Kvinderådets nytårskur 2021 sætter fokus på sexisme i lokalpolitik.
2021 er nemlig året, hvor der skal være kommunal- og regionsrådsvalg. Men lokalpolitik kan være hård kost, særligt for kvinder. Billedet ser da også skævt ud: Kun hver 7. borgmester er kvinde. Og kun hver 3. byrådsmedlem.
Til nytårskuren undersøger vi, hvad sexisme betyder for kvinders deltagelse i lokaldemokratiet og hvad man kan gøre for at komme sexismen til livs.
Nytårskuren starter med et oplæg fra kommunalforsker Ulrik Kjær om for den manglende ligestilling i kommunalpolitik. Dernæst giver vi mikrofonen til Camilla Søe (V), Sonja Marie Jensen (A) og Clara Halvorsen (B). De var med i efterårets underskriftindsamling #Enblandtos, hvor over 200 kvinder fortalte om krænkelser og sexisme i politik. Mange fra det kommunalpolitiske landskab.
Kvinderådets forkvinde Nanna Højlund byder velkommen og politisk konsulent Emma Holten er moderator.