4. januar 2019 sendte Kvinderådet et fælles høringssvar (se alle underskrivere nedenfor) med bemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i december 2018 sendte ”Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)” i høring.
Underskriverne finder det blandt andet bekymrende for den demokratiske proces, som en høringsproces er, at der i udkastet henvises til en lov (lov om psykisk vold), som endnu ikke er vedtaget. Her kan du læse det fælles høringssvar i fuld længde:
Til Udlændinge- og Integrationsministeriet
Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af
kriminalisering af psykisk vold)
Vi har med undren læst Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til Forslag til Lov om
ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) og har
følgende bemærkninger:
Vi har noteret, at Udlændinge- og Integrationsministeriet den 7. december 2018 udsendte
høringsbrev indeholdende lovforslag om skærpelser af udlændingeloven med baggrund i en mulig
ny kriminalisering af psykisk vold, hvilket tidsmæssigt er længe før udløbet af høringsfristen for
Justitsministeriets lovforslag om indførelse af en selvstændig bestemmelse om netop psykisk vold i
straffelovens § 243 (fristen for denne høring var først den 18. december 2018).
Hverken Justits- eller Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 7. december 2018 kunnet
forudse, hvilke ændringer i den foreslåede straffelovsbestemmelse om psykisk vold (og øvrige
lovændringer), høringen af faglige eksperter og andre organisationer og professionelle, som
arbejder med vold i nære relationer, evt. kan medføre. Høringen vedrørende den selvstændige
kriminalisering af psykisk vold kan ligeledes have betydning for Folketingets endelige stillingtagen
til strafbestemmelsens udformning.
Den anvendte fremgangsmåde – at fremsætte et lovforslag om skærpelse af udlændingeloven på
grundlag af et andet lovforslag, som hverken har været gennem høring eller er behandlet i
Folketinget – tilsidesætter den demokratiske proces og høringsrundens betydning og
foruddiskonterer vedtagelsen af et uændret lovforslag. Vi finder sådan en fremgangsmåde stærkt
betænkelig og kritisabel.
Vi bemærker endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag formelt sidestiller
fysisk og psykisk vold for skærpelserne i udlændingeloven. Karakteren af de to forbrydelser er
imidlertid særdeles forskellige i gerningsindhold, hvilket også kan forventes afspejlet i
anklagemyndighedens og domstolenes praksis. Vi savner derfor overvejelser i bemærkningerne til
Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag om betydningen af disse forskelle i
forbrydelsens karakter, herunder hvordan dette kan have indvirkning på praksis vedr. udvisning og
opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse.
Afslutningsvis hilser vi forslaget om, at psykisk vold også skal omfattes af reglerne om en 10-årig
karensperiode ved ansøgninger om familieforhold og au-pair-ophold velkommen.
Med venlig hilsen
Nell Rasmussen, juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet
Mathilde Worch Jensen, selvstændig juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet
Lisbeth Jessen, direktør Danner
Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet