Af Nanna Højlund, forkvinde i Kvinderådet (Bragt i Netavisen Pio d. 14. august 2020)
Kvinders ret til at stemme og stille op ved valg. Kvinders ret til uddannelse, job og ligeløn. Og kvinders adgang til prævention og abort.
Det er rettigheder, de fleste danskere i dag tager for givet. Faktisk så meget, at vi helt kan glemme, at det var rettigheder, som progressive politikere og kvindebevægelse sammen måtte kæmpe rigtig, rigtig hårdt for. Ofte over årtier og generationer; fordi – modsat mange andre politiske områder – var det ikke holdninger, de kæmpede imod, men derimod fordomme og påstande om køn og biologi, der ikke var belæg for.
Dr. Phil. Birgitte Possing har i sin bog ”Argumenter mod kvinder” vist, hvordan kvinders ret til at stemme og være valgbare f.eks. blev mødt af argumentet om, at kvinder mangler ”logisk sans” og kun går op i ”hjerteanliggender”, hvorfor de ikke kunne beskæftige sig med politik. Retten til uddannelse og erhverv blev mødt med argumentet om, at det ikke er ”sundt for kvindekroppen” at sidde i ubekvemme møbler med dårlig belysning i skolerne; hun er derimod ”skabt til” husførelse.
En af de nyere kampe herhjemme handler om retten til sin egen krop – eller rettere, retten til selv at kunne bestemme, om man vi have sex. Og her møder vi dem igen: Fordommene om køn, denne gang om kvinders seksualitet.
Ny voldtægtsbestemmelse
Det anslås, at mellem 6.700 og 24.000 kvinder årligt bliver voldtaget eller forsøgt voldtaget. I 2018 blev kun 69 dømt for voldtægt. 69!
En omfattende gennemgang af henlæggelser og sager, som Amnesty International har lavet, viser, at beviser for fysisk vold og modstand er afgørende både for, om sagen blev rejst og for om der bliver fældet dom. Groft sagt kan man sige, at med jura-briller er en kvindes krop tilgængelig for sex medmindre hun sætter sig til modværge!
Det er åbenlyst et problem. For det første, fordi det er en almindelig reaktion, at kroppen simpelthen kan ”fryse” i chok eller angst, og man derfor forholder sig passivt under overgrebet. Egentlig er det også logisk, at man i en situation, hvor man er bange, chokeret eller føler overrumplet ikke gør noget, der kunne optrappe faren som at råbe op eller gøre modstand.
For det andet betyder fokus på modstand, at dem, der har været udsat for voldtægt, kan udvikle en selvbebrejdelse, som er destruktiv for deres helingsproces. De kan stille spørgsmål til deres eget ansvar på trods af, at voldtægten er begået mod dem og uden respekt for deres lyst og vilje: Sagde jeg ”Nej” højt nok? Tydeligt nok? Var min kjole for kort?
”Alle, der har oplevet at møde et menneske, der har været udsat for voldtægt, ved, hvor alvorligt det er. Det giver ar for livet. Traumer, som sætter sig i krop og sjæl. Og for nogle endda med en uhyggelig selvbebrejdelse”. Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen, da hun i februar begrundede, hvorfor Danmark skal have en ny voldtægtsbestemmelse.
Jeg kan kun give hende ret.
Naturligt, at kvinder er passive??
Men til trods for, at et politisk flertal for en ny voldtægtsbestemmelse nu er på plads – også for en såkaldt ”samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse – er Justitsministeren gået i tænkeboks. Det skyldes formodentlig, at flertallet i Straffelovrådet, som har afgivet sin betænkning til ham, er betænkelige ved en samtykkelov.
Seksuelt samtykke vil sige, at man sikrer sig at den, man gerne vil have sex med, også gerne vil. Det kan man gøre enten aflæse ved den andens engagement (kysser hun tilbage?, er hun på? etc) eller hvis man er i tvivl; Simpelthen ved at spørge undervejs.
Med en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse har du med andre ord ikke adgang til en andens krop med mindre, du så at sige ”er inviteret indenfor”. Det er der intet hokus pokus i, sådan er det også, hvis det er dit hjem, det handler om.
MEN, men, men; mener Straffelovrådets flertal, en samtykkelov kan medføre en risiko for at kriminalisere en seksuel adfærd som er både ”naturlig og sædvanlig”; Dvs. hvor du har sex med en kvinde, der er uengageret og passiv.
Jeg tillader mig her at undre mig over, at Straffelovrådets flertal, der hovedsageligt består af jurister (og ja, overvejende midaldrende mænd) bygger deres argumentation op omkring, at kvinder er seksuelt mere passive. Og at denne ”formodning om frivillighed” som passivitet åbenbart kan være udtryk for, gør, at man ikke altid behøver at sikre sig, at hun er med på den??
Som så mange gange før, afsporer sådan en køns-konservatisme (baseret på rene fordomme) debatten.
Pludselig taler vi om, at en samtykkebaseret voldtægtsbestemmelse er en trussel mod ”kedelig onsdags-sex” med lillemor hjemme i privaten. Præcis som mange engang mente, at kvinders politiske og økonomiske rettigheder ville forstyrre husfreden.
Tro mig – hvis du ellers respekterer din partner som selvstændigt individ med egne holdninger, eget værd og vilje (også til at have sex!), så er hverken stemmeret, økonomisk selvstændighed eller samtykkelov svært at forholde sig til.
Fokus fra NEJ til JA
Til gengæld er en samtykkebaseret voldtægtslovgivning et vigtigt next step i ligestillingskampen for de kvinder og unge piger, der ikke mødes med dén respekt og ligestilling.
DR’s dokumentar-serie om rapperen Tessa kan give et indblik i den verden. Hun beskriver, hvordan hun som udsat ung fra tolvårsalderen flere gange er blevet presset til ”sex” uden hverken at råbe op eller gøre modstand.
Hun beskriver tilmed en episode, hvor hun rent faktisk forsøgte at sige fra over for en gruppe af drenge, der på skift havde ”sex” med hende. Hun sagde nej i starten, men kunne ikke blive ved.
Vi ved også, at kvinder i voldelige parforhold – eller tvangsægteskaber for den sags skyld – over tid oplever at miste sin seksuelle selvbestemmelse og kan opleve at må underkaste sig sin partners seksuelle lyst og vilje – og så at sige ”stå til rådighed”.
Her er det ikke en mulighed at ”sige fra”, selvom det selvfølgelig er den ønskelige situation. Det er det heller ikke altid, hvis du er bange, chokeret, forskrækket, usikker, fysisk underlegen, socialt udsat, sover eller er påvirket.
Ansvaret skal derfor ikke alene ligge hos offeret – for at afværge et overgreb med et tydeligt nok NEJ, råb eller spark; Ansvaret for at udvise og aflæse engagement hos hinanden under sex – for at sige, vise og læse JA´et – skal være gensidigt.
Det er essensen af en samtykkelov.
Jeg bilder ikke mig selv ind, at sådan en lov med ét vil give voldtægtsoverlevere retfærdighed i hobetal (For der bliver ikke rokket ved retsprincipper eller hvem, der skal løfte bevisbyrden). Den vil næppe heller kunne forhindre voldtægter, som i dag begås med fuldt overlæg. Men jeg tror, den kan skubbe på en vigtig kulturændring; En ændring, som betyder, at vi bliver mere opmærksomme på hinanden og ser retten til sin egen krop som er noget helt fundamentalt. Og det er faktisk både godt og tiltrængt.