at det må bero på en konkret vurdering om passivitet er udtryk for frivillighed eller ufrivillighed, og at der i nogle tilfælde er en formodning for frivillighed, som gør at kvinden skal sige fra (betænkningen s. 13, 15, 136, 137, 176, 177, 180 og 181). Voldsobservatoriet deler ikke den opfattelse, at der kan være en formodning for, at en kvindes passivitet er udtryk for frivillighed, og at kvinden derfor må sige fra. Vi mener, at en sådan formodning er ensidig og medfører en risiko for, at den ene part bliver genstand for den anden parts behovstilfredsstillelse.

Dette er ikke i overensstemmelse med det nutidige syn på køn og seksualitet, der bygger på lige ret til seksuel frihed og integritet for kønnene. Det vil efter Voldsobservatoriets mening fordre, at begge parter i et seksuelt forhold ikke blot deltager i et vist omfang, men også sikrer sig, at ønsket om sex er gensidig og kontinuerlig. Hvis det grundlæggende kriterium for sex er lyst, og lyst kommunikeres gennem vedvarende engagement, så er det umiddelbart svært at forestille sig, at passivitet er udtryk for frivillighed[4].

I forlængelse heraf vil Voldsobservatoriet pege på, at der findes tilfælde i retspraksis (f.eks. U 2016.3880 Ø), hvor en kvindes handlinger forud for gerningstidspunktet er blevet tolket som, at kvinden gennem sine handlinger har kunnet give indtryk af, at hun på forhånd har indgået en aftale om et senere samleje. En sådan ensidig tolkning respekterer efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke kvindens selvbestemmelsesret. Om end en kvinde indledningsvist i et forløb har givet udtryk for lyst til sex, kan denne lyst til hver en tid ændre sig, da omstændigheder, som forandrer sig, kan have indflydelse på, om lysten til sex vedbliver. Voldsobservatoriet mener derfor, at kun kvindens handlinger i selve gerningsøjeblikket – det vil sige under den seksuelle aktivitet – kan tillægges betydning i en vurdering af, om den seksuelle aktivitet har været samtykkende fra begge parters side. Hertil kommer, at hvis manden er i tvivl om, hvad kvindens handlinger i gerningsøjeblikket er udtryk for, har han ansvaret for at sikre sig, at hun faktisk ønsker sex (det som Straffelovrådets mindretal i betænkningen kalder en ”afklaringspligt”); Det skal være gensidigt.

Voldsobservatoriet mener, at det er problematisk, at Straffelovrådets flertal lægger op til, at kvindens handlinger også forud for den seksuelle aktivitet kan tillægges betydning i vurderingen af, om hun har deltaget frivilligt (betænkningen s. 181).

Voldsobservatoriet er opmærksom på, at voldtægt af bevismæssige årsager er en forbrydelse, der er meget vanskelig at retsforfølge. Vi deler fuldt ud Straffelovrådets opfattelse af, at almindelige retsprincipper og den tiltaltes retssikkerhed skal varetages i samme grad som hidtil. En voldtægtsbestemmelse baseret på frivillighed vil efter Voldsobservatoriets opfattelse ikke bidrage til at lette bevisførelsen. Straffelovrådets flertals udformning af en bestemmelse baseret på frivillighed og de meget lange bemærkninger til, hvordan manglende frivillighed skal forstås i bestemte situationer, viser efter vores opfattelse, at frivillighed er særdeles vanskeligt at bevise. Voldsobservatoriet anerkender, at det uanset udformningen af den ny voldtægtsbestemmelse også fremover vil være svært at bevise en gerningspersons forsæt til voldtægt. Beviser for frivillighed angår i højere grad fraværet af tvang (dvs. noget negativt), mens bevistemaet for samtykke angår, om det har været samtykkende for begge parters side (dvs. noget positivt).

Alt andet lige antager Voldsobservatoriet, at det vil være lettere at bevise samtykke i praksis, og at det kan få afgørende betydning for såvel politi, anklagemyndighed som for domstolenes afgørelser. Voldsobservatoriet mener derfor, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse bedst kan styrke det strafferetlige værn mod voldtægt.

Afsluttende bemærkninger
Voldsobservatoriet glæder sig over, at der med Straffelovrådets betænkning foreligger et særdeles grundigt forarbejde for en politisk stillingtagen til en ny udformning af voldtægtsbestemmelsen i Danmark. Vi deler Straffelovrådets opfattelse af behovet for en ny voldtægtslovgivning, som i højere grad beskytter mod alle tilfælde af voldtægt.

Vi mener, at en ny samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan sikre en forbedring for voldtægtsofres retsbeskyttelse uden at slække på retssikkerheden for en tiltalt for voldtægt. Samtidig vil en ny voldtægtsbestemmelse centreret om samtykke signalere, at samfundet vægter både kvinders og mænds seksuelle selvbestemmelsesret, seksuelle integritet og ikke mindst personlige frihed højt. En samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse kan bidrage væsentligt til at nedbryde kulturelle stereotyper og fremme anerkendelsen af seksuel selvbestemmelsesret.

Voldsobservatoriet mener, at Danmark med en voldtægtsbestemmelse baseret på samtykke, på den bedst mulige måde kan retsforfølge voldtægt i overensstemmelse med forpligtelsen efter artikel 36 i Istanbulkonventionen. Vi foreslår derfor, at den ny voldtægtsbestemmelse, både i terminologi og substans, modelleres efter Istanbulkonventionens artikel 36, der tager udgangspunkt i samtykke.

Med venlig hilsen

Det Nationale Voldsobservatorium

 

[1] F.eks. kvinden som en ejendomsret for familien/manden, strafrabat ved partnerdrab, straffrihed ved ægteskab mellem voldtægtsforbryder og offer. For nærmere se f.eks Carstensen G., Kongstad A., Larsen S., og Rasmussen N., Voldtægt – på vej mod en helhedsforståelse, 1981.

[2] Larcombe W., Limits of the Criminal Law for Preventing Sexual Violence. I: Preventing Sexual Violence. Interdisciplinary approaches to overcoming rape culture. Gavey N. og Powel A. (red.), s. 64-83, 2015.

[3] Danmarks Statistik 2016:24.

Se også Justitsministeriets seneste offerundersøgelse, hvor der kun er nævnt kvinder under opsummeringen om voldtægt: https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Arbejdsomraader/pdf/offerundersoegelsen_2005-2019_hovedtal.pdf

Yderligere referencer: Deen, Laura, Katrine Bindesbøl Holm Johansen, Sanne Pagh Møller, og Bjarne Laursen. 2018. Vold og seksuelle krænkelser: En afdækning af omfang og udvikling af fysisk vold og seksuelle overgreb og omfang af seksuelle krænkelser samt en analyse af erfaringer med digitale seksuelle krænkelser. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Helweg-Larsen, Karin. 2012. Vold i Nære Relationer: Omfanget, karakteren og udviklingen samt indsatsen mod partnervold blandt kvinder og mænd. København: Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; Oldrup, Helene, Mogens N. Christoffersen, Ida Lykke Kristiansen, and Stine Ø. Vernstøm. 2016. Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016. København: SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd; WHO. 2013. Global and regional estimates of violence against women: prevalence and health effects of intimate partner violence and non-partner sexual violence. Geneva: World Health Organization.

[4] Bindesbøl Holm Johansen, K. (2019), Gender, power and sexual violence – An anthropological exploration of young people’s perceptions and unwanted sexual experiences, Statens Institut for Folkesundhed, SDU