Vi går ind i de sidste uger af 2025, og derfor har vi samlet nogle af de vigtigste fremskridt for kvinders rettigheder og ligestilling, der er sket i Danmark og i Rigsfællesskabet i årets løb. Det har været et år, hvor der er taget flere markante politiske skridt imod en styrkelse af rettigheder for kvinder og piger. Samtidig blev 2025 også et år, hvor vi måske mere end nogensinde har været vidner til tilbageslag for kvinders rettigheder og ligestilling – særligt i Europa og globalt. Det gør det endnu vigtigere at markere de fremskridt, der trods alt er sket i Danmark.

1. Ny abortlov

Danmark tog i 2025 et historisk skridt for kvinders ret til at bestemme over egen krop, da folketinget vedtog en ny abortlov. Loven udvider adgangen til fri abort fra 12. til 18. uge, afskaffer de regionale abortsamråd til fordel for et nationalt råd og giver unge mellem 15 og 17 år ret til abort uden forældresamtykke. Det øger muligheden for selv at træffe beslutninger om graviditet og familiedannelse – og det er grundlæggende et enormt positivt fremskridt for kvinders ret til at bestemme over egen krop, særligt for piger og unge kvinder.

2. Ny national handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed

I år blev en ny National handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed (WPS) lanceret og vi er meget tilfredse med, at vores anbefalinger i Kvinderådet på vegne af det danske civilsamfundsnetværk er stærkt afspejlet i den endelige handlingsplan. Planen styrker Danmarks internationale engagement for kvinder frem og sikkerhed med særligt fokus på styrkelse af kvinders deltagelse i fredsprocesser samt beskyttelsen af kvinder og piger i konflikt.

Som medlem af FN’s Sikkerhedsråd 2025-2026, har Danmark også i 2025 og fortsat i året der kommer en unik mulighed for at integrere WPS-arbejdet direkte i rådets beslutninger. Det har af mange gode grunde været svært i det forgangne år – ikke desto mindre er det vores håb, at Danmark vil stå stærkt i 2026 i at prioritere kvinder, fred og sikkerhed som tematisk prioritet i Danmarks tilgang i Sikkerhedsrådet også i 2026. Vi ser også frem til at komme videre med implementeringen af den nye nationale handlingsplan: ”Danmark har en unik mulighed netop nu for at gå foran for at sikre kvinders deltagelse i at forhandle, genopbygge og vedligeholde freden.” Understregede Kvinderådets direktør Helene Forsberg-Madsen ved lanceringen på vegne af civilsamfundsnetværket for WPS, som Kvinderådet leder, og som har bidraget til udformning af planen i samarbejde med Udenrigsministeriet og hele 5 andre ministerier I Kvinderådet er vi klar til at rådgive, skubbe på og bakke op om meget mere fokus på kvinder, fred og sikkerhed i 2026.

3. Nationalt forskningscenter for kvinders sundhed

Regeringen har afsat 160 millioner kroner over de næste 4 år til et nationalt forskningscenter for kvinders sundhed og sundhedstilstande. Midlerne markerer et vigtigt skridt mod at rette op på mange års manglende investering i forskning af kvinders sygdomme og sundhedstilstande. ”Et forskningscenter for kvinders sundhed er et afgørende skridt i retning af at gøre op med den systematiske underprioritering af kvinders sundhed, der har gjort sig gældende i årevis. Det er en anerkendelse af de kvinder, som kæmper med sygdomme og tilstande uden i dag at tilbydes tilstrækkelig behandling, og det er helt essentielt for ligestilling i sundhed”, siger Kvinderådets direktør Helene Forsberg-Madsen.

Kvinderådets direktør Helene Forsberg-Madsen har været med til at skrive et indlæg i Altinget.dk om, hvorfor Danmark har brug for et nationalt videnscenter for kvinders sundhed. Læs indlægget her.

4. Styrkelse af indsatsen mod kønsbaseret vold

Regeringen og aftalepartierne har med aftalerne om en strafreform og politiforliget afsat midler til at styrke arbejdet mod partnervold og partnerdrab. Aftalerne udvider blandt andet forsøgsordningen med omvendt fodlænke, etablerer nye familiecentre, styrker civilsamfundsindsatser for voldsofre, udbreder specialiserede teams i politiet og nedsætter en partnerdrabskommission. Kvinderådets direktør Helene Forsberg-Madsen, som også sidder for bordenden i Det Nationale Voldsobservatorie, glæder sig over aftalen og de afgørende skridt, der nu er taget, mod bedre beskyttelse og forebyggelse af kønsbaseret vold i alle dens former.

5. Stealthing blev kriminaliseret

Det var også i år, at stealthing blev kriminaliseret i dansk lov. Stealthing er, når en person fjerner eller ødelægger kondomet bevidst under et samleje, efter at partnere har aftalt at bruge kondom. Det er stealthing, når den ene person bevidst fjerner kondomet, uden den anden person har givet samtykke til det. Lovgivningen beskytter den udsattes ret til selvbestemmelse og skal reducere risikoen for seksuelle overgreb, kønssygdomme og uønsket graviditeter. Regeringen understreger hermed, at kriminaliseringen er et vigtigt skridt i bekæmpelsen af seksuel vold, som særligt unge er i målgruppen for at blive udsat for seksuel chikane og uønsket seksuel opmærksomhed.

6. Færøerne fik en ny abortlov

Færøerne opnåede, som det sidste land i Norden, retten til fri abort. Efter årtiers kamp, vedtog Lagtinget at afskaffe den over 70 år gamle abortlov. Med et snævert flertal blev abort gjort fri indtil 12. uge. Det er et historisk og afgørende fremskridt for kvinders og gravides ret til selvbestemmelse og kontrol over egen krop. Beslutningen markerer et vigtig skridt for ligestilling og grundlæggende rettigheder i Rigsfællesskabet. Tak til særligt Fritt val og alle andre der har kæmpet kampen for kvinders grundlæggende rettigheder på Færøerne.

7. Undskyldning og erstatning til grønlandske kvinder i spiralsagen

Danmarks statsminister Mette Frederiksen, gav tidligere på året en officiel undskyldning til de grønlandske kvinder, som i 1960’erne og 70’erne fik opsat spiraler uden samtykke. Undskyldningen anerkender de alvorlige menneskerettighedskrænkelser der fandt sted, mens Danmark havde ansvaret for det grønlandske sundhedsvæsen. Desuden opnåede kvinderne i år ret til erstatning. Dette er et vigtigt skridt mod anerkendelse og retfærdighed for de grønlandske kvinder.

8. Rekordmange kvindelige borgmestre

Til kommunal- og regionsrådsvalg i november 2025 blev rekordmange kvinder valgt til borgmesterposter. I alt har 27 kommuner nu en kvindelig borgmester, hvilket svarer til 27, 5% af alle borgmestre i Danmark. Det markerer et vigtigt skridt i retning af en mere ligelig kønsrepræsentation på de kommunale ledelsesposter, men understreger samtidigt hvor langt vi fortsat har igen. Ser vi på de regionale ledelsesposter, blev valget ikke et fremskridt for ligestilling. Alle regionrådsformandsposter er nu besat af mænd. Dette understreger det fortsatte behov for at arbejde målrettet for en mere ligelig kønsfordeling og repræsentation i de øverste politiske ledelseslag. 

TAK

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle, der i løbet af 2025 har kæmpet for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark og i Rigsfællesskabet og bidraget til de fremskridt, vi har set. Jeres dedikation og arbejde gør en verden til forskel! Tak til vores medlemsorganisationer, politikere og samarbejdspartnere, både nationalt, europæisk og internationalt. Tak til alle der har deltaget i Kvinderådets kampagner og events i løbet af året, og ikke mindst til Talk Town Festival og alle de andre gange, hvor vi har samlet alle jer.

I Kvinderådet vil vi også i det kommende år fortsætte arbejdet for lige rettigheder, lige muligheder og et mere ligestillet Danmark.