Sommeren 2018 oprettede Kvinderådet et specialekontor, hvor studerende, der skriver om emner indenfor ligestilling, køn eller feminisme, kan arbejde med deres afsluttende opgave. Første studerende, Mia Horup Pedersen fra Advanced Migration Studies, er netop blevet færdig og nedenfor kan du læse en artikel, hun har skrevet om sit speciale.
Kvinderådets specialepladser kan søges af alle, og der er to ledige pladser fra sommeren 2019.
”There are no Gangsters in Paradise”
Maskulinitet og marginalisering blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der er vokset op I udsatte boligområder i Danmark.
Med udgangspunkt i maskulinitets- og intersektionalitetsforskning undersøger jeg i dette speciale marginalisering samt opfattelse- og performance af maskulinitet blandt mandlige palæstinensiske efterkommere, der vokser op i udsatte boligområder i Danmark. På baggrund af etnografisk feltarbejde, interviews, digital etnografi og The Man-Box spørgeskema m.m. udført blandt i alt 14 interviewpersoner i en Fædre Klub (Palæstinensiske fædre), Ungdomsklub (Lillebrorgenerationen) og bandeexit-program (Storebrorgenerationen) konkluderer jeg, at min målgruppe, lever med multiple former for marginalisering grundet intersektionen af deres etnicitet, køn, alder, klasse, bydel og religion. Bl.a. oplever de, at deres lærere ingen forventninger har til dem udover at være til besvær, at det er svært at finde ungdomsarbejde, at være udsat for racial profiling i forbindelse med anholdelser for noget de ikke har gjort, at leve under særlovgivning såsom visitations- og skærpede strafzoner i deres bydel mm. Disse multiple former for marginalisering internaliseres af mine interviewpersoner og skaber flertalsmisforståelser om, hvor ”normalt” det er at være kriminel eller i en bande, og reproducerer narrativer imellem dem om bl.a. at være uintelligente, farlige og ikke velkomne i Danmark.
Ydermere konkluderer jeg, at mine interviewpersoner artikulerer såkaldte ’toxic’ maskuline idealer, herunder at man som mand absolut skal være den primære økonomiske forsøger i en familie, at piger skal opdrages med mere kontrol og begrænsninger end drenge, legitimering af vold på baggrund af familiens ære og obligatorisk heteroseksualitet. Samtidig med deres egne maskuline forventninger til dem selv lever de også med strenge forventninger fra deres familier og omgangskreds i forhold til, hvordan en rigtig mand skal være. Forventninger som er svære at leve op til, når multiple former for marginalisering på baggrund af medfødte karakteristika gør det svært at konkurrere med den majoritetsetniske befolkning i Danmark.
Som en modreaktion til de strukturelle uligheder drengene oplever, argumenter jeg for, at de performer en form for protest maskulinitet, hvor de gennem musik, religion og ved at være rollemodeller for den næste generation af unge efterkommere i deres områder vender uligheden til deres fordel og finder maskulin status i positive fællesskaber. På trods af en lyst til at være en del af Danmark vender de ryggen til det danske samfund, og fremfor nationalt findes identifikation derimod lokalt (bydelsnationalisme), globalt (Islam og Palæstina) og transnationalt (identifikation med den franske og amerikanske ghetto gennem media og hip hop musik).
Sidst men ikke mindst har jeg fundet ud af, at storebror-generation i den bydel, jeg har beskæftiget mig med gør det modsatte af, hvad kriminalpræventive initiativer er bygget på. Fremfor at den kriminaliserede del af storebrorgenerationen rekrutterer lillebror-generationen til kriminalitet og bander, så forebygger de rekrutteringen ved at bruge dem selv som eksempler på et liv, man ikke vil leve. De motiverer derimod de unge drenge til at forsætte deres uddannelse, til at dyrke deres religion og til at spille musik.
Skrevet af: Mia Horup Pedersen
Speciale i Advanced Migration Studies, Københavns Universitet