Sprog er med til at skabe vores virkelighed, og sprog former vores forståelse af hinanden og vores levede erfaringer. Et stærkt samfund har mange stemmer og vi har brug for at høre fra alle hjørner af vores samfund for at udvikle os demokratisk. Vores levede erfaringer er vigtige for den politiske samtale.
Stigende hadtale er et af de vigtigste symptomer på, at demokratiet er truet
Når frygten for at tale overtager lysten til at ytre sig truer det vores ytringsfrihed og vores demokratiske samtale, hvor ikke alle kan eller tør at komme til orde men selvcensurerer. Med andre ord er hadtale et samfundsproblem. Ifølge en ny rapport om hadtale fra Amnesty erklærer 76 % af danskerne sig enige i denne problemstilling. Vi bør derfor se den nuværende lovgivning efter i sømmene for at skabe ytringstryghed.
Hadtale skaber hadefuld adfærd
Hadtale er med til at føre til hadefulde handlinger særligt rettet mod kvinder med minoritets positioner. Som konsekvens risikerer vi som samfund at skabe en skævvridning i, hvem der har mulighed for at komme til orde og dermed indskrænke den ytringsfrihed, der er en helt fundamental menneskeret.
I Danmark er hadtale strafbart, men rapporten udarbejdet af Amnesty, der bygger på 22 års retspraksis på straffelovens paragraf 266b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen –viser en markant uoverensstemmelse mellem, hvor mange der oplever hadtale, anmelder hadtale og hvor mange, der rent faktisk får deres sag stillet for en dommer. Siden paragraffen har sociale medier og digital dannelse ligeledes indtaget det danske samfund og paragraffen er ikke længere tidssvarende. Rapporten er en del af Amnestys kampagne Had Skader, som Kvinderådet støtter op om. Hadtale rammer nemlig særligt kvinder og kvinder med minoritets positioner ekstra hårdt.
Amnestys juridiske analyse fra de seneste 22 ås retspraksis viser, at 47 % af hadtalen var rettet mod køn, 33 % mod hudfarve eller etniske træk, 32 % religion, 27 % mod seksualitet og 11 % mod handicap. Kvinder, der tilhører flere af disse identitetsmarkører er altså derfor særligt udsat for at opleve en forstærket form for hadtale. Amnesty har i rapporten illustreret, hvordan hadtale påvirker os i vores hverdag:
Ytringstryghed skaber ytringsfrihed
Hadtale er sproglige udsagn, der umenneskeliggør personer som i forvejen er marginaliserede og har alvorlige psykologiske og samfundsmæssige konsekvenser særligt for kvinder i minoritetspositioner. Rapporten viser, at 72 % af sagerne bliver henlagt og at kriterierne for paragraffen er utilstrækkelige i forhold til, hvordan hadtale udfolder sig i virkeligheden og digitalt. Kvinderådet støtter derfor op om Amnestys anbefalinger om, at paragraf 266b skal ændres så den virker i praksis og beskytter kvinder og særligt kvinder med minoritetspositioner og deres lige adgang til at deltage i demokratiet, samt opdateres til at følge med de nye spilleregler som digitale medier skaber for den offentlige debat. Det er altafgørende for os som enkeltborgere at skabe ytringstryghed, så alle har mulighed for at komme til orde og deltage ligestillet i den demokratiske samtale.