Cirka hvert 5. år skal alle verdens lande eksamineres i menneskerettighederne ved FN’s Universelle Periodiske Bedømmelse (UPR).
Kvinderådet har sammen med 32 andre organisationer bidraget til UPR-midtvejsrapporten, der kommer med anbefalinger til regeringens arbejde med at forbedre Danmarks overholdelse af menneskerettighederne.
D. 17. juni 2024 mødtes vi med regeringens menneskerettighedsudvalg, for at drøfte vores anbefalinger på baggrund af UPR-midtvejsrapporten. Vi deltog sammen med FN-forbundet, Dansk Flygtningehjælp, Mellemfolkeligt Samvirke og DIGNITY. Tilstede var følgende ministerier repræsenteret: UM, BM, UIM, FMN, SBÆM, KUM, ISM, DIGMIN-LIGE og BUVM.
Vi havde æren af at repræsentere køns- og ligestillingsperspektivet på mødet og brugte den korte taletid til at sætte fokus på følgende:
⭢ Kvinders repræsentation i politik og adgang til magt og indflydelse
⭢ Seksuel og kønsbaseret vold.
Vores bekymring drejer sig særligt om, at der ikke er iværksat tiltag for at sikre lige adgang til magt og indflydelse, hvorfor vi ikke mener, Danmark har implementeret de givne anbefalinger. Kvinder er stadig mindre repræsenteret end mænd i politik og har ofte mindre indflydelsesrige poster. Samtidig er kvinder markant mere udsatte ift. sexisme og digital chikane, og regeringen har ikke implementeret de anbefalinger, som KVINFO kom med i forbindelse med deres rapport om sexisme i lokalpolitik fra 2021. I det hele taget må vi med stor beklagelse pointere, at der på mange niveauer ikke er tilstrækkelig vilje til at arbejde strukturelt for at sikre lige adgang på alle niveauer, hvilket også afspejles i ligestillingsministerens forslag om at afskaffe ligestillingsredegørelser og indføre en bagatelgrænse på 50 ansatte for virksomheders forpligtelse til at sikre kvinders repræsentation i bestyrelser og på ledelsesniveau.
Angående seksuel og kønsbaseret vold er det positivt, at området anerkendes som en prioritet af regeringen. Det er ligeledes et enormt positivt fremkridt og en milepæl, at det i 2021 endelig lykkedes at indføre en samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Dog mener vi ikke at Danmark i tilstrækkelig grad har implementeret effektive redskaber til at forhindre seksuel og kønsbaseret vold. Der er fortsat et voldsomt højt antal sager og heraf få som fører til dom. I 2022 blev der indgivet i alt 1925 anmeldelser, hvoraf 1209 blev rejst og 138 førte til dom. Det holdt op imod tal fra Justitsministeriets offerundersøgelse, der estimerer at omkring 14.000 kvinder i Danmark årligt udsættes for voldtægt, viser at vi fortsat som samfund har langt igen for at bryde med den seksualiserede vold mod særligt kvinder.
Der er gjort gode tiltag også med indførelse af specialiserede teams i politiet, der møder ofrene og varetagerne sagerne for ofre for seksualiseret og kønsbaseret vold. Vi anbefaler dog, at de gode tiltag styrkes yderligere ved at der indføres et nationalt rammeværk for arbejdet med partnervold i de specialiserede tværfaglige teams, for at sikre en ordentlig og lige behandling i alle dele af landet. Der er også behov for at sikre et statistisk datagrundlag, der gør det nemmere for politiet at udpege voldsudøvere og forebygge ny vold. Og Danmark skal også sikre dømte voldsudøvere behandling – enten psykologisk, psykiatrisk eller medicinsk. Derudover anbefaler vi, sammen med Sex & Samfund, at seksualundervisningen prioriteres i endnu højere grad – med flere timer og med kompetenceløft til underviserne – og med udbredelse på tværs af ungdomsuddannelser og særligt på erhvervsuddannelserne.
Sidst men ikke mindst lyder vores anbefaling, at Danmark bør anerkende det kønnede perspektiv på volden, hvilket ikke er afspejlet i den Nationale handlingsplan mod partnervold, som er baseret på en kønsneutral tilgang. Det handler ikke om, at mænd ikke kan være voldsudsatte eller at kvinder skal have bedre hjælp. Men anerkender vi ikke det kønnede perspektiv overser vi nogle af de væsentligste drivere for volden – nemlig de kønnede normer og den ulighed og uligestilling, der desværre fortsat er mellem kønnene. Kønnede normer og uligestilling er dybt rodfæstet i vores samfund, og det har enorm indflydelse på hvem der udover og bliver ofre for seksuel og kønsbaseret vold samt mulighederne for at stå imod, modvirke og forhindre volden.
Der er ligeledes meget mere relevant at nævne omkring kvinder og kønsminoriteter i dobbeltudsatte. For eksempel den manglende beskyttelse af udokumenterede kvinder i Danmark, som lever uden adgang til basale sundhedsydelser og beskyttelsesforanstaltninger ift. at beskytte sig fra seksualiseret og kønsbaseret vold. Læs mere om udvalgets samlede anbefalinger i rapporten:
Foto: Elna Søndergaard (DIGNITY), Helene Forsberg (Kvinderådet), Ditte Ingemann Hansen (Mellemfolkeligt Samvirke), Dorte Smed (Dansk Flygtningehjælp) og Jørgen Estrup (FN-forbundet).