På landsplan er der to udvalg, der kun består af kvinder. 49 består derimod kun af mænd. Det bekymrer og er stærkt problematisk. ” Vi kan sagtens fremhæve, at det er godt, at vi har 37 pct. kvinder valgt ind. Men der er 50 politiske udvalg, hvor kun det ene køn er repræsenteret. Det er ikke godt nok at have sådan en uligestilling” udtaler Helene Forsberg-Madsen. Læs artiklen ‘Penge i kommunalpolitik: Mænd tjener 10 pct. mere end deres kvindelige kolleger’ her!

Ifølge Kvinderådets direktør viser det, at ’De gode ambitioner om ligestilling ryger på valgnatten’. Det udtaler hun i et interview til Kommunen.dk på baggrund af en optælling af posternes fordeling i kommunerne efter kommunalvalget i november 2025. Læs artiklen ‘De gode ambitioner om ligestilling ryger på valgnatten’ her!

Siden har en undersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder dokumenteret, at mænd i kommunalpolitik i gennemsnit tjener 10 % mere end deres kvindelige kollegaer, hvilket bekræfter en skæv magtfordeling. Se hele undersøgelsen her!

”Der er for få kvinder i kommunalpolitik. Og det giver dårligere politiske beslutninger.” siger Helene Forsberg-Madsen. ”De bedste beslutninger træffes, når problemer belyses fra mange vinkler. Hvis vi skal træffe beslutninger, der afspejler befolkningen, så er vi nødt til at sikre en bred repræsentation. Ellers imødekommer man ikke de behov, der er i befolkningen”.

Undersøgelsen fra Institut for Menneskerettigheder, viser samtidig, at der er en fortsat ubalance i fordelingen af magt og penge i kommunalpolitik, fortæller ligebehandlingschef Tine Birkelund Thomsen.

Kvinderne er stærkest repræsenteret i de udvalg, der beskæftiger sig med de omsorgsrelaterede områder, mens mændene sidder i de mere magttunge udvalg. ”Jo tættere på magten man kommer, jo mere skæv er kønsbalancen,” udtaler Tine Birkelund Thomsen. Mændene sidder i højere grad på borgmesterposterne og rådmandsposterne. Det er ikke udtryk for, at mænd og kvinder modtager forskellig løn for samme arbejde, men at mænd i højere grad sidder på magten.

Undersøgelsen viser altså, at vi stadig har langt igen i forhold til at opnå ligestilling i dansk lokalpolitik ”Problemet opstår, når de mest magtfulde udvalg er præget af en kultur, som ikke altid skaber plads til kvinder. Kvinderne har derfor dårligere kort på hånden og har skullet kæmpe sig ind i den politiske arena og bevise deres værd i områder domineret af ét køn, udtaler Helene Forsberg

”Konsekvensen kan blive, at færre kvinder ønsker at være i politik, fordi det ikke kan hænge sammen med det arbejde, de har ved siden af. Det kan blive en ond spiral, da anciennitet har betydning for, om man som politiker får adgang til de magtfulde poster”, udtaler Tine Birkelund Thomsen.

På landsplan er der to udvalg, der kun består af kvinder. 49 består derimod kun af mænd. Det bekymrer og er stærkt problematisk. ”Det viser jo netop problemet i hele den her debat. Vi kan sagtens fremhæve, at det er godt, at vi har 37 pct. kvinder valgt ind. Men der er 50 politiske udvalg, hvor kun det ene køn er repræsenteret. Det er ikke godt nok at have sådan en uligestilling” udtaler Helene Forsberg-Madsen.

Zoomer man ind på de eksterne poster, hvor der er betydelige beløb på spil, viser kønsbalancen sig at være endnu mere skæv. I KL i kommunale selskaber, for eksempel, får kvinder 21 pct. af alle vederlag, svarende til 11,6 mio. kr. Mænd høster til sammenligning 44,6 mio. kr. 

Det er ikke nok bare at have fokus på at få flere kvinder i politik. Der skal også sættes ind i forhold til trusler og chikane, som særligt rammer kvinder og etniske minoriteter. Eksemplerne er talrige. Brøndbys borgmester Maja Højgaard (S) oplevede i juleferien, at en betonsten blev kastet gennem hendes stuevindue, og tidligere borgmester i Greve, Pernille Beckmann (V), blev udsat for, at der blev kastet en flaske med benzin mod huset.

”Partierne skal værne om deres lokale kandidater og have særligt fokus på kvinderne. Den hårde tone på digitale platforme kombineret med, at de lokale partiforeninger typisk ikke har ressourcer til at beskytte kandidaterne, kan skubbe kvinder ud af politik eller helt afskrække dem fra at stille op,” udtaler Helene Forsberg-Madsen.

Tallene viser samlet, at magten og indflydelsen er meget ulige fordelt i kommunerne. Det er bekymrende, og det er stadig sværere for kvinderne at få de mest magtfulde poster, mens det ofte er mændene, der forhandles frem til de gode positioner. Det er med til at fastholde den ulighed, som vi stadigvæk kæmper med her i 2026.