Lovforslag vil forringe ligestilling af kvinder og mænd
Kvinderådet har afgivet høringssvar til Ligestillingsafdelingen under udenrigsministeriet om et udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser). Kvinderådet finder at ændringen vil forringe kommunernes arbejde med ligestilling. Læs lovudkastet her Høringssvar til ”Udkast til lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (forenkling af reglerne om indberetning af ligestillingsredegørelser).” Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar i forbindelse med udkastet til lov om ændring af lov om ligestilling af mænd og kvinder. Grundlæggende set har vi en forståelse for ønsket om at begrænse bureaukratiet i den offentlige sektor og fjerne unødvendige administrative byrder. Vi finder det imidlertid stærkt bekymrende, at det sker på området for ligestilling, da den offentlige sektor er kendetegnet ved et stærkt kønsopdelt arbejdsmarked, hvor over halvdelen af de ansatte er kvinder, men hvor der samtidig er flere mænd end kvinder ansat i ledende stillinger. Det er dokumenteret, at en så skæv kønsfordeling har negative konsekvenser for såvel samfund som enkeltindivid.[1] Samtidig har kommunerne ansvar for velfærdsydelser som dagtilbud, skole, ældrepleje og andre institutioner, der spiller en vigtig rolle i indsatsen for at nedbruge kønsstereotyper. Dette understreger behovet for jævnlige ligestillingsredegørelser, da de brugt på rette måde er vigtige redskaber i arbejdet med at opnå mere ligestilling på arbejdsmarkedet. Det fremgår af ministeriets bemærkninger til lovforslaget, at ”redegørelserne i et vist omfang bidrager til at skabe opmærksomhed om ligestillingsarbejdet.” Når arbejdet med redegørelser samtidig, som det også fremgår af bemærkningerne, ikke findes relevante eller anvendelige, er der grund til – inden en lovændring – at få kortlagt om de medarbejdere, der arbejder med området, er klædt godt nok på i form af viden, kurser og efteruddannelse til at arbejde videre med redegørelsernes konklusioner. En redegørelse er ikke nok, hvis der mangler viden om, hvordan der konkret kan følges op med handling på området. Det fremgår af forslaget, at ”ligestillingspolitik” skal ændres til ”målsætninger for ligestilling.” En sådan ændring bør indeholde krav om, at målsætningen skal indeholde måltal samt redegørelse for, hvordan man vil opnå og arbejde med målsætningen. Uden konkrete måltal er en målsætning ikke forpligtende og målsætningen mister værdi. Kvinderådet finder det også bekymrende, at lovforslaget indeholder en ændring af afleveringen, så det nuværende krav om aflevering hvert andet år ændres til hvert tredje år, ligesom det også er problematisk med en ophævelse af §5, stk. 4: ”Ressortministeren bearbejder de indsendte redegørelser og indsender inden den 1. november i de år, hvor redegørelserne udarbejdes, en samlet rapport vedlagt de enkelte redegørelser til ministeren for ligestilling.” Længere interval mellem aflevering og en ophævelse af §5, stk. 4, betragter vi som skridt imod en reducering af ligestillingslovens formål om at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd. Det fremgår af bemærkningerne til lovudkastet, at forslaget vil medvirke ”til at fremme arbejdet med ligestilling”. Kvinderådet mener, at forslaget vil forringe arbejdet med ligestilling og svække ligestillingslovens formål. Med venlig hilsen Nanna Højlund, forkvinde [1] https://www.sfi.dk/publikationer/et-koensopdelt-arbejdsmarked-11749/
Høringssvar til Udlændinge- og Integrationsministeriet
4. januar 2019 sendte Kvinderådet et fælles høringssvar (se alle underskrivere nedenfor) med bemærkninger til Udlændinge- og Integrationsministeriet, som i december 2018 sendte ”Udkast til forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold)” i høring. Underskriverne finder det blandt andet bekymrende for den demokratiske proces, som en høringsproces er, at der i udkastet henvises til en lov (lov om psykisk vold), som endnu ikke er vedtaget. Her kan du læse det fælles høringssvar i fuld længde: Til Udlændinge- og Integrationsministeriet Høring over udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) Vi har med undren læst Udlændinge- og Integrationsministeriets udkast til Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelser som følge af kriminalisering af psykisk vold) og har følgende bemærkninger: Vi har noteret, at Udlændinge- og Integrationsministeriet den 7. december 2018 udsendte høringsbrev indeholdende lovforslag om skærpelser af udlændingeloven med baggrund i en mulig ny kriminalisering af psykisk vold, hvilket tidsmæssigt er længe før udløbet af høringsfristen for Justitsministeriets lovforslag om indførelse af en selvstændig bestemmelse om netop psykisk vold i straffelovens § 243 (fristen for denne høring var først den 18. december 2018). Hverken Justits- eller Udlændinge- og Integrationsministeriet har den 7. december 2018 kunnet forudse, hvilke ændringer i den foreslåede straffelovsbestemmelse om psykisk vold (og øvrige lovændringer), høringen af faglige eksperter og andre organisationer og professionelle, som arbejder med vold i nære relationer, evt. kan medføre. Høringen vedrørende den selvstændige kriminalisering af psykisk vold kan ligeledes have betydning for Folketingets endelige stillingtagen til strafbestemmelsens udformning. Den anvendte fremgangsmåde – at fremsætte et lovforslag om skærpelse af udlændingeloven på grundlag af et andet lovforslag, som hverken har været gennem høring eller er behandlet i Folketinget – tilsidesætter den demokratiske proces og høringsrundens betydning og foruddiskonterer vedtagelsen af et uændret lovforslag. Vi finder sådan en fremgangsmåde stærkt betænkelig og kritisabel. Vi bemærker endvidere, at Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag formelt sidestiller fysisk og psykisk vold for skærpelserne i udlændingeloven. Karakteren af de to forbrydelser er imidlertid særdeles forskellige i gerningsindhold, hvilket også kan forventes afspejlet i anklagemyndighedens og domstolenes praksis. Vi savner derfor overvejelser i bemærkningerne til Udlændinge- og Integrationsministeriets lovforslag om betydningen af disse forskelle i forbrydelsens karakter, herunder hvordan dette kan have indvirkning på praksis vedr. udvisning og opnåelse af tidsubegrænset opholdstilladelse. Afslutningsvis hilser vi forslaget om, at psykisk vold også skal omfattes af reglerne om en 10-årig karensperiode ved ansøgninger om familieforhold og au-pair-ophold velkommen. Med venlig hilsen Nell Rasmussen, juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet Mathilde Worch Jensen, selvstændig juridisk konsulent og medlem af Voldsobservatoriet Lisbeth Jessen, direktør Danner Nanna Højlund, forkvinde Kvinderådet
Det Nationale Voldsobservatorium har sendt høringssvar til lovudkast om psykisk vold
Det Nationale Voldsobservatorium har skrevet et høringssvar til Justitsministeriet ang. lovforslag om psykisk vold. Her kan du læse høringssvaret i fuld længde.
lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven
Kvinderådet har 21. september 2018 afgivet høringssvar i forbindelse med Beskæftigelsesministeriets lovforslag om ændring af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse mv. (ligebehandlingsloven) – i forslaget er fokus på forbuddet mod seksuel chikane samt forhøjelse af godtgørelsesniveauet i sager om seksuel chikane. Kvinderådet har sendt flg. svar: Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af ligebehandlingsloven (BM ID: 1569725) Kvinderådet takker for muligheden for at afgive høringssvar vedr. forslag om lov om ændring af ligebehandlingsloven. Vi finder det positivt, at der med lovforslaget lægges op til en tydeliggørelse af, at en arbejdsplads’ såkaldte friske tone og frisprog ikke er acceptabel forklaring på seksuel chikane, og støtter denne del af forslaget. Kvinderådet er positive overfor forhøjelsen af godtgørelsesniveauet i forbindelse med sager om seksuel chikane. Vi mener dog, at en forhøjelse med 1/3 af nuværende niveau er for lavt. Kvinderådet ser gerne, at godtgørelsen hæves til et sekscifret beløb, så den økonomiske straf dels er mærkbar for den, der krænker, men dels giver en solid økonomisk beskyttelse til den krænkede. Kvinderådet har i 2018 holdt dialogmøder i København, Aarhus og Odense, hvor paneldeltagere og borgere kom med deres fortællinger om seksuel chikane på arbejdspladsen og samtidig kom med konkrete bud på løsninger til at bekæmpe seksuel chikane. På de møder er vi blevet konfronteret med civilsamfundets udsagn om medarbejdere, der som konsekvens af seksuel chikane har været nødt til at sige op eller har været langtidssygemeldt eller haft behov for terapi til behandling af angst, lavt selvværd osv. Der er ingen tvivl om, at seksuel chikane kan have økonomiske konsekvenser for den krænkede og det bør godtgørelsen afspejle. Samtidig vil Kvinderådet understrege vigtigheden af, at ansvaret for seksuel chikane på arbejdspladsen placeres hos arbejdsgiveren. Ved en skærpet tilkendegivelse af arbejdsgiverens ansvar i form af indirekte objektivt arbejdsgiveransvar vil der blive skabt et solidt grundlag for at sikre et trygt arbejdsmiljø for alle. Med venlig hilsen Nanna Højlund Forkvinde Kvinderådet
Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018
Til kontaktudvalget for Europa 2020-strategien. Bemærkninger vedr. udkast til Danmarks nationale reformprogram 2018 som udsendt til Europakontaktudvalgets møde den 6. marts 2018. Resume I Det Nationale Reformprogram 2018 (NRP 2018), Danmarks bidrag til EU’s 2020 strategi, er målsætninger ikke opdelt på køn og man benytter sig ikke af indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle. Reformer og indsatser er ingen steder kønskonsekvensvurderede. Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle behandles ikke programmet, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder og en ujusteret kønsbestemt lønforskel der ligger omkring 15 %. NRP 2018 adresserer heller ikke de kønsbestemte forskelle i beskæftigelse og ledighed, ligesom uddannelsesforskelle og kønsstereotype uddannelsesvalg ikke behandles. Reformprogrammet har ingen forslag til hvordan Danmark kan fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og kvinders særlige fattigdomsrisiko berøres ikke. Ligestillingsmålsætningerne i Europa 2020 strategien Et åbent, dynamisk, vækstskabende og inkluderende europæisk arbejdsmarked er et arbejdsmarked for begge køn. Som en del af EU’s 2020 strategi og det europæiske semester udarbejder medlemslandene hvert år et nationalt reformprogram (NRP) der skitserer planer for økonomisk udvikling og jobskabelse. Dette kommenteres af EU og indgår i den overordnede 2020-strategi. Det aktuelle danske Nationale Reformprogram (NRP 2018) indeholder således de nationale mål knyttet til Europa 2020-strategiens overordnede mål. Kvinderådet bemærker, at de nationale mål ikke forholder sig til 2020-strategiens ligestillingsmålsætninger, ligesom den ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som er en del af den europæiske mainstreamingstrategi. I publikationen “Strategy for equality between women and men 2010-2015” er 2020-strategiens ligestillingsobjektiver opsummeret i fem ligestillingsmålsætninger 1. Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse 2. Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og / eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. 3. Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle 4. Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder 5. Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og / eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg Dette er alle punkter, hvor vurdering af målopfyldelse kræver kønsopdelte analyser. Gennemgår man det danske bidrag til EU’s 2020-strategi (NRP2018) viser det sig for det første, at det ikke behandler de europæiske ligestillingsmålsætninger og for det andet at det ikke indeholder de ligestillingsvurderinger, som ellers er en del af den statslige mainstreamingstrategi. I de følgende betragtninger over NRP 2018 fokuseres på konsekvenserne af at målsætninger ikke er opdelt på køn, og at der ikke er anvendt indikatorsystemer der afspejler kønsspecifikke forskelle. Kommentarer i forhold til 2020 strategiens fem ligestillingsmålsætninger Som ovenfor nævnt opererer det danske nationale reformprogram for 2018 på de fleste politikområder ikke med kønsopdelte målsætninger eller indikatorer, ligesom reformer og indsatser ikke er kønskonsekvensvurderede. Ser man på NRP 2018 i lyset af EU programmets overordnede ligestillingsmålsætninger finder man Målsætning 1: Forøge kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse NRP 2018 redegør for de danske mål for øget arbejdsmarkedsdeltagelse, men målene er ikke kønsopdelte. Der er ingen overvejelser over, om og i hvilken indflydelse de gennemførte og planlagte reformer vil få på kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse. Der er således heller ingen overvejelser mht. ligestillingskonsekvenser af de enkelte reformer. At der fra dansk side burde være opmærksomhed på mulig kønsbias i beskæftigelsesindsatsen fremgår f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan 2014 “Kvinder er i større grad i offentlige aktiveringstilbud og i mindre grad i private tilbud sammenlignet med mænd. I 2010 kom godt 38 pct. af de aktiverede kvinder i offentlig ansættelse med løntilskud, mens det samme gjorde sig gældende for godt 27 pct. af mændene. Samtidig er lidt flere mænd end kvinder i beskæftigelse seks måneder efter, de har afsluttet et ydelsesforløb”. Målsætning 2: Fremme balancen mellem arbejde og familieliv for mænd og kvinder og/eller mindske konsekvenserne af at få børn for kvinders arbejdsmarkedsdeltagelse NRP 2018 omtaler heller ingen politiske foranstaltninger i forhold til målsætningen om at fremme balancen mellem arbejde og familieliv. Forskning viser, at danske kvinder stadig har hovedansvaret for pasning af børn, og at familier med børn og især enlige forældre (hvoraf mødre udgør langt de fleste), har problemer med at forene familie- og arbejdsliv. Selv om mødre og fædre i princippet har lige ret til barselsorlov tager mænd kun ca. 10 % af barselsorloven. Dette har betydelige negative konsekvenser for kvinders løn, pension og arbejdsmarkedsdeltagelse. Målsætning 3: Mindske den vertikale og horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet og / eller reducere kønsbestemte lønforskelle Det kønsopdelte arbejdsmarked og de kønsbestemte lønforskelle er ikke nævnt i det nationale reformprogram, selv om Danmark har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder – især når det gælder den horisontale kønsopdeling. Ligeledes ligger den ujusterede kønsbestemte lønforskel mellem 13 og 17 % (2017), hvilket er højt i et land med en af verdens mest sammenpressede lønstrukturer. Inden for de sidste år er de lovbestemte ligelønsstatistikker svækkede, idet virksomheder med mindre en 35 ansatte ikke længere skal lave kønsopdelte lønstatistikker. Den danske ligestillingslov foreskriver – i lighed med tilsvarende lovgivning i EU – at der skal ydes samme løn for arbejde af samme værdi. Dette kræver ud over ligelønsstatistik et omfattende system af jobvurderinger, som der ikke er taget skridt til at få indført i Danmark. Hermed kan man konstatere, at der ikke eksisterer og heller ikke er planer om at skabe det vidensgrundlag, der er forudsætning for at gennemføre ligeløn. At foranstaltninger til at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked naturligt hører hjemme i en vækstplan illustreres f.eks. af følgende citat fra ligestillingsministerens Perspektiv- og handlingsplan fra 2013 ” (…) et kønsopdelt arbejdsmarked, som reducerer graden af fleksibilitet. Det medvirker til flaskehalse, og det fastholder lønforskelle mellem kvinder og mænd. Samtidig får vi ikke den mangfoldighed, som kan bidrage til dynamikken på arbejdspladsen.” Målsætning 4: Reducere risiko for fattigdom blandt kvinder Fattigdom diskuteres ikke i det danske nationale reformprogram og der er ingen politiske foranstaltninger, der specifikt er målrettet fattigdomsbekæmpelse blandt kvinder. Til gengæld kan man konstatere at de “fattigdomsydelser”, der i flere omgange er indført som jobskabende incitamenter i høj grad har ramt kvinder (eksempelvis kontanthjælpsloftet) og har skabt et stort antal fattige børn. Målsætning 5: Mindske ulighederne i uddannelsesniveau for mænd og kvinder og/eller bekæmpe kønsstereotyper i uddannelses- og erhvervsvalg
Kvinderådets kommentarer til “Samarbetsprogram för jämställdhetspolitik 2019-2020”
Kvinderådet takker for muligheden for at komme med forslag om initiativer i forbindelse med ”Samarbetsprogram för jämställdhetspolitik 2019-2020. Vi ønsker at støtte det nordiske samarbejde og vil i den forbindelse gøre opmærksom på følge områder, som Kvinderådet har særligt fokus på: Punkt 1: Framtidens arbetsliv och tilväxt”. Kvinderådet arbejder aktivt for en mere lige fordeling af retten til barselsorlov i Danmark, da det vil være en gevinst for ligestillingen på arbejdsmarkedet. Ifølge Nordisk Statistik 2017 tager danske mænd 10% af den samlede barselsperiode. Der er derfor en grund til at fokusere på fordelingen af barselsorloven. Punkt 2: Välfärd, hälsa och livskvalitet: I Kvinderådet arbejder vi bl.a. gennem netværket ”Det nationale Voldsobservatorium” med vold mod kvinder. Det er i forbindelse med det nordiske samarbejde magtpåliggende for os at påpege vigtigheden af at arbejde med både fysisk og psykisk vold, når det gælder den kønsrelaterede vold. Yderligere afholder Kvinderådet i 2018 landsdækkende dialogmøder om #metoo og bekæmpelse af seksuel chikane. Her mødes politikere, arbejdsgivere, fagforeninger og borgere til møder, hvor der udarbejdes konkrete forslag til at skabe tryghed på arbejdspladsen. Forslagene sender vi videre til beslutningstagerne. Punkt 3: Makt och inflytande: Kvinderådet har igennem flere år arbejdet med kampagnen ”Stem flere kvinder ind” i forbindelse med danske kommunalvalg. I 2018 går vi i gang med at arbejde med kvinders repræsentation i politik som en kontinuerlig indsats, da vi kan konstatere, at Danmark ikke har et repræsentativt kommunalt demokrati, når andelen af kvindelige politikere er under 30%. Vi vil i den forbindelse interviewe kvindelige politikere, holde møder og lave en podcastserie om de udfordringer, kvinder møder i forbindelse med politisk deltagelse. Vi ser i Kvinderådet frem til at følge det nordiske samarbejde. Med venlig hilsen Nanna Højlund, forkvinde
