Vi har gang i mange aktiviteter netop nu, og får et travlt forår bl.a. med mange medlemsarrangementer, festivalen Talk Town, internationale partnerskaber og politisk interesse-varetagelse. I 2022 vil der desuden være mange aktiviteter og beslutningsgange i EU, vi skal følge med i og påvirke som paraplyorganisation for 48 organisationer.
Som praktikant vil du – afhængig af det fag, du læser og dine interesser – kunne opnå erfaring med flere af de aktiviteter og opgaver.
Om dig
Vi søger praktikanter, der er under uddannelse, går op i feminisme og ligestilling mellem kønnene, er politisk interesseret, har gode ideer og har lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab på 7 personer.
Derudover er det en fordel, hvis du:
- Har praktisk erfaring med at lave lokale aktiviteter og arrangementer
- Er god til skriftligt dansk og behersker engelsk og gerne flere sprog – både mundtligt og skriftligt
- Kender til kommunikation på sociale medier og kan hjælpe os med at få vores vigtige budskaber ud over rampen
- Har erfaring med fundraising og projektansøgninger
- Har en særlig interesse for og viden om EU
Du skal kunne arbejde selvstændigt, men vil også hele tiden være tilknyttet en faglig kontaktperson.
Du kan som praktikant forvente, at:
- Blive introduceret til centrale internationale ligestillings- og kvinderettighedskonventioner
- Få indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og koblingen mellem dansk og internationalt ligestillingsarbejde
- Få viden om international projektstyring og donorrapportering, og erfaring med projektansøgninger og fundraising
- Få erfaring med SoMe, hjemmeside, artikelskrivning og afvikling af events.
Om Kvinderådet
Kvinderådet er en paraplyorganisation med 48 medlemsorganisationer, der spænder vidt; fra politiske partier og fagforeninger til erhvervskvindenetværk, handicap- og kvindeorganisationer. Vi arbejder både nationalt og internationalt med ligestilling og kvinders rettigheder. Sekretariatet ligger på Niels Hemmingsens Gade i centrum af København.
Lyder ovenstående som noget for dig, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV på e-mail kvr@kvinderaad.dk (skriv gerne ‘praktikant 2022’ i emnefelt) senest d. 1. november.
Vi opfordrer alle til at søge. Mangfoldighed ift. fx køn, alder, kulturel baggrund, seksualitet og kropskapabilitet er en vigtig værdi for os, og vi mener, det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af.
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved at skrive til Kvinderådets nuværende praktikanter Bjørk bjoerk.andersen@kvinderaad.dk eller Cicilia cicilia.hansen@kvinderaad.dk – eller ved at ringe til direktør Lise Johansen på tlf. 25806055.