Civilsamfundet får ordet om seksuel chikane
I København kom forslaget om en national kampagne, der gør opmærksom på, at alle har ansvar for, at seksuel chikane ikke finder sted på arbejdspladsen. I Odense blev det sagt, at børn og unge bør have fast timetal til undervisning i seksuel etik. Og i Aarhus lød det, at der bør laves nationale beregninger over, hvad seksuel chikane koster samfundet. I løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 har Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet afholdt møder om seksuel chikane og tryghed på arbejdspladsen. Første møde blev afholdt i København og det stod hurtigt klart, at der var brug for flere møder. Derefter blev der holdt lignende arrangementer i Odense, Aarhus og igen i København i forbindelse med Talk Town 2018. Møderne er en udløber af #metoo-bevægelsen, hvor de tre organisationer har ønsket at tage skridtet fra tale til handling og fokusere på et afgrænset område, nemlig arbejdsmarkedet. Til alle møder har lokale politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere, arbejdstagere og publikum i fællesskab udviklet konkrete forslag til bekæmpelse af seksuel chikane på arbejdsmarkedet. Med andre ord: Ved arrangementerne har civilsamfundet fået mulighed for at bidrage konstruktivt til en aktuel debat om køn, sexisme og seksuel chikane. Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet har samlet alle forslagene og nu sendt dem videre til de aktører, der kan være med til at sikre, at arbejdspladsen bliver et trygt sted for os alle. Nedenfor kan du læse de breve, som netop er blevet sendt til ligestillingsministeren, beskæftigelsesministeren, finansministeren, undervisningsministeren og hovedorganisationerne for fagforeningerne og arbejdsgiverne. Byrådsmedlem Sonja Marie Jensen på Talk Town 2018. Kære Ligestillingsminister Dansk Kvindesamfund, Danner og Kvinderådet har i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 afholdt dialogmøder rundt i landet for i kølvandet på #metoo at sætte fokus på at skabe tryghed på arbejdspladsen. Ved hvert møde har et panel af politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere og andre med relevans for emnet kunnet komme med deres input, og efterfølgende indgå i dialog med publikum, så alle i fælleskab kunne bidrage med konstruktive bud på, hvordan vi bekæmper seksuel chikane på jobbet. Vi har med andre ord bragt civilsamfundet i spil for at bringe tale til handling. Møderne er blevet afholdt i København, Odense og Aarhus og er heldigvis blevet godt modtaget. Derfor er det nu en glæde at kunne sende dig nogle af de forslag, vi har modtaget af deltagerne på møderne. Vi håber, at de kan være med til at danne grundlag for ændret lovgivning eller nye lovtiltag. En del af deltagerne på møderne gav udtryk for behovet for beregninger af, hvad seksuel chikane koster samfundet. Ikke blot i form af tabt arbejdstid og –evne og som udgifter i forbindelse med eventuelle arbejdsmarkedssager. Men også i form af beregninger, der inddrager udgifter i sundhedssystemet ved sygemeldinger og efterfølgende terapi og behandling. En genganger på møderne har været forslag om fast timetal til undervisning af børn og unge i seksuel etik som en del af seksualundervisningen. Altså undervisning, der handler om sexisme, seksuel chikane og om hvordan man omgås hinanden med respekt og forståelse for andres grænser. For at undervisningen kan løfte sig, er det naturligvis nødvendigt med uddannelse og efteruddannelse af lærerkorpset, som skal være rustet til at håndtere de svære emner. På møderne fremgik det også, at der er behov for at arbejde med arbejdstilsynets definition af seksuel chikane. Arbejdsmiljøloven og ligestillingsloven har forskellige definitioner af seksuel chikane. Det er nødvendigt med en ensretning af definitionen. Der bør rettes et kritisk og konstruktivt blik med de dele af arbejdspladsvurderingerne (APV), hvor der bliver spurgt til seksuel chikane. Mødedeltagere har påpeget, at mange ansatte ikke har lyst til at se sig selv som ofre for seksuel chikane, og derfor svarer nej til, hvorvidt de har oplevet seksuel chikane. Når de derimod bliver spurgt, om de har fået upassende kommentarer, er blevet fysisk berørt, har følt sig utrygge eller krænket seksuelt, svarer de ja. På samme måde er yngre ansatte ofte usikre på begrebet seksuel chikane, og svarer derfor nej, selv om de har haft oplevelser af krænkende karakter. Et ofte fremsat forslag går på, at arbejdsgiverne, skal bevise, at de i forbindelse med sager om seksuel chikane ikke vidste, at, at der var tale om seksuel chikane. Det er nødvendigt at skærpe forståelsen for, at arbejdsgiverne har et ansvar. Beskæftigelsesministerens budskab om øget godtgørelse er naturligvis blevet modtaget med glæde. Det er dog vigtigt for os at påpege, at det på møderne er blevet sagt, at indeksregulering ikke er nok. Seks-ciffrede erstatningsbeløb må i spil for at sikre, at arbejdsgiverne tager problematikken alvorligt, og for at ansatte får vished for, at det er en alvorlig ment indsats, som ministeren lægger op til med budskabet om øget godtgørelse. Seksuel chikane kan have langvarige konsekvenser for den krænkede, og fagforeninger kan fortælle om medlemmer, der ikke er i stand til at genoptage deres arbejde efter at have været udsat for seksuel chikane. Lovgivning er blot en af mange veje til at bekæmpe seksuel chikane. En klar anbefaling fra dialogmøderne er udarbejdelse af nationale kampagner, som tidligere set i forbindelse med rygevaner, trafiksikkerhed og alkohol. Selv om man ”blot” er vidne eller bekendt med, at noget er galt, er det vigtigt at få skabt en fælles national følelse af, at alle har et ansvar for at skabe tryghed på arbejdspladsen. Seksuel chikane er er et problem, der skal løses i fællesskab. Derfor håber vi, at vi sammen kan holde gang i en konstruktiv dialog om målrettede indsatser, så vi alle ved, at vi kan gå på arbejde og være trygge. Med venlig hilsen Danner, Dansk Kvindesamfund og Kvinderådet Deltagerne ved dialogmødet i Odense i forbindelse med Female Festival. Kære Beskæftigelsesminister Dansk Kvindesamfund, Danner og Kvinderådet har i løbet af efteråret 2017 og foråret 2018 afholdt dialogmøder rundt i landet for i kølvandet på #metoo at sætte fokus på at skabe tryghed på arbejdspladsen. Ved hvert møde har et panel af politikere, fagforeningsfolk, arbejdsgivere og andre, der arbejder med emnet, kunnet komme med deres input og efterfølgende indgå i dialog med publikum, så alle
