Erklæring fra Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed om Gaza

Israel-Palæstina konflikten er frygtelig. Hamas’ terrorangreb og Israels regerings modsvar går ud over både kvinder, mænd og børn. I krigs og konfliktsituationer er kvinder imidlertid særligt udsatte og det gælder også i den nuværende situation. Der skal findes en langvarig løsning og FN’s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed skal respekteres og følges.

Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed, som koordineres af Kvinderådet, har formuleret denne udtalelse i relation til situationen i Gaza:

d. 3. november 2023

Undertegnede organisationer og netværk, der arbejder med implementeringen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, opfordrer indtrængende den danske regering til at arbejde aktivt for at stoppe den militære aggression mod Gazastriben, der forårsager store tab blandt civile, især kvinder og børn, og til at yde den nødvendige beskyttelse til civilbefolkningen i Gaza vha. humanitær bistand og adgang hertil.

Der er nu gået over tre uger siden Israels militære modsvar på Hamas’ angreb d. 7. oktober startede. Vi fordømmer alle angreb, vold og angreb på palæstinensiske og israelske civile. Vi er dybt forfærdede over den hidtil usete vold mod israelske civile, den eskalerende massive vold mod civile i Gaza, og det dødeligste år på Vestbredden, siden FN begyndte at registrere. Voldens cyklus må slutte.

I Gaza har Israel anvendt vilkårlig, overdreven og uforholdsmæssig magt i det tætbefolkede og belejrede område, hvilket har resulteret i drab på omkring 9000 mennesker pr. 3. november^[1], hvor størstedelen er kvinder og børn. Mulighederne for at flygte eksisterer ikke, da Gaza har været under blokade af Israel de sidste 16 år^[2]. Angreb, der bevidst er rettet mod civile, kan aldrig retfærdiggøres. Alle parter skal respektere international humanitær lov og indstille deres angreb.

Der er en stigende erkendelse af, at krig og konflikt ikke er kønsneutral. Tværtimod skaber langvarige konflikter, som konflikten i Gaza, multidimensionelle og intersektionelle sårbarheder for forskellige grupper over tid, og rammer kvinder og børn i særlig høj grad.^[3] På grund af de særlige sårbarheder, som kvinder og børn har, og som forværres under væbnede konflikter, er det afgørende, at inkludere et kønsperspektiv på konflikten. Vi skal garantere, at disse grupper modtager særlig opmærksomhed, nødvendige forsyninger og beskyttelse.

Kvinder og piger har ikke adgang til omfattende sundhedsydelser, og UNFPA har anslået, at der i øjeblikket bor over 50.000 gravide kvinder i Gazastriben. 5.500 af dem forventes at føde inden udgangen af denne måned, mens spædbørn dør pga. mangel på basale fornødenheder såsom rent vand. De mangler ikke kun adgang til basale reproduktions-ydelser og vigtige medicinske forsyninger, men kæmper også, som alle Gazas civile, for at finde ly for bombardementer samt adgang til mad og vand. Afskæringen af mad og vand til civile, der er fanget i Gaza og ude af stand til at søge sikkerhed, er en alvorlig overtrædelse af international humanitær lov. Selv den allerede eksisterende blokade er blevet erklæret ulovlig af både Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og FN, da den udgør en “kollektiv afstraffelse”^[4] .

Yderligere er det afgørende for kvinder og piger at have adgang til vand og trygge sanitetsfaciliteter under menstruation. Manglende opfyldelse af disse grundlæggende behov kan føre til alvorlige infektioner. Kvinder og piger i flygtningelejre står især overfor udfordringer med at skaffe de nødvendige forsyninger og faciliteter.^[5]

Selvom data på den aktuelle situation i Gaza er begrænset, er det almindeligt, at kvinder og piger er i øget risiko for seksuel vold under væbnede konflikter. Den strukturelle kønsdiskrimination af kvinder i Gaza, bidrager yderligere til de palæstinensiske kvinders sårbarhed overfor seksuel- og kønsbaseret vold.

De vilkårlige bombardementer af tusindvis af palæstinensiske hjem, hospitaler, skoler, moskeer og en flygtningelejr kan ikke retfærdiggøres som selvforsvar. Flere menneskerettighedseksperter kalder Israels angreb for brud på international humanitær lov^[6].

Danmark undlod, sammen med 44 andre lande, at stemme for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile mellem Israel og Hamas i FN’s generalforsamling d. 27. oktober, hvor 120 lande stemte for. Det står i stor kontrast til måden hvorpå Danmark ellers beskriver sig selv som en fredsskabende nation, bl.a. på deres kampagneside for kandidatur til FN’s sikkerhedsråd i 2025-26. Her fremgår det, at ”Danmark er stærkt engageret i at opretholde fred gennem inkluderende og holistiske tilgange med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i centrum”, Der står desuden at ”Danmark er en principfast forkæmper for FN’s kerneværdier og en mangeårig fortaler for regelbaseret multilateralisme, menneskerettigheder og international humanitær lov.”

Disse ord kræver handling. Lige nu er det helt centralt, at Danmark træder i karakter som en fredsskabende nation med respekt for international humanitær lov, humanitære principper, menneskerettigheder og menneskelig værdighed med de resolutioner, som vi bryster os af.

Derfor bør Danmark:

Bakke op om, og aktivt lægge pres på lande i FN, EU og andre multilaterale fora til at bakke op om vedtagelsen af resolutioner om en humanitær våbenhvile og sikre, at der leveres tilstrækkelig humanitær hjælp såsom mad, vand, brændstof og medicin til civilbefolkningen i Gaza.
Lægge pres på overholdelse af international humanitær lov, de internationale menneskerettigheder og resolution 1325 om Kvinder, fred og Sikkerhed, herunder artikel 11 om alle staters ansvar for at sætte en stopper for straffrihed og retsforfølge de ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Samt FN’s Sikkerhedsråds resolution 2417, som på det kraftigste fordømmer krænkelser af den humanitære folkeret såsom brugen af udsultning af civile som en metode til krigsførelse^[7].
Sikre humanitær økonomisk støtte til civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer i Palæstina, inklusiv fokus på kvinderettighedsorganisationer.
Understøtte langvarige lokale og regionale fredsbevarende processer ved at inkludere de grupper, der er mest udsatte for i krig og konflikter og udgør den største andel af de internt fordrevne personer heriblandt kvinder, unge, personer med handicap m.fl. i forhandlinger, beslutningsprocesser og aftaler samt aktivt arbejde for at sikre, at disse grupper har en proportionel plads i lokalt lederskab.

Signeret af:

Netværk for Kvinder, Fred og Sikkerhed / WPS Network

Dansk Kvindesamfund

Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed – Danmark

Kvinderådet

Conducive Space for Peace

Foreningen Talk Town

Mangfold

Soroptimist International Danmark

Everyday Sexism Danmark

Danske Kvindelige Læger

^[1] https://news.un.org/en/story/2023/11/1143107