Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018
Til kontaktudvalget for Europa 2020-strategien. Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018 som udsendt til Europakontaktudvalgets møde den 6. marts 2018. Resume I Det Nationale Reformprogram 2018 (NRP 2018), Danmarks bidrag til EU’s 2020 strategi, er målsætninger ikke opdelt på køn og man benytter sig ikke af indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle. Reformer og indsatser er ingen steder kønskonsekvensvurderede. Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle behandles ikke programmet, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og en ujusteret kønsbestemt lønforskel der ligger omkring 15 %. NRP 2018 adresserer heller ikke de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og ledighed, ligesom uddannelsesforskelle og kønsstereotype uddannelsesvalg ikke behandles. Reformprogrammet har ingen forslag til hvordan Danmark kan fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og kvinders særlige fattigdomsrisiko berøres ikke. Ligestillingsmålsætningerne i Europa 2020 strategien Et åbent, dynamisk, vækstskabende og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. Som en del af EU’s 2020 strategi og det europæiske semester udarbejder medlemslandene hvert år et nationalt reformprogram (NRP) der skitserer planer for økonomisk udvikling og jobskabelse. Dette kommenteres af EU og indgår i den overordnede 2020-strategi. Det aktuelle danske Nationale Reformprogram (NRP 2018) indeholder således de nationale mål knyttet til Europa 2020-strategiens overordnede mål. Kvinderådet bemærker, at de nationale mål ikke forholder sig til 2020-strategiens ligestillingsmålsætninger, ligesom den ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som er en del af den europæiske mainstreamingstrategi. I publikationen “Strategy for equality between women and men 2010-2015” er 2020-strategiens ligestillingsobjektiver opsummeret i fem ligestillingsmålsætninger 1. Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse 2. Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og / eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. 3. Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle 4. Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder 5. Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og / eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg Dette er alle punkter, hvor vurdering af målopfyldelse kræver kønsopdelte analyser. Gennemgår man det danske bidrag til EU’s 2020-strategi (NRP2018) viser det sig for det første, at det ikke behandler de europæiske ligestillingsmålsætninger og for det andet at det ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som ellers er en del af den statslige mainstreamingstrategi. I de følgende betragtninger over NRP 2018 fokuseres på konsekvenserne af at målsætninger ikke er opdelt på køn, og at der ikke er anvendt indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle. Kommentarer i forhold til 2020 strategiens fem ligestillingsmålsætninger Som ovenfor nævnt opererer det danske nationale reformprogram for 2018 på de fleste politikområder ikke med kønsopdelte målsætninger eller indikatorer, ligesom reformer og indsatser ikke er kønskonsekvensvurderede. Ser man på NRP 2018 i lyset af EU programmets overordnede ligestillingsmålsætninger finder man Målsætning 1: Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse NRP 2018 redegør for de danske mål for øget arbejdsmarkedsdeltagelse, men målene er ikke kønsopdelte. Der er ingen overvejelser over, om og i hvilken indflydelse de gennemførte og planlagte reformer vil få på kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Der er således heller ingen overvejelser mht. ligestillingskonsekvenser af de enkelte reformer. At der fra dansk side burde være opmærksomhed på mulig kønsbias i beskæftigelsesindsatsen fremgår f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2014 “Kvinder er i større grad i offentlige aktiveringstilbud og i mindre grad i private tilbud sammenlignet med mænd. I 2010 kom godt 38 pct. af de aktiverede kvinder i offentlig ansættelse med løntilskud, mens det samme gjorde sig gældende for godt 27 pct. af mændene. Samtidig er lidt flere mænd end kvinder i beskæftigelse seks måneder efter, de har afsluttet et ydelsesforløb”. Målsætning 2: Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og/eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse NRP 2018 omtaler heller ingen politiske foranstaltninger i forhold til målsætningen om at fremme balancen mellem arbejde og familieliv. Forskning viser, at danske kvinder stadig har hovedansvaret for pasning af børn, og at familier med børn og især enlige forældre (hvoraf mødre udgør langt de fleste), har problemer med at forene familie- og arbejdsliv. Selv om mødre og fædre i princippet har lige ret til barselsorlov tager mænd kun ca. 10 % af barselsorloven. Dette har betydelige negative konsekvenser for kvinders løn, pension og arbejdsmarkedsdeltagelse. Målsætning 3: Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle er ikke nævnt i det nationale reformprogram, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder – især når det gælder den horisontale kønsopdeling. Ligeledes ligger den ujusterede kønsbestemte lønforskel mellem 13 og 17 % (2017), hvilket er højt i et land med en af verdens mest sammenpressede lønstrukturer. Inden for de sidste år er de lovbestemte ligelønsstatistikker svækkede, idet virksomheder med mindre en 35 ansatte ikke længere skal lave kønsopdelte lønstatistikker. Den danske ligestillingslov foreskriver – i lighed med tilsvarende lovgivning i EU – at der skal ydes samme løn for arbejde af samme værdi. Dette kræver ud over ligelønsstatistik et omfattende system af jobvurderinger, som der ikke er taget skridt til at få indført i Danmark. Hermed kan man konstatere, at der ikke eksisterer og heller ikke er planer om at skabe det vidensgrundlag, der er forudsætning for at gennemføre ligeløn. At foranstaltninger til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked naturligt hører hjemme i en vækstplan illustreres f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan fra 2013 ” (…) et kønsopdelt arbejdsmarked, som reducerer graden af fleksibilitet. Det medvirker til flaskehalse, og det fastholder lønforskelle mellem kvinder og mænd. Samtidig får vi ikke den mangfoldighed, som kan bidrage til dynamikken på arbejdspladsen.” Målsætning 4: Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder Fattigdom diskuteres ikke i det danske nationale reformprogram og der er ingen politiske foranstaltninger, der specifikt er målrettet fattigdomsbekæmpelse blandt kvinder. Til gengæld kan man konstatere at de “fattigdomsydelser”, der i flere omgange er indført som jobskabende incitamenter i høj grad har ramt kvinder (eksempelvis kontanthjælpsloftet) og har skabt et stort antal fattige børn. Målsætning 5: Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og/eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg
