Pga. situationen omkring Corona, har Kvinderådets styrelse besluttet at udskyde generalforsamling d. 29. marts 2020. Vi holder i stedet generalforsamling sammen med repræsentantskabsmødet tirsdag d. 22. september eftermiddag/aften i HK Hovedstaden.
Jf. vedtægterne §6: ”Kvinderådets repræsentantskab afholder 2 møder årligt, hvoraf det ene tillige er Kvinderådets generalforsamling. Generalforsamlingen afholdes så vidt muligt i marts måned, mens det andet møde afholdes i efteråret”. Da Styrelsen vurderer, at det i nuværende situation netop IKKE er muligt at afholde Generalforsamlingen i marts, vil begge møder blive afholdt sammen i september.
Konsekvenserne af udskydelsen er:
- Regnskabet sendes til skriftlig godkendelse i repræsentantskabet hurtigst muligt.
- Den skriftlige beretning sendes til orientering
- Øvrige valghandlinger – personvalg, optagelse af nye medlemsorganisationer + vedtægtsændringer – UDSKYDES til generalforsamlingen til september. Mandatet for de styrelsesmedlemmer, der er på valg, FORLÆNGES umiddelbart til september.