International Feminisme på Talk Town 2021

Den årlige debatfestival, Talk Town, er tilbage d. 20-22 maj på Union Cph og online. Med det internationale program ”Feminist Action for Global Change” giver vi i år mikrofonen videre til feministiske bevægelser, aktivister og organisationer fra hele verden – særligt fra det globale syd. Det forgange år har været præget af den globale pandemi, som har haft store konsekvenser særligt for piger, kvinder og LGBTIQ+ personer verden over. Ikke desto mindre har vi set feministisk modstand blomstre op flere steder i verden – især i det globale syd. Kvinder og queers har været i front når kampe mod undertrykkende magtstrukturer er blevet taget, som fx i Belarus, Sydafrika, Polen, Tyrkiet, Nigeria og Chile. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere et stærkt internationalt program på årets festival, så ligestillingsdebatten i Danmark bliver bredere, rigere og solidarisk med den internationale kamp for ligestilling. Kom og bliv klogere på hvordan feministisk aktivisme udspiller sig i Vestafrika, eller mød en af dem som organiserer kvindelige tekstilarbejderes kamp mod militærdiktaturet i Myanmar. Du kan også få belyst hvordan kampen mod gratis og underbetalt omsorgsarbejde udspiller sig for aktivister fra Mellemøsten og Nordafrika eller få indblik i hvordan kvindedrab bekæmpes i Danmark og Internationalt. Desuden vil der være events med fokus på digital vold, som en barriere for kvinders demokratiske deltagelse og vold mod kvinder i politik. Den internationalt kendte tyrkiske forfatter Elif Shafak, deltager i vores onlineprogram i en samtale om litteraturen som kvindekampplads, set i lyset af Tyrkiets nylige udmeldelse af Istanbulkonventionen. Konventionen som beskytter kvinder mod vold. Danmarks Udviklingspolitik til feministisk debat Sideløbende med Talk Town bliver Danmarks nye udviklingspolitiske strategi forhandlet på Christiansborg. Det har flere aktører på Talk Town valgt at fokusere på. Bl.a. har Folkekirkens Nødhjælp, Maternity Foundation og Sex & Samfund inviteret udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og læge og aktivist Haifaa Awad til debat med kvinderettighedsforkæmpere fra Palæstina og Uganda. De skal debattere hvordan Danmark kan sikre bedre beskyttelse af kvinder i konflikt. Oxfam IBIS giver deres bud på hvordan konflikt og fred kan gentænkes i debatten ”A feminist vision for peace”. Og til eventet Gender Equality in Denmark’s Foreign and Development policy, vil Kvinderådet, Globalt Fokus, Sex & Samfund og MSActionAid, med hjælp fra internationale eksperter og aktivister, undersøge Danmarks potentialer for at føre en feministisk udviklings- og udenrigspolitik. En tendens der har vundet indpas i bl.a. Sverige, Canada, Island og Mexico. Desuden vil aktivister fra Tunesien, Polen og Mexico kaste lys over hvordan Danmark bedst kan støtte deres kamp for bedre rettigheder i eventet Women and queers at the forefront of protest movements arrangeret af LGBT+Danmark, Nyt Europa og Globalt Fokus. Om Talk Town Talk Town er en årlig festival arrangeret af Foreningen Talk Town og Kvinderådet. Festivalen er aktørdrevet, så alle events er udviklet af organisationer, aktivister eller andre, som har noget på hjerte indenfor ligestilling, køn og feminisme. Der er omkring 20 danske NGO’er involveret i det internationale program i år. Alle events er gratis og foregår i år på Union Cph på Nørrebro og online via Zoom eller Facebook. Hvis du vil vide mere, så kontakt Anna Villumsen på mail: anna.villumsen@kvinderaad.dk eller på telefon: +4560568087 Du kan finde det samlede program her Det internationale program finder du herunder: Arabiske fagforeningskvinders kamp for et lige arbejdsmarked Arrangør: Ulandssekretariatet Hvordan skaber man et bedre arbejdsmarked for kvinder i Mellemøsten, hvis kvinderne ikke tør tale om deres oplevelser med lavere løn, ringere vilkår, vold og chikane? Mød fagforeningskvinder fra Jordan og Tunesien, som fortæller hvordan de med ILOs Konvention C190 kæmper for bedre arbejdsvilkår i formel og uformel økonomi. Operation Dagsværk: I skole uden sexuel chikane Arrangør: Operation Dagsværk Til eventet kan du møde Liva, Lucas og Asta, som alle tre har været med til at starte samtaler om ligestilling med unge i Danmark. Sammen vil de give et indblik i, hvordan unge i Peru kæmper for ligestilling og fortælle om de overvejelser, de har gjort sig om at skabe en kampagne om ligestilling og seksuelle krænkelser. De vil desuden fortælle om deres oplevelser med at diskutere ligestilling med danske unge, hvordan emnet er blevet modtaget på gymnasierne, samt hvilken effekt det har haft. Gender Equality in Denmark’s foreign and development policy Arrangør: Kvinderådet, MSActionAid, Globalt Fokus, Sex & Samfund Feminist foreign policy is gaining ground as countries like Sweden, Canada and Mexico adopt the concept. But what about Denmark? Will we have feminist principles guiding our external policies, and how? Experts and politicians debate this in relation to Denmark’s strategy for development cooperation. Debunking the myth of the trafficked woman Arrangør: The Red Van Over the past few decades, Western countries have cultivated a specific, rigid image around sex trafficking. In this panel discussion, The Red Van will dig into the myth of ‘the trafficked woman’ and separate fact from fiction with the help of two researchers. At the event, pur panelists (TBA) and moderator Polina Bachlakova will illuminate how the myth of ‘the trafficked woman’ functions as a potent tool to justify a wide variety of state policies. Last but not least, we’ll discuss the nuances that exist in migrant sex work and trafficking – and discuss the difference between the two. Violence against women in politics Arrangør: DIPD Violence against women in politics is not only about politics – it is very much about gender. About women. Against women. Violence against women in politics distorts democracy: Women are exposed to physical or psychological attacks that naturally frighten them. Other women withdraw from the political conversation because they don’t have the strength to be exposed to verbal assaults, or they simply don’t want to spend their time dealing with trolls in cyberspace. Køn og seksualitet i asylsystemet Arrangør: LGBT Asylum Ifølge flygtningekonventionen er man berettiget til beskyttelse, hvis man er forfulgt pga. seksualitet eller køn. Men i praksis er det meget svært at opnå asyl som LGBTQ-person. LGBT Asylum fortæller om udfordringer i det danske asylsystem, og hvordan de rammer mennesker, som falder uden for almindelige forståelser af køn og seksualitet. Activist strategies countering digital violence Arrangør: Kvinfo, OXFAM