Kvinderådet hilser ændringerne af barselsudligningsloven velkomne. Det gør vi, fordi en barselsfond for selvstændige vil fjerne barrierer for kvindeligt iværksætteri. Samtidig vil den give mænd med egen virksomhed større incitament til at holde orlov, når de bliver fædre.
Generelle bemærkninger
Tal fra Erhvervsstyrelsen (2018) viser, at kun hver 4. iværksætter er kvinde. Særligt unge kvinder mangler i statistikken, viser en særkørsel, som SMV Danmark fik lavet sidste år fra Danmarks Statistik. Udsigten til at stifte familie og dermed skulle klare sig en lang periode på barselsdagpenge (uden lønkompensation) er formodentlig en af forklaringerne på, hvorfor yngre kvinder vælger tilværelsen som iværksætter fra.
Det er derfor vores overbevisning, at en barselsfond for selvstændige er en vigtig forudsætning for at øge kvindeligt iværksætteri.
Samtidig viser undersøgelser[1], at mænd, der er selvstændig erhvervsdrivende, hører til blandt dem, der holder kortest orlov, når de bliver fædre. Det taler også for at oprette en barselsfond for selvstændige; så mænd med egen virksomhed ikke oplever stor lønnedgang ved fædre- og forældreorlov.
En barselfond for selvstændige vil ikke blot give fædre med egen virksomhed et incitament til at tage mere orlov; Fonden er også et vigtigt tiltag set i lyset af, at Regeringen snart skal implementere et EU-direktiv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Og dermed også fædre med egen virksomhed.
Specifikke bemærkninger
I Kvinderådet forstår vi udformningen af fonden på den måde, at du kan få kompensation fra fonden, hvis du er selvstændig som din hovedbeskæftigelse. Det er ikke et krav, at du skal have indbetalt til fonden som selvstændig erhvervsdrivende i forudgående regnskabsår. Det er en udformning, vi bifalder: Mange er almindelige lønmodtagere, inden de tager springet ud i at blive selvstændige på fuldtid. For lønmodtagere er der således allerede indbetalt til en barselsfond i andet regi.
Vi anser det derfor at være den rigtige udformning af sådan en fond; Overgangene mellem forskellige dele af arbejdsmarkedet skal så vidt muligt være uden barrierer og være forbundet med mindst mulig risiko. Det er i alles interesse.
Af stk. 3 fremgår det, at Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om længden af den periode, hvor den pågældende er berettiget til at modtage kompensation, svarende til refusionsperioden for private arbejdsgivere fastsat i medfør af § 3, stk. 3.
Her afventer vi i Kvinderådet, at regeringen implementerer EU’s direktiv om balance mellem familie og arbejdsliv, der øremærker to måneders forældreorlov til fædre. Her er det selvfølgelig forventningen, at der sikres refusion til begge forældre i en periode, der som minimum dækker de perioder, der er øremærket jf. direktivet.
Af bemærkningerne fremgår det på side 4, at ønsket med en barselfond for selvstændige har været at forbedre lønkompensation i forbindelse med barsels- og forældreorlov for både mænd og kvinder.
Vi går ud fra, at lønkompensation under fædreorlov også er mulig?
Endelig ser vi frem til en evaluering af lovændringerne. Og til en kommende drøftelse af eventuelle justeringer fx så en sådan ordning også i fremtiden ville kunne omfatte kombinatører.
[1] LO (2016): Fakta om fædrebarsel.