Debat: Stigende hadtale svækker demokratiet, og ofrene står tilbage uden retssikkerhed

Vi er i Danmark stolte af vores ytringsfrihed. Og med god grund. Retten til at sige, mene og tro, hvad man vil, uden frygt for censur eller forfølgelse er en basal rettighed i vores samfund. Alt for mange steder i verden ser vi, at magthavere strammer skruen over for kritiske røster. Men også herhjemme er muligheden for at ytre sig frit udfordret. For ytringsfriheden trives kun, hvis alle kan deltage frit i debatten – uden at blive truet, svinet til eller talt ned til på baggrund af deres hudfarve, handicap, religion, køn eller seksualitet og så videre. Alle kan blive udsat for hadtale, men særligt kvinder og minoritetsborgere rammes hårdt, og som repræsentanter for blandt andet dem er vi hver dag vidne til, hvordan hadtale underminerer netop denne frihed, og hvordan særligt disse målgrupper rammes allerhårdest. Den debat har direktør for Kvinderådet Helene Forsberg skrevet om, sammen med Vibe Klarup (Generalsekretær, Amnesty International Danmark), Susanne Branner Jespersen (Sekretariatschef, LGBT+ Danmark), Thorkild Olesen (Formand, Danske Handicaporganisationer), Sama Sadat Ben Haddou (Generalsekretær, Mino Danmark), Amma Asare-Nyako (Generalsekretær, Sabaah), Andreas Beck Kronborg (Sekretariatschef, DareGender), Jens Bouet (Direktør, Dansk Handicap Forbund), Naima Yasin (Sekretariatsleder, SAGA) og Michael Bjerring (Bestyrelsesmedlem, Lev og Lad Leve) i Jyllands-Posten på baggrund af Amnesty Danmarks nyudgivet juridiske rapport om hadtale. Læs hele debatindlægget i Jyllands-Posten Foto: Jens Dresling

Had skader: Ord har betydning og ord har magt til at forandre

Sprog er med til at skabe vores virkelighed, og sprog former vores forståelse af hinanden og vores levede erfaringer. Et stærkt samfund har mange stemmer og vi har brug for at høre fra alle hjørner af vores samfund for at udvikle os demokratisk. Vores levede erfaringer er vigtige for den politiske samtale. Stigende hadtale er et af de vigtigste symptomer på, at demokratiet er truet Når frygten for at tale overtager lysten til at ytre sig truer det vores ytringsfrihed og vores demokratiske samtale, hvor ikke alle kan eller tør at komme til orde men selvcensurerer. Med andre ord er hadtale et samfundsproblem.  Ifølge en ny rapport om hadtale fra Amnesty erklærer 76 % af danskerne sig enige i denne problemstilling. Vi bør derfor se den nuværende lovgivning efter i sømmene for at skabe ytringstryghed. Hadtale skaber hadefuld adfærd Hadtale er med til at føre til hadefulde handlinger særligt rettet mod kvinder med minoritets positioner. Som konsekvens risikerer vi som samfund at skabe en skævvridning i, hvem der har mulighed for at komme til orde og dermed indskrænke den ytringsfrihed, der er en helt fundamental menneskeret. I Danmark er hadtale strafbart, men rapporten udarbejdet af Amnesty, der bygger på 22 års retspraksis på straffelovens paragraf 266b – i folkemunde kendt som racismeparagraffen –viser en markant uoverensstemmelse mellem, hvor mange der oplever hadtale, anmelder hadtale og hvor mange, der rent faktisk får deres sag stillet for en dommer. Siden paragraffen har sociale medier og digital dannelse ligeledes indtaget det danske samfund og paragraffen er ikke længere tidssvarende. Rapporten er en del af Amnestys kampagne Had Skader, som Kvinderådet støtter op om. Hadtale rammer nemlig særligt kvinder og kvinder med minoritets positioner ekstra hårdt. Amnestys juridiske analyse fra de seneste 22 ås retspraksis viser, at 47 % af hadtalen var rettet mod køn, 33 % mod hudfarve eller etniske træk, 32 % religion, 27 % mod seksualitet og 11 % mod handicap. Kvinder, der tilhører flere af disse identitetsmarkører er altså derfor særligt udsat for at opleve en forstærket form for hadtale. Amnesty har i rapporten illustreret, hvordan hadtale påvirker os i vores hverdag: Ytringstryghed skaber ytringsfrihed Hadtale er sproglige udsagn, der umenneskeliggør personer som i forvejen er marginaliserede og har alvorlige psykologiske og samfundsmæssige konsekvenser særligt for kvinder i minoritetspositioner. Rapporten viser, at 72 % af sagerne bliver henlagt og at kriterierne for paragraffen er utilstrækkelige i forhold til, hvordan hadtale udfolder sig i virkeligheden og digitalt. Kvinderådet støtter derfor op om Amnestys anbefalinger om, at paragraf 266b skal ændres så den virker i praksis og beskytter kvinder og særligt kvinder med minoritetspositioner og deres lige adgang til at deltage i demokratiet, samt opdateres til at følge med de nye spilleregler som digitale medier skaber for den offentlige debat. Det er altafgørende for os som enkeltborgere at skabe ytringstryghed, så alle har mulighed for at komme til orde og deltage ligestillet i den demokratiske samtale.

Kære kvinde fra d. 14/11 arbejder du gratis året ud…

D. 14. November kan du godt pakke sammen og gå hjem fra arbejde. Det er nemlig ved at være den tid på året, hvor kvinder på det danske arbejdsmarked ikke får mere i løn. 12,4 % er løngabet mellem mænd og kvinder. Tag en slapper, læn dig tilbage og støt op om at lukke løngaaaabet. Kvindernes sidste arbejdsdag I år falder Kvindernes sidste arbejdsdag på d. 14. November, og er den dag, hvor kvinder arbejder gratis året ud. Mærkedagen sætter fokus på den stadig manglende ligeløn mellem mænd og kvinder. Kvinderådet er med i kampagnen Løngaaaaaaaaab, som markerer Kvindernes sidste arbejdsdag sammen med 14 andre organisationer, der ligesom os arbejder for ligeløn. Med i kampagnen er Djøf Fagforening, Forbundet Arkitekter og Designere, Forsikringsforbundet, Ida Fagforening,  Socialpædagogerne Fagforening, Akademikerne (AC), Gymnasieskolernes Lærerforening, Dansk Magisterforening (DM), Teknisk Landsforbund, HK Danmark, Fagbævelsens Hovedorganisation, Dansk Socialrådgiversforening, 3F Fagforening, Dansk Skuespillerforbund. Kvinder tjener gennemsnitligt 12,4 % mindre end mænd På det danske arbejdsmarked er løngabet mellem mænd og kvinder fortsat markant. Ifølge Danmarks Statistik tjener kvinder i gennemsnit 12,4 % mindre end mænd. Sagt på en anden måde: Hvis kvinder fik samme timeløn som mænd, kunne vi nøjes med at arbejde 223 ud af de 254 arbejdsdage, der er i 2024, uden at gå ned i indkomst. Det 12,4 % løngab mellem mænd og kvinder er beregnet ud fra Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste fra 2023. I beregningen anvender Danmarks Statistik lønbegrebet, den standardberegnede timefortjeneste, som er den beregningsmetode, der kommer tættest på almindelig timeløn. Det er trættende at blive ved med at tale om Løngaaaaaaaaabet, men desværre stadig en nødvendighed, da de 12,4 % ikke blot er et gennemsnitligt tal, men en konkret virkelighed, der begrænser kvinders økonomiske muligheder gennem hele livet. Løngabet påvirker kvinders pensionsopsparing, deres økonomiske frihed og mulighed for at tage del i samfundsøkonomien på lige vilkår med mænd. Vi har ikke ligestilling før vi har ligeløn. Tallet stammer fra nedenstående udgivelser fra Danmarks Statistik udgivet 30.09.2024 Se Danmarks Statistisks Ligestillingsindikator for løngab (2023) Se Danmarks Statistisks udgivelse om lønstatistik (2023)

Debat: Regeringen svigter, når den ignorerer, at kvinder med handicap er særligt udsatte

FN’s Handicapkonvention har i den seneste høring af Danmark rettet skarp kritik mod Danmark’s håndtering og forståelse af køn i relation til handicap. Helt grundlæggende gør vi det slet ikke godt nok for mennesker med handicap i Danmark og halter bagud, når det kommer til at beskytte kvinder med handicap. I Handicapkomiteens rapport bliver der rejst generel kritik af Danmark over, at ligebehandlingsloven ikke indtænker kvinder med handicap, og at kvinder med handicap ikke indtænkes i diverse lovgivning og politikker. Køn har også betydning for mennesker med handicap, og kvinder med handicap er særligt udsatte ift. en række af de kønnede problemer som også i høj grad rammer alle andre kvinder og minoriteter. Danmark svigter i meget høj grad ift. at beskytte kvinder med handicap ift. seksuel chikane, hadtale, vold og seksuelle overgreb i de nære relationer, på institutioner og breder i samfundet. For at finde de rigtige løsninger, må regeringen forstå og handle på problemernes kønnede dimensioner, hvilket kan hjælpes på vej ved langt bedre inddragelse af civilsamfundet og ved at lytte til dem, det faktisk handler om. Den debat har direktør for Kvinderådet Helene Forsberg skrevet om, sammen med Elsebeth Kirk Muff, direktør, Lev uden Vold, Ditte Ingemann, seniorpolitisk rådgiver, Mellemfolkeligt Samvirke, Ole Riisgaard, direktør, Sind – Landsforeningen for psykisk sundhed, Sif Holst, næstformand, Danske Handicaporganisationer og Zen Donen, Everyday Sexism Project Danmark i et debatindlæg hos Altinget.dk på baggrund af FN’s høring af Danmark i Handicapkonventionen. Læs hele debatindlægget på Altinget.dk

Debat: Det er et angreb på demokratiet, når politikere vil fjerne støtten til kritiske stemmer

Sager i medierne har de seneste par uger udløst en heftig debat om civilsamfundets rolle og om det pres civilsamfundsorganisationer står overfor. Rigtig mange organisationer har bidraget med vigtige perspektiver, ligesom Kvinderådets direktør Helene Forsberg har bidraget til debatten i et indlæg på Altinget.dk: “Vi er vidne til politikere, som truer med at fjerne bevillinger fra organisationer, de er politisk uenige med. Det kan virke rimeligt, at staten og politikere ikke støtter det, de er uenige i. Men det er dybt problematisk. Ytringsfrihed er en grundlæggende demokratisk værdi. Med vores stærke tradition for demokratisk deltagelse og organisering gennem civilsamfundet er det afgørende, at staten støtter et mangfoldigt og pluralistisk civilsamfund. Der skal være en stemme for mennesker i dybe kriser, for dem, der er langt fra magten og for minoriteter med andre behov end flertallet. I en tid, hvor rettigheder er under pres globalt, er et kritisk civilsamfund, der baserer sig på viden og erfaring, vigtigere end nogensinde.” – Helene Forsberg, Direktør, Kvinderådet Læs hele debatindlægget på Altinget.dk Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

Rapport til FNs Tortur Komite

Vi har sammen med 17 andre organisationer afleveret en rapport (List of Issues Prior to Reporting) til FNs Tortur Komite fyldt med forslag til spørgsmål, som vi håber Komiteen vil tage op med Danmark. Vores inputs har været ift. vold mod kvinder og de nye tal fra Socialstyrelsen, der viser at over 4000 henvendelser fra kvinder til landets krisecentre i 2016 blev mødt med et ”der er ikke plads”. Vi vil gerne have regeringen til at forholde sig til dette og forklare, hvad man har tænkt sig at gøre. Desuden har vi med bl.a. afsæt i Grevio’s (ekspertgruppe på vold, der har evalueret Danmarks indsats ift vold mod kvinder under Istanbul konventionen) kritik af Danmark, påpeget at vi er bekymrede for, at ikke alle asylansøgende kvinder bliver gjort opmærksomme på, at de kan bede om bl.a. en kvindelig tolk ved deres asylsamtale – der kan simpelthen være frygt for at kvinder underrapporterer hændelser med vold og specielt seksualiseret vold og overgreb, hvis der er mænd tilstede. Hele rapporten kan læses her …