Af Emma Holten, Kvinderådet, Susanne Branner Jespersen, LGBT+ Danmark og Matthew Daniali, Mino Danmark (Bragt i Information d. 16. september)
Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer, til at være en del af vores demokrati. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati som styreform. Det betyder, at befolkningen vælger politikere, som skal repræsentere borgernes interesser, og som har ansvar for ledelsen af vores nærmiljøer.
Desværre er det danske nærdemokrati ikke repræsentativt. Så enkelt kan det siges. Der er stemmer og erfaringer, der slet ikke tager den plads i lokalpolitikken, som de tager ude i resten af samfundet.
Derfor er Mino Danmark, Kvinderådet og LGBT+ Danmark gået sammen om at skabe forandring, så by- og regionsråd kommer til at afspejle den mangfoldighed, der findes i Danmark.
Vi vil klæde kandidater, der tilhører underrepræsenterede grupper på til at møde den virkelighed, vi ved præger deres valgkamp og politiske arbejde. Og vi vil løfte debatten om de barrierer, der stadig er for politisk deltagelse.
Knap 33 procent af de valgte politikere, som sidder i byrådene, er kvinder og kun hver syvende borgmester er kvinde. Tallene er i øvrigt endnu værre, hvis der skeles til andre kønsidentiteter, som nærmest ikke er repræsenteret i nogle byråd på landsplan.
I seks kommuner er under 20 procent af de valgte politikere kvinder. Skævheden skærer i øjnene, når det betyder, at 80 procent af byrådenes pladser optages af mænd. Det betyder også, at magtbalancen internt i kommunerne er skæv, når andelen af kvindelige ansatte i kommuner og regioner er henholdsvis 77 procent og 78 procent.
For dårlig repræsentation
Ser vi på minoritetsetniske borgere, så står det også rigtig skidt til med repræsentationen. Minoritetsetniske borgere med ikkevestlig baggrund udgør under tre procent af byråds- og regionsrådspolitikerne, selv om de udgør over dobbelt så stor en andel af vælgerskaren.
Andre grupper er også underrepræsenterede i dansk lokal- og regionspolitik. Det gælder for eksempel LGBT+-personer, som er en svær gruppe præcist at udpege, men, som vi ved, ikke tilnærmelsesvis er repræsenteret i by- og regionsråd i overensstemmelse med de cirka ti procent af befolkningen, som ikke identificerer sig som heteroseksuelle og ciskønnede.
Det samme gør sig gældende for mennesker med handicap eller funktionsvariation i kommunal- og regionalpolitik, og mange kommuner mangler essentielle tilgængelighedstiltag.
Disse kendsgerninger vidner om et svækket repræsentativt demokrati. For befolkningen skal repræsenteres i de politiske organer. Ikke kun majoritetsbefolkningen eller de mest ressourcestærke, men alle. Også minoritetsgrupper. Ellers bliver distancen mellem befolkning og demokrati for stor, tilliden svækkes, og vigtige perspektiver går tabt, når der skal udarbejdes nye politiske tiltag.
Straffes for at skille sig ud
Barriererne for de underrepræsenterede kan være mange. Alt for mange kandidater og politikere, som tilhører en minoritet, skal finde sig i at blive udskammet, chikaneret eller diskrimineret.
Nogle oplever endda trusler og vold, fordi de skiller sig ud fra majoriteten i dansk politik. Det er hashtagget #EnBlandtOs et godt eksempel på, hvor kvinder i dansk politik er gået sammen om at sende et opråb og kæmpe imod den sexisme og de krænkelser, alt for mange kvinder oplever i dansk politik.
Vi har set eksempler på, at LGBT+-personer i dansk politik har fået brændt valgplakater og modtaget dødstrusler. Flere politikere har også offentligt delt deres erfaringer med, hvordan de flere gange om ugen bliver tilsvinet på grund af deres seksuelle orientering og/eller kønsidentitet.
Det samme gør sig gældende for politiske personer med en minoritetsetnisk baggrund. Alt for mange fordomme og alt for meget diskrimination og had målrettes mennesker, der tilhører en etnisk minoritet eller et religiøst mindretal. Det kan afskrække folk fra at gå ind i samfundsdebatten og politik, ikke bare de deltagende, men også alle dem, der læser med.
Det kan også betyde, at reelle behov, som opleves af forskellige minoritetsgrupper, ikke bliver prioriteret politisk, og det kan have store konsekvenser, eksempelvis for LGBT+-personers eller minoritetsetniskes trivsel og sundhed.
Det kan være meget sårbart at være et mindretal i politik. Når repræsentativiteten er udfordret af, at mennesker på grund af deres baggrund, køn, seksualitet eller andre identitetsmarkører, skal møde en masse barrierer, diskrimination, had og trusler, så bliver vores demokrati simpelthen for fattigt.
Muligheden for at stille op til politiske valg er en hjørnesten i vores demokrati. Vi har brug for mennesker, som har forskellige erfaringer med at være en del af vores samfund. I dag er det desværre forståeligt, at så få mennesker, som tilhører underrepræsenterede grupper i samfundet, har lyst til at stille op.
Vælgere og kandidater skal rustes
Vi er i Kvinderådet, Mino Danmark og LGBT+ Danmark derfor gået sammen om at gøre noget ved ovennævnte problematikker. Sammen vil vi kæmpe for et mere mangfoldigt og ligestillet kommunal- og regionsrådsvalg.
Flere skal tage stilling til ligestilling, og flere skal have lysten til at engagere sig i demokratiet. Det gjorde vi blandt andet ved at lave en kandidatuddannelse for underrepræsenterede kandidater, hvor vi gav redskaber til politiske kandidater med forskellige minoritetsbaggrunde, der arbejder under et særligt pres.
Det kræver nemlig både mental modstandsdygtighed og konkrete værktøjer for eksempel at håndtere digital chikane og angreb på ens identitet. Det kan hjælpe med at komme igennem de barrierer og ubehagelige udfordringer, man kan møde i sit kandidatur.
I sidste ende håber vi på, at vores indsats kan være med til at skabe mere mangfoldige byråd og regioner i alle dele af Danmark. Og forhåbentlig bryde de barrierer ned, så den næste generation får et mere dynamisk demokrati.
Men for at det skal kunne ske, er det ikke kun kandidaterne, der skal rustes. Vælgerne skal også stræbe efter et mere solidt og bredt demokrati. Derfor opfordrer vi jer alle til at tænke mangfoldigt, når I går til valgurnerne.
Hvem føles usynlige i din region og kommune? Hvem bliver ikke hørt?
Sammen kan vi nemlig bygge et demokrati, hvor alle kan se sig selv repræsenterede i byråd og i den førte politik.