Kvinderådet søger studentermedhjælper til digital kommunikation

Har du lyst til at arbejde med digital kommunikation, hjemmeside og SoMe i en af Danmarks vigtigste interesseorganisationer for ligestilling?
Kvinderådet søger en studentermedhjælper, der kan understøtte vores digitale tilstedeværelse og sikre, at vores budskaber når bredt ud til medlemmer, politikere og offentligheden.

Du vil primært assistere Kvinderådets direktør og medarbejdere med kommunikationsopgaver og bidrage til udvikling og afvikling af arrangementer, f.eks. den feministiske festival Talk Town. Som del af et lille sekretariat får du indblik i og berøring med en bred vifte af vores arbejdsområder. Arbejdsopgaverne kan variere, hvilket du helst ser som en fordel, og du skal være god til at arbejde selvstændigt og strukturere din tid, men også glad for at indgå i tæt samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere.

Om dig

Du er under uddannelse på en relevant kommunikationsuddannelse eller lignende og har mindst et år tilbage af din uddannelse. Du har faglig interesse for køn og ligestilling. Du skal være god til dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt. Og så skal du have lyst til at indgå i et lille arbejdsfællesskab, hvor dagene kan variere og indeholde opgaver af forskellig karakter.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte:

  • Indholdsproduktion og vedligeholdelse af Kvinderådets hjemmeside (WordPress) og Talk Towns hjemmeside (Squarespace).
  • Skabe grafisk indhold og assistere i kommunikation til vores sociale medier (Meta Business Suite/ Canva).
  • Udarbejde nyhedsbreve i Mailchimp til medlemsorganisationer og andre aktører og samarbejdspartnere.
  • Bidrage til koordinering og kommunikation i forbindelse med events, kampagner og samarbejder.
  • Deltage i afholdelse af arrangementer og varetage diverse ad hoc-opgaver med fokus på kommunikation.

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation eller lignende.
  • Har erfaring med eller kendskab til digitale kommunikationsværktøjer som WordPress, Canva, Mailchimp og Meta Business Suite (eller måske du har erfaring fra lignende kommunikationsværktøjer og hurtigt kan lære at begå dig i nye digitale værktøjer).
  • Kan skrive klart og engagerende på dansk/engelsk og har blik for målgrupper og platforme.
  • Har interesse i visuel, digital og politisk kommunikation.
  • Brænder for ligestilling, køn og feminisme.
  • Arbejder struktureret og selvstændigt og kan holde overblik og fokus.

Det tilbyder vi dig:

  • Erfaring med at arbejde i en politisk styret og demokratisk organisation.
  • En central rolle i at styrke Kvinderådets digitale profil og synlighed.
  • Indblik i Kvinderådets politiske interessevaretagelse og ligestillingsarbejde både nationalt og globalt.
  • En fleksibel stilling, hvor dine evner og interesser får stor indflydelse på dine arbejdsopgaver.
  • Gode og skarpe kollegaer samt frokostordning.
  • Stillingen er som udgangspunkt på 15 t/ugen, men vi er selvfølgelig fleksible omkring eksamensperioder.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at række ud til os på mail. Send din ansøgning og CV til kvr@kvinderaad.dk inden d. 24.10.2025.
Vi afholder samtaler d. 29.10.

Mangfoldighed er en vigtig og central værdi for Kvinderådet. Vi mener, det er vigtigt, at Kvinderådet afspejler diversiteten i det samfund, vi er en del af, derfor opfordrer vi alle med interesse til at ansøge.

Om Kvinderådet
Kvinderådet er den danske paraplyorganisation for kvinders rettigheder og ligestilling både i Danmark og internationalt.  Kvinderådet har 49 medlemsorganisationer på tværs af politiske partier, fagforeninger og civilsamfundsorganisationer. Kvinderådet har kontor i Kvindernes Bygning centralt i København.