Kvinderådets input til ny udviklingspolitisk strategi.
Det er NU, der skal sættes ind for ligestilling. Over hele verden har Coronapandemien haft ødelæggende konsekvenser for kvinder og deres ret til et liv uden vold, politisk organisering, adgang til SRSR og økonomisk frihed. De vigtige fremskridt, der er sket for kvinders ligestilling de sidste 25 år, risikerer at blive sat over styr, advarer bl.a. FN.
Kvinderådet bifalder den førertrøje, Danmark har båret i kampen for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), som er under stigende pres fra konservative kræfter verden over. Den kamp vindes dog kun, hvis den går hånd i hånd med en solidarisk indsats for at sikre kvinder og pigers ligestilling, bredere set.
Forskningen er klar: Øget kønsligestilling (verdensmål 5) accelerer arbejdet med alle andre verdensmål. Organisering af kvinder – i bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen – er en vigtig drivkraft, både for kvinders egen bemægtigelse, såvel som udviklingen mod demokratiske, frie og retfærdige velfærdssamfund. Det er Danmark selv beviset på.
Derfor opfordrer Kvinderådet til, at den nye udviklingspolitiske strategi:
- Udvider og styrker lokaliseringsindsatsen for kvinder og pigers ligestillingsrettigheder; så strategien foruden SRSR også sætter økonomisk og politisk bemægtigelse af kvinder – og lokale kvindebevægelser – i centrum for udviklingspolitikken. Stærke kvindebevægelser er afgørende for et lokalt pres for øget velfærd og demokrati. Den indsats skal være lokalt forankret, for at sikre legitimitet og bæredygtighed.
- Grundlægger en ny fond til lokaliseret arbejde med kvinde- og feministiske bevægelser i det globale syd, hvor danske civilsamfundsorganisationer kan bruge deres ekspertise på rettigheder, konventioner og egne erfaringer inden for køn, ligestilling, demokratiske processer og samfundsforandring til at guide, koordinere og målrette indsatser. Det vil også kunne øge engagementet i udviklingspolitik. Partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer kan koble nationalt og internationalt arbejde og dermed gøre globalt arbejde for ligestilling mere nærværende, aktuelt og relevant for den danske befolkning.
- Opskalerer gender mainstreaming, så det favner alle aspekter af dansk udviklingsbistand. Danmark bør implementere en stærkere kønsfaglig analyse i de udviklingsinitiativer, der ikke specifikt handler om ligestilling. 80 pct af de, der indenfor de næste årtier vil fordrives som følge af klimaforandringer, er kvinder. Det peger på, at køn er vigtigt, også når ligestilling ikke er det overordnede emne i projekter, puljer og programmer. Danmark har forpligtet sig til at “Leave no one Behind”, og derfor er et initiativ ikke succesfuldt, hvis ikke der tages højde for kvinder og kønsligestilling i alle dele af et projekt/program design, herunder også i kontekstanalysen og problemanalysen.
Kvinder og piger i centrum for udviklingsindsatser efter COVID19
2020 var et katastrofalt år for kvinder verden over.
En rundspørge fra CARE i 40 lande viste, at 55 pct af adspurgte kvinder havde mistet indkomst som følge af Coronapandemien, sammenlignet med 35% af mænd, samt at 41 pct af kvinder havde oplevet mangel på mad, sammenlignet med 30% af mænd. Det er bl.a. fordi, som FN tidligere har dokumenteret, at 60 pct af verdens kvinder arbejder i den uformelle sektor; jobs, der var de første, der forsvandt under pandemien.
Samtidig har en massiv, global stigning i vold i hjemmene som følge af lockdown fanget kvinder over hele verden i farlige og endda livstruende situationer og det er blevet tydeligt, at vold mod kvinder er en pandemi i sin egen ret.
Det har fået FN til at advare om, at de få, men vigtige fremskridt, der er sket for kvinders rettigheder de sidste 25 år, kan blive sat over styr. Af samme grund opfordrer de til, at piger og kvinder bliver sat i centrum for udviklingsindsatser i kølvandet på COVID19-pandemien.
Direkte støtte lokale kvindeorganisationer
Set i det lys er det historisk vigtigt – med en ny udviklingspolitisk strategi – at opskalere arbejdet med kvinder og pigers rettigheder, hvis der skal bygges bæredygtige og demokratiske samfund, og hvis vigtige landvindinger på ligestilling ikke skal gå tabt.
Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden. En dagsorden, som allerede oplever bred støtte i udviklingskredse gennem f.eks. The Grand Bargain. Et nyt canadisk studie har vist, at direkte støtte til lokale feministiske bevægelser i det globale syd bidrager til forbedringer af kvinders demokratiske og juridiske rettigheder og desuden mindsker generel økonomisk ulighed, pga. deres solide fokus på magtmisbrug og korruption. UN Women har ligeledes beskrevet investeringer i kvinder som en ”multiplikator på tværs af SDG’erne”. Direkte støtte til kvindeorganisationer er altså støtte til demokratisk udvikling – for alle i det modtagende samfund, uanset køn.
Som det ser ud nu, lander kun 1 pct af den globale bistand til ligestilling hos kvindebevægelser og ifølge EU er verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) et af de tre lavest finansierede verdensmål. Det skal Danmark være med til at ændre.
Gode danske erfaringer med lokal støtte og partnerskaber
I dansk udviklingsbistand har vi allerede gode erfaringer at bygge på: Siden 2016 har Danida gjort en stor forskel med sin støtte til lokale kvinde- og LGBTIQ organisationer gennem partnerskaberne i AmplifyChange-programmet. Programmet kendetegnes af støtte til opbygning af lokale bevægelser gennem partnere med kendskab til lokalområderne, fleksible og mindre grants, samt fokus på kapacitetsopbygning. Det har gjort AmplifyChange til et af de initiativer, der i dag hyldes for den måde, der gives magt og selvbestemmelse gives til lokale kvindeorganisationer. Denne form for støtte er helt central, da bevægelsesbygning går til roden af et samfunds problemer: den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder.
I Kvinderådet har vi lignende erfaringer fra partnerskaber med kvinde -rettighedsorganisationer og -bevægelser i Marokko og Egypten. Vores partnere har de seneste år kunnet agere fleksibelt under omskiftelige vilkår og hele tiden understøtte kvinders bemægtigelse lokalt; både gennem politiske mobilisering mod omskæring af piger (FGM) og vold mod kvinder, ved at overvåge at lovgivning bliver ordentligt implementeret af myndighederne, inkludere børn og unge i debatter om kønsstereotyper og bakke op om aktivister, som går forrest i krav om retten til egen krop. Senest har vores partner i Egypten været aktive og understøttende i den #Metoo-bølge, der ligesom Danmark, ramte landet i efteråret 2020.
Men mange steder er kvindebevægelsen stadig sårbar og uetableret. Her har partnerskabet mellem kvindebevægelser stor betydning. Læring og opbakning går begge veje. Vi bygger vores arbejde på de samme rettigheder og konventioner. Og i Danmark er vi er vant til at arbejde ud fra en præmis om (og en tillid til) at de mennesker, der er tættest på problemerne, i fællesskab finder de bedste, mest bæredygtige løsninger med størst effekt. Dertil kommer, at kvindebevægelser ofte går forrest i krav om demokrati, velfærd og rettigheder (med opbakning fra hinanden på tværs af landegrænser). Det så vi senest i Hviderusland, men det har vi også set i fx lande som Chile, Sydafrika, Marokko og Tunesien.
I Kvinderådet håber vi derfor også, at den nye udviklingspolitiske strategi kan bidrage til at samarbejder mellem kvindebevægelser i nord og det globale syd kan blive styrket.
Kilder:
[1] “Put women and girls at the centre of efforts to recover from COVID-19” | United Nations
[3] https://www.bbc.com/news/science-environment-43294221
[5] ““Put women and girls at the centre of efforts to recover from COVID-19” | United Nations
[7] “Put women and girls at the centre of efforts to recover from COVID-19” | United Nations
[8]https://www.sfu.ca/content/dam/sfu/politics/FeministMovement/Working%20Paper%202.pdf
[11] https://ec.europa.eu/international-partnerships/system/files/join-2020-17-final_en.pdf
[12] https://www.awid.org/sites/default/files/atoms/files/movingmoremoney_finalfinalfinal.pdf