Valget er ovre, og posterne er fordelt. Men hvordan ser det egentlig ud med kønsfordelingen og gennemsnitsalderen i de 98 kommuner og de nu fire regioner? Her får du en status på køns- og aldersbalancen i regions- og kommunalpolitik efter valget den 18. november 2025.

I forbindelse med kampagnen Tag Stilling til Ligestilling har vi undersøgt kønsfordelingen blandt opstillede kandidater, landets nye kommunalbestyrelser, borgmestre, regionsråd og regionsrådsformænd. Vi har også set på gennemsnitsalderen blandt opstillede kandidater samt blandt landets nye borgmestre og byrådsmedlemmer i de 98 kommuner, og for de fire nye regionsrådsformænd.

Borgmesterposter 

Efter valget den 18. november har vi en ny rekord med 27 kvindelige borgmestre i de 98 kommuner, hvilket svarer til 27,55% kvinder. Til sammenligning var der efter valget i 2021 21 kvindelige borgmestre, og tallet steg til 22 kvindelige borgmestre inden valgdagen i 2025, hvilket svarer til 22,45% kvinder.

Ser vi på gennemsnitsalderen for de nyvalgte borgmestre, er den faldet til 51,19 år. Den yngste borgmester er 29 år, og den ældste er 71 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen på borgmestrene efter valget i 2021 51,76 år, med den yngste borgmester på 28 år og den ældste på 73 år. Det er en del højere end gennemsnitsalderen i den danske befolkning, som er på 42,6 år (Danmarks Statistik).

Derudover er der blot 6 unge borgmestre under 35 år, hvoraf 5 er mænd og 1 er kvinde. Den yngste kvindelige borgmester er 33 år. Til sammenligning var der i 2021 5 borgmestre på 35 eller derunder – fire mænd og én kvinde. Det vil sige, at der er sket en lille stigning i andelen af kvinder og unge på borgmesterposterne.

Byrådsmedlemmer 

Zoomer vi ud og ser på kommunalbestyrelserne som helhed, er der i år valgt 900 kvinder ind og 1532 mænd, hvilket i procenttal svarer til, at 37% af byrådspolitikerne er kvinder. Det er en lille fremgang siden valget i 2021, hvor 874 kvinder (35,9%) blev valgt ind (Institut for Menneskerettigheder; Opgørelse fra Momentum og Danske Kommuner). Dog er det stadig langt fra repræsentativt for kønsfordelingen i den danske befolkning.

Efter valget i 2025 er gennemsnitsalderen for de nyvalgte kandidater 50,9 år. Til sammenligning var gennemsnitsalderen i kommunalbestyrelserne efter valget i 2021 51,3 år (Danske Kommuner), hvilket betyder et lille fald på knap et halvt år.

Over halvdelen af borgerne i Danmark er kvinder, men kvindelige byrådsmedlemmer udgør kun 37%. Samtidig er byrådsmedlemmerne i gennemsnit 8,3 år ældre end den gennemsnitlige danske borger, hvilket viser en aldersmæssigskævhed i repræsentationen.

Regionsrådsmedlemmer

I regionerne ser det en del mere balanceret ud. Her er 68 ud af 134 nyvalgte regionsrådsmedlemmer kvinder, hvilket svarer til 50,75% kvinder og 49,25% mænd. Det er omkring et halvt procentpoint flere kvinder end i 2021, hvor 103 (50,24%) kvinder blev valgt ind ud af 205 medlemmer i de daværende fem regioner. Det er både en stigning i procentfordelingen af kvinder, en ny rekord og repræsentativt for befolkningen. Det er en beskeden, men positiv udvikling for regionsrådende, som er værd at fejre.

Regionrådsformænd 

Når vi ser på formandsposterne i regionerne, er fordelingen desværre langt fra ligelig. I 2021 var der fire mænd og én kvinde på formandsposterne, men to regioner (Region Hovedstaden og Region Sjælland) er i år blevet slået sammen til Region Østdanmark. Af de nu 4 regionrådsformænd er der valgt 4 mænd og ingen kvinder – altså 0% kvinder og 100% mænd. Gennemsnitsalderen blandt de fire formænd er også steget til 52,75 år – en stigning fra 44,60 år efter valget i 2021. Ledelsen i regionerne er altså både ældre og mindre repræsentativ for befolkningen.

Opstillede kandidater 

Forskelle i køn og alder blandt de opstillede kandidater afspejler nogle af de skævheder, vi ser i valgresultaterne. I kommunerne var der 6000 opstillede mænd og 3217 opstillede kvinder, mes tallene i regionerne var 744 mænd og 404 kvinder. Det betyder, at 65% – næsten to tredjedele af kandidaterne til både kommunalbestyrelser og regionsråd var mænd, hvilket tydeligt viser en skæv kønsfordeling.

Samtidig var der ved dette valg rekordmange opstillede kandidater over 70 år. Ud af de 9217 kandidater til kommunalvalget var 3296 over 60 år, svarerende til 35,76%, hvoraf 2322 var mænd og 985 kvinder. Det vil sige, at 25% af de opstillede kandidater var mænd over 60 år. Ved regionsvalget er billedet nærmest det samme. Ud af de 1148 opstillede kandidater var 429 over 60 år, svarende til 37,37%, med 304 mænd og 125 kvinder, altså 26,5% mænd over 60 år (Danmarks Statistik).

Konklusion  

Resultaterne viser, at kønsbalancen i de danske kommuner efter valget er en smule mere lige fordelt mellem mænd og kvinder sammenlignet med 2021. Regionsrådene består af over 50% kvinder, og vi har taget et lille skridt mod bedre repræsentation lokalt, når vi ser på kvinder i både kommuner og regioner. 

Alligevel er der stadig lang vej til at opnå lige fordeling, især på borgmesterposter, som fortsat domineres af mænd, og særligt i regionernes øverste ledelse, der udelukkende består af mænd. Aldersgennemsnittet ligger også langt højere end befolkningens gennemsnitsalder, og kønsminoriteter er generelt underrepræsenterede i både kommuner og regioner.

Hvorfor er der ikke flere kvinder på ledelsesposterne?