Valg til Kvinderådets styrelse

Kvinderådets styrelse består af forkvinden, to næstforkvinder samt 13 styrelsesmedlemmer. Forkvinden og 7 styrelsesmedlemmer vælges på ulige år; de to næstforkvinder og 6 styrelsesmedlemmer vælges på lige år. Genvalg kan finde sted.

Nuværende styrelsesmedlemmer, som IKKE er på valg er:

• Forkvinde Maria Jose Landeira Østergård, Zonta Danmark
• Anja Radeka, Dansk Kvindesamfund
• Birgitte Conradsen, BUPL
• Cecilie Sværke Sommerland, Socialdemokratiet
• Pia Lund Jeppesen, HK
• Rosemarie Wedell-Wedellsborg, Sex & Samfund
• Sif Holst, Danske Handicaporganisationer

Opstillede kandidater

Som næstforkvinde opstiller:

• Lis Munk, Jordemoderforeningen

Som anden næstforkvinde opstiller:

• Caroline Dragsdahl, IDA

Til styrelsen opstiller:

• Caroline Dragsdahl, IDA (genopstiller)
• Ditte Bjerregaard, Center for Voldsforebyggelse
• Edith Jakobsen, Djøf
• Figen Fener, Kurdisk Kvindeforening
• Juliane Marie Neiiendam, Virksomme Kvinder (genopstiller)
• Karen-Lisbet Jacobsen, Soroptimist International Danmark (genopstiller)
• Kristina Helen Robins, Dansk Sygeplejeråd
• Lena B. Jørgensen, FN-forbundet
• Mette Marie Yde, Danner (genopstiller)
• Pia Heidi Nielsen, FOA (genopstiller)

Nedenfor kan du læse mere om de enkelte kandidater og deres mærkesager.

Kandidater til næstforkvindeposterne

Lis Munk, stiller op som næstforkvinde
Jordemoderforeningen

Mærkesager
Jordemoderforeningen er en fag- og professionsforening. Langt de fleste jordemødre er kvinder, der arbejder for og med kvinder. Derfor er det en mærkesag, at kvinder skal have gode vilkår og muligheder i livet. Løn, arbejdsvilkår og forudsætninger for et økonomisk rentabel liv efter arbejdslivet – altså ordentlige pensionsforhold – skal være lige for mænd og kvinder. Det gælder både jordemødre og kvinder generelt. Derudover er retten til seksuel og reproduktiv sundhed en mærkesag. At have mulighed for et sundt og frit seksuelt og reproduktivt liv er ikke givet for alle. Derfor er der brug for opmærksomhed på dette område både nationalt og internationalt.

Motivation
Jeg har mere end 30 års erfaring som jordemoder og har med forskellige udgangspunkter altid arbejdet for kvinders ret til en sikker og tryg svangreomsorg- graviditet, fødsel og familieliv. Vi ser stigende ulighed mellem top og bund i vores samfund målt på sundhed, levealder, uddannelse og plads på arbejdsmarkedet. Og den ulighed har stor betydning for de mindre ressourcestærke kvinder, når de bliver gravide, skal føde og være forældre. Arbejdet for kvinder med særlig sårbarhed og størst behov har altid optaget mig. Kvinders stilling i samfundet er helt essentiel i mit arbejde og i mine mærkesager. En af vores største udfordringer i ligestillingsspørgsmålet er, at vi som samfund tror, at vi har ligestilling. At feminisme af nogle synes at være et skældsord. I de sidste godt tyve år har vi haft ligestillingsministre, men ingen af de hurtigt udskiftede ministre har fået greb om de reelle udfordringer. Derfor må Kvinderådet til stadighed være med til at sikre, at de rette dagsordener bliver italesat og bragt til bordet. Og dagsordner er der nok af. Fra ligeløn, kvinder i bestyrelser, forudsætninger for iværksætteri samt kvinders karrieremuligheder på alle fronter fra forskning, faglærte til kunst og kultur.
I de to år jeg har siddet i Kvinderådets styrelse, har jeg haft mulighed for at bidrage og påvirke Kvinderådets holdninger generelt og særligt på de fagområder, der ligger inden for mit eget fag. Her tænker jeg på abort og surrogasi (rugemoderskab). Jeg har repræsenteret Kvinderådet i Ligestillingsministeriets og Socialministeriets ekspertudvalg, der skulle komme med anbefalinger vedrørende surrogasi. Jeg har ligeledes repræsenteret Kvinderådet i debatter og radioudsendelser om dette emne. Jeg mener, at kombinationen af faglig kompetence og repræsentation via Kvinderådet giver et stærkt og sikkert mandat. Jeg har været og vil også gerne fremover være med til at kvalificere arbejdet i Kvinderådets styrelse, der er fundamentet for en stærk interesseorganisation. Og har derfor også lyst til at tage et yderligere ansvar i Kvinderådets forkvindeskab og dermed bidrage til ledelsen af Kvinderådets politiske ledelse ved at stille mig til rådighed for valget til næstforkvinde.

Caroline Dragsdahl, stiller op som anden næstforkvinde og genopstiller til styrelsen
IDA

Mærkesager
Vi har brug for at udvikle Kvinderådet som organisation, for at kunne nå videre med ligestillingen. Der er et kæmpe uforløst potentiale, i de mange medlemsorganisationer (inkl. IDA). De politiske vinde er med os, og det skal udnyttes nu. Jeg er meget fokuseret på at komme godt videre, med det nye fundament, vi har måttet lægge, mens jeg har siddet i Styrelsen. Ny forkvinde, ny direktør og ny strategi. Det er mange forandringer, og nu skal vi ud over rampen. Mit primære fokus er ligestilling i teknologi og på arbejdsmarkedet. Teknologi, fordi verden er designet af mænd til mænd og det er farligt. F.eks. påvirker teknologien vores sundhed og tryghed. AI kan gøre at vi overser kvindesygdomme (endnu mere). Og tracking teknologier kan give stalking en ny dimension. Den nuværende ligestillingsminister ved det, og der er potentiale til at rykke på den dagsorden nu. Arbejdsmarkedet, fordi IDA og Kvinderådet på det område har mange fælles muligheder for at komme langt i arbejdet. Barsel, ligeløn, hjemmearbejde, det skæve uddannelsesvalg osv. Mærkesagerne er mange, fordi ligestilling påvirker alle aspekter i livet. Min primære mærkesag er derfor at vi får fokuseret og prioriteret, selvom det er svært.

Motivation
Det er givet, at jeg stiller op fordi jeg ved noget og vil noget med ligestilling. Jeg er ret ung, men jeg har 15+ års erfaring med at agere som tillidsvalgt, for tiden i IDAs Hovedbestyrelse. Med 150.000 medlemmer i baglandet, og endda medlemmer der i dén grad er med til at forme verden, er vi en stærk organisation der kan og skal løfte. Personligt, har jeg min egen bagage. Men jeg er også meget opmærksom på mine privilegier. For selvom min mors familie kom til Danmark da hun var barn, og selvom jeg er opvokset i Polen og Estland hvor kvindesynet er et ganske andet, er der ingen der spørger mig hvor jeg kommer fra. Motivationen for en bedre verden er dybtfølt. I kan regne med én der virkelig vil det.

Kandidater til styrelsen

Ditte Bjerregaard
Center for Voldsforebyggelse

Mærkesager
Voldsforebyggelse, ligestilling og kvindedrab

Motivation
Det er med stor glæde, at jeg stiller op til Kvinderådets styrelse med ønske om at påvirke samfundsforandringer, der kan styrke en fredelig, retfærdig kvindekamp gennem samarbejde mellem menneskerettighedsorganisationer, politik og civilsamfundet.
Mit engagement i at fremme ligestilling og kvinders rettigheder har været en central drivkraft i mit arbejde siden 2017. Jeg tror på, at forandring opstår gennem samarbejde og fælles handling, og jeg ser Kvinderådets styrelse som det perfekte forum til at omsætte denne overbevisning til handling.
Gennem min erfaring i arbejdet med menneskerettigheder og ligestilling har jeg opnået en bred forståelse for de komplekse udfordringer, som kvinder over hele verden står over for. Jeg har været involveret i flere initiativer, der stræber efter at skabe et mere inkluderende samfund, hvor kvinders stemmer bliver hørt, anerkendt og respekteret.
Jeg ser frem til muligheden for at bidrage med mine kompetencer, erfaringer og visioner som medlem af Kvinderådets styrelse. Jeg er overbevist om, at vores samlede indsats vil kunne gøre en betydelig forskel i kampen for kvinders rettigheder og ligestilling.

Edith Jakobsen
Djøf

Mærkesager
Ligeløn, forebyggelse af sexisme og seksuel chikane i studietiden og i arbejdslivet, det kønsopdelte arbejdsmarked, kvinder i ledelse, prostitution, stereotype kønsroller, the mental load.

Motivation
Jeg har i hele mit ungdoms- og voksenliv været stærkt optaget af den manglende ligestilling i Danmark. Fra jeg skrev stil om rødstrømpebevægelsen i 6. klasse, til mit speciale på Statskundskab om arbejdsdelingen i forskellige familietyper og i mit arbejdsliv, hhv. i SFs folketingsgruppe og i Djøf, hvor ligestilling er og har været et væsentligt omdrejningspunkt.
Siden 2014 har jeg arbejdet som arbejdslivspolitisk chef i Djøf. Her arbejder jeg bl.a. med den træge udvikling i kvinder i ledelse i Danmark, manglende ligeløn og forebyggelse af sexisme, seksuel chikane i arbejdslivet.
Som rådgiver i SF’s Folketingsgruppe (2001 – 2011) arbejdede jeg også med temaer som vold mod kvinder, prostitution mv.
Jeg vil med glæde bruge mine mange års erfaring fra hhv. Christiansborg og fagbevægelsen til gavn for Kvinderådets mange vigtige dagsordener.

Figen Fener
Kurdisk Kvindeforening

Mærkesager
Mine mærkesager er, at kvinder skal ligestilles på alle fronter i livet og at kvinder bryder de traditionelle mønstre. Jeg brænder for et nationalt og internationalt stærkt samarbejde.

Motivation
Jeg ønsker at stille op til Kvinderådets bestyrelse, fordi kvindespørgsmålet kan vi løse i fællesskab. Jeg har store ambitioner og vil gerne sammen med styrelsen gøre en forskel. Jeg vil gerne bidrage til at udvide og styrke netværk for kvinder.
Jeg tror, jeg er den rigtige kandidat at vælge til Kvinderådets styrelse, fordi jeg har stor erfaring i at arbejde med kvindespørgsmål.
Jeg føler også, at jeg er en repræsentant for blinde og svagtseende kvinder, og jeg repræsenterer den kurdiske minoritet i Danmark.

Jeg har siden 1998 været aktivist i Kurdisk Kvindeforening, som jeg har været medstifter af. Jeg har siddet i bestyrelsen siden da. Jeg har været med til at organisere mange aktiviteter for kvinder, som f.eks. “8. marts, kvindernes kampdag, samt 25. november “vold mod kvindernes dag”. Og har også arrangeret mange andre seminarer og foredrag, for at kunne styrke kvindernes kamp. Jeg har medvirket i mange forskellige projekter og har arbejdet meget med udsatte og voldsramte kvinder. Vi arbejder også internationalt. I 2023 var jeg i Grønland i et Nordplus projekt i samarbejd med Dansk Kodály Selskab. Her mødte vi bl.a Nuuk kommunes ligestillingsordfører og vi snakkede med udsatte kvinder, og drøftede deres problemstillinger.

Juliane Marie Neiiendam
Virksomme Kvinder

Mærkesager
Jeg har flere mærkesager jeg brænder for.
1. Støt op om stærke selvstændige kvinder og vær med til at sikre at de får ordentlige forhold i Danmark. Mit fokus er på arbejdsmarkedet og sikring af kvinders muligheder og rettigheder, når de starter egen virksomhed op.
2. Sikre EU sætter fokus på kvinders rettigheder og muligheder. Jeg har et af Danmarks 9 mandater i kommissionen for sociale og økonomiske forhold i EU (EESC), der rådgiver EU parlamentet.
3. Inklusion og mangfoldighed samt respekt for vores medmennesker. Menneskerettighederne gælder for alle, og Danmark vil stå meget stærkere hvis man promoverede kvinder i bestyrelser og indenfor de tekniske fag, samtidig med at man sikrer en ordentlig og fair løn til dem alle.

Motivation
Jeg har været suppleant til Kvinderådets styrelse 2014-2017 og siddet i bestyrelsen siden 2018. Jeg har en baggrund som leder fra erhvervslivet, fagforeningsrepræsentant, og nu som selvstændig erhvervsdrivende. Jeg sidder i bestyrelsen for Dansk Flygtningehjælp og er formand for Foreningen for Ingeniører i Ledende Stillinger i Danmark (FILS). Jeg sidder i bestyrelsen for Virksomme Kvinder, et netværk under SMVdanmark og jeg har startet et mangfoldigheds-, ligestillings- og inklusionsudvalg op (DIMA) for STEM interesserede. (STEM = Science, Technology, Engineering & Math).
Det danske arbejdsmarked er under forandring. Vi ser en vækst i antallet af selvstændige og iværksættere, men kvinderne ligger stadig langt bag mændene. Danmark har et uløst potentiale i at få flere kvindelige selvstændige og iværksættere. Kvinder udgør en markedsmulighed på 18 trillioner dollars ifølge Microsoft. Ifølge Boston Consulting Group: ”By 2028 women will control nearly 72% of consumer spending worldwide.” Kvinderådet bør være med i at sikre at Danmark har et socialt grundlag, der giver et fundament hvorpå kvinder lettere kan tage springet til at starte egen virksomhed. Lige præcis dette arbejder jeg også for i EU, hvor jeg er EESC President for “Imbalances in social protection in general and specifically for the “new forms of work” and “atypical workers”. Der bør være mulighed for at kvinder kan forme deres liv med plads til både familie og ambitioner på arbejdsmarkedet uden at der spændes ben for sociale ydelser eller investorer. Eksempler er: Investeringspuljer til kvindelige iværksættere, gode muligheder for lån og netværk der sikrer sparring om udfordringerne, samt bedre beskyttelse både økonomisk og socialt ved vold og overfald.
Endelig håber jeg meget på at kunne fortsætte med at sætte fokus på alle Kvinderådets mærkesager i EU. Jeg har erfaring fra arbejdstager siden (tidligere repræsentant for arbejdsmarkedspolitik for ingeniørforeningen IDA), arbejdsgiver siden (tidligere divisionsleder i KMD) og civilsamfundet (Kvinderådet), hvilket kan hjælpe med en holistisk tilgang til kvinders tarv i EU. Jeg værdsætter meget at kunne få lov til at være en forlænget arm for Kvinderådet i EU.

Karen-Lisbet Jacobsen
Soroptimist International Danmark

Mærkesager
Uddannelse og arbejdsmarked, herunder skævhed i uddannelse, det kønsopdelte arbejdsmarked, øremærket barsel, ligeløn, synlige og usynlige bias, nedbrydning af glasloft både i ledelseslag og bestyrelser.
I et ligestillings- og kvindeperspektiv er det efter min opfattelse nogle af nøgleområderne for at kunne skabe forandringer og forbedringer for kvinder. Både nationalt og internationalt. Derfor har uddannelse og arbejdsmarkedet været i fokus for hele mit arbejdsliv og mit frivillige arbejde.

Motivation
Ligestilling er alt for vigtigt til ikke at engagere sig i kampen for at opnå netop ligestilling. Kvinderådet er den samlende organisation der kan tale og arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling – så vi alle bliver hørt og taget alvorligt. Derfor er Kvinderådets arbejde utrolig nødvendigt, og det er for mig vigtigt og meningsfuldt at medvirke i det. Det er grunden til at jeg gerne vil fortsætte med arbejdet i styrelsen og genopstilles af Soroptimist International. Værdierne og målene for Kvinderådet og Soroptimist International er sammenfaldende.
Igennem mange år har jeg været frivillig i forskellige sammenhænge og jeg har stort set altid været kvindepolitisk engageret. I dag er mit frivillige virke primært i Soroptimist International. Derfra har jeg erfaring med ledelse i frivilligt arbejde og med kvindepolitisk arbejde på nationalt og internationalt niveau. Derudover er jeg aktiv i Djøf´s seniorklub og Alzheimerforeningen.
For mig, som aktivt medlem af en kvindeorganisation, er det vigtigt at styrelsen repræsenterer den bredde som Kvinderådets medlemsskare udgør. Dvs. at der både er kvindeorganisationer (store og små), faglige organisationer, politiske partier, interesseorganisationer og tilsvarende, der arbejder for kvinder og varetager kvinders interesser, repræsenteret i styrelsen.

Kristina Helen Robins
Dansk Sygeplejeråd

Mærkesager

Ligeløn: samfundet bør gøre op med den strukturelt betingede uligeløn, der betyder, at traditionelt kvindedominerede fag har et lavere lønniveau end traditionelt mandsdominerede fag.
Et mindre kønsopdelt arbejdsmarked: vi bør som arbejdsmarked og samfund fremme, at alle køn har lige muligheder og træffer uddannelses- og karrierevalg ud fra interesser og evner. Det kræver et opgør med kultur, traditioner og strukturelle barrierer.
Mangfoldighed: Alle mennesker skal uanset køn og baggrund kunne udfolde deres fulde potentiale. Vi skal som samfund understøtte en mangfoldig repræsentation i blandt andet demokratiske fora, alle dele af arbejdsmarkedet og foreninger.
Forskning i kvindesygdomme: Forskning i kvindesygdomme er underprioriteret og bør prioriteres i sundhedsforskningen.

Motivation
Jeg har som politisk valgt i Dansk Sygeplejeråd gennem mange år arbejdet for en større anerkendelse af de kvindedominerede omsorgsfag – såvel fagenes samfundsmæssige værdi som lønmæssigt. Selvom vi politisk har nået et delmål – for udvalgte faggrupper – med trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår fra december 2023, mener jeg ikke, at vi er mål med ligeløn i Danmark. Kvinder har fortsat et dokumenteret løngab til mænd, og der er en systematisk lavere løn i fag med mange kvinder. Det skal vi som samfund gøre op med. Heri spiller arbejdsmarkedets parter en nøglerolle.
Jeg ser også det kønsopdelte arbejdsmarked som et problem for ligestillingen. Vi skal bryde med de traditionelle opfattelser, der betyder, at særligt mænd fravælger omsorgsfagene og for få kvinder søger mod de tekniske fag. Unge skal motiveres til at vælge ud fra interesser. Det kræver en målrettet indsats at skabe en bredere kønsmæssig repræsentation på arbejdsmarkedet.
Jeg vil med en plads i Kvinderådets styrelse arbejde for en tæt kobling mellem Kvinderådet og de fagpolitiske fora og fællesskaber, jeg er del i. For Dansk Sygeplejeråd er ligestillingspolitik – historisk og aktuelt – kernestof, som vi fortsat ønsker at prioritere højt.

Lena B. Jørgensen
FN-forbundet

Mærkesager
Kvinders rettigheder (i FN-forbundet)

Motivation
Som forperson for FN-forbundets Menneskerettighedsudvalg har jeg til stadighed arbejdet for, at vi sætter fokus på kvinders rettigheder i samarbejde med forskellige relevante organisationer i bl.a. FN-Byen. Ligeledes er FN-forbundets nylige medlemskab af Kvinderådet udsprunget af Menneskerettighedsudvalgets ønske om at styrke vores arbejde for at fremme kvinders rettigheder og finde løsninger på udfordringer på området sammen med andre organisationer.
Jeg håber, at jeg som medlem af Kvinderådet kan få endnu større mulighed for at fremme og styrke kvinders rettigheder nationalt og globalt på alle måder, bl.a. qua FNs Kvindekonvention og Istanbul-konventionen.

Mette Marie Yde
Danner

Mærkesager
Vold mod kvinder og ligestilling og ligeværd

Motivation
Jeg genopstiller til Kvinderådets styrelse, fordi jeg også fremadrettet gerne vil være med til at sikre, at Kvinderådet er en stærk og samlende aktør på ligestillingsområdet. En relevant og markant stemme i både den politiske og den offentlige debat. Jeg har siddet i Kvinderådets styrelse siden 2018 og kan således også bidrage med historik og kontinuitet i styrelsen.
Vold mod kvinder, seksuel chikane på arbejdspladsen – såvel om i det offentlige rum, løn-gab og det kønsopdelte arbejdsmarked samt internationalt samarbejde med andre kvinderettighedsaktører er alle dagsordener som kræver, at vi arbejder sammen og her er Kvinderådet den vigtigste samlende aktør i Danmark. Det er vigtigt og betydningsfuldt for Danners virke – ikke mindst for de voldsramte kvinder og deres børn – at være en aktiv del af Kvinderådets arbejde.
Jeg har siden april 2015 været ansat i Danner. Frem til januar 2022 som leder af Danners videnscenter og fra februar 2022 som Direktør. Jeg har tidligere arbejdet med international udvikling og nødhjælp i Dansk Røde Kors og Mellemfolkeligt Samvirke. De seneste 15 år har jeg siddet i ledende stillinger. Jeg kan således bidrage til styrelsesarbejdet med en række forskellige erfaringer og kompetencer. I særlig grad indenfor mænds vold mod kvinder, rettighedsbaseret arbejde, internationalt samarbejde, politisk fortalervirksomhed, udvikling og udmøntning af strategi, organisationsudvikling samt økonomistyring.

Pia Heidi Nielsen
FOA

Mærkesager
Mine mærkesager er det kønsopdelte arbejdsmarked, ret til uddannelse, ligestilling, ligeløn, kvinders rettigheder, ligeværd samt økonomisk ligestilling. De er områder, vi fortsat skal kæmpe for.  Jeg vil være arbejderkvindens stemme for uddannelse, ligestilling, ligeløn, ligeværd og økonomisk ligestilling uanset hvem vi er og hvor vi kommer fra. Det gælder etnicitet, handikap, religion, seksualitet mm. Vi har fortsat meget at kæmpe for.

Motivation
Jeg repræsenterer en organisation, hvor 85 % er kvinder og hvor vores historie med Marie Christensen og dannelsen af Tjenestepigernes Forening har stadig en stor betydning for os, den dag i dag. Tjenestepigerne var grundstenen til husassistenten, Husligt Arbejderforbund og nu FOA. Min motivation er at mangfoldighed og bredde i styrelsen med mange stærke kræfter gør os sammen stærke og dermed er vi en stærk stemme af mange mærkesager i både det nationale og internationale samfund til gavn for alle medlemmer i Kvinderådet.