Tag Stilling Til Ligestilling - d. 18/3 2026!

Folketingsvalget 2026 er udskrevet og nærmer sig med hastige skridt. I Kvinderådet sætter vi endnu engang fokus på ligestilling og repræsentation i politik. 

Med kampagnen Tag Stilling til Ligestilling stiller vi skarpt på lige adgang, ligestilling og repræsentation i national politik frem mod folketingsvalget den 24. marts. Det gør vi både online på vores digitale platforme, hvor en række politikere fra hele landet har afgivet deres ligestillingsløfter, samt i København, hvor vi den 18. marts afholder valgdebat og middag. 
 
Her samler vi politikere på tværs af partier til valgdebat, musik, inspirationstale og middag, og det er både åbent for alle og gratis at deltage! I debatten vil vi komme omkring politikernes ligestillingsløfter, som vi vil holde dem op på, hvis de bliver valgt, og stille skarpt på konsekvenserne af had og angreb mod unge, kvinder og minoriteter i politik og hvordan globale strømninger mod ligestilling sætter sig igennem nationalt.   
 
Formålet er at styrke unge, kvinders og minoriteters repræsentation og indflydelse, og samtidig motivere særligt unge vælgere til at sætte kryds ved ligestilling og repræsentation. 
 
Ved du stadig ikke, hvor dit kryds skal sættes den 24. marts? Så vil vi anbefale dig at deltage i vores valgarrangement onsdag den 18. marts i København.  

16.30 Dørene åbner ved LiteraturHaus
17.00-17.15 Velkomst og inspirationstale med Lida Afghan
17.15-18.00 Politiker-debat 
18.00-18.30 Aftensmad og mulighed for samtale med politikerne 
18.30-19.00 Koncert med Malu Pierini

Det er gratis og åbent for alle at deltage men kræver tilmelding gennem linket: https://forms.gle/kpyBdtQeCQenxHmL7  

Vi glæder os til at sætte ligestilling på dagsordenen sammen med alle jer!  
 
En stor tak til Tuborgfondet for at støtte vores valgkampagne og bidrage til at sætte ligestilling og repræsentation på dagsordenen op til folketingsvalget 2026. 

Har du fysisk handicap eller andre særlige behov så kontakt os i Kvinderaadet på mail: astrid@kvinderaad.dk, så forsøger vi at finde en løsning i samarbejde med LiteraturHaus.