Støt kampen for kvinders rettigheder og ligestilling

Kvinderådet er paraplyorganisation og samlende stemme for kvinders rettigheder og ligestilling i Danmark. I mere end 125 år har vi skabt rammerne for feministisk alliancearbejde på tværs af civilsamfund, faglige organisationer og politiske partier. Sammen med vores medlemsorganisationer arbejder vi for at styrke kvinders rettigheder og fremme ligestilling – både nationalt, europæisk og globalt. 

 

Vi bidrager med viden, perspektiver og anbefalinger til politikere og offentligheden for at styrke indsatsen for ligestilling i Danmark. Sammen med vores medlemsorganisationer og samarbejdspartnere følger vi den politiske udvikling og sætter ind, når lovgivning eller beslutninger har betydning for kvinders rettigheder og ligestilling. 

Et stærkt fællesskab

 Som medlem af Kvinderådet bliver I en del af et stærkt fællesskab af organisationer, der deler ambitionen om et mere lige og retfærdigt samfund. 

Medlemskabet giver mulighed for at: 

  • Bidrage til og få indflydelse på Kvinderådets politiske arbejde for kvinders rettigheder og ligestilling både nationalt, europæisk og globalt. 
  • Blive en del af et tværsektorielt netværk, som tilsammen skaber grundlag for et stærkt mandat ind i det systemiske forandringsarbejde.  
  • Deltage i samarbejdet omkring specifikke forandringsdagsordner, udvikling af lovgivning, høringssvar mv. 
  • Få adgang til netværksmøder, repræsentantskabsmøder, generalforsamling, nytårskur, 8. marts, Folkemødet, Talk Town Festival og andre arrangementer. 

Sammen med vores medlemsorganisationer arbejder for at bygge bro mellem kønnene i en polariseret tid og fastholde fokus på kvinders rettigheder i lyset af både globale og lokale tilbageslag. 

Vi håber, at I har lyst til at blive en del af Kvinderådet og være med til at styrke indsatsen for ligestilling og kvinders rettigheder. 

Medlemskab kræver indstilling og beslutning i Kvinderådets repræsentantskab. I kan læse mere om dette i vores vedtægter. Vedtaegter-vedtaget-2026.pdf 

Kontakt direktør Helene Forsberg Madsen for yderligere informationer om medlemskab af Kvinderådet helene@kvinderaad.dk

Vi arbejder for Lige adgang til magt og indflydelse Social og økonomisk ligestilling Eliminere kønsbaseret vold​ Sundhed og reproduktive rettigheder |

Lige adgang til magt og indflydelse

Vi arbejder for lige adgang til demokratisk deltagelse, magt og indflydelse på alle niveauer og i alle beslutningsrum og for beskyttelse imod kønnet had og pres på kvinder, som engagerer sig demokratisk og i den offentlige debat.

Social og økonomisk ligestilling​

Social og økonomisk ligestilling er forudsætning for kvinders fulde og lige mulighed for deltagelse på alle niveauer. Derfor arbejder vi for ligeløn og for lige muligheder og ligestilling for alle i arbejdsliv, familieliv og forældreskab.

Eliminere kønsbaseret vold​

Kønsbaseret vold rammer bredt – fysisk, seksuelt, psykisk, økonomisk og digitalt. Vi arbejder for at eliminere kønsbaseret vold i alle dens former og for bedre beskyttelse og rettigheder til voldsudsatte i Danmark, Europa og i verden.

Seksuelle og reproduktive rettigheder​

Kvinder skal have lige ret og adgang til at bestemme over deres egen krop og træffe beslutninger om familieliv og forældreskab. Vi arbejder for at styrke kvinders sundhed og reproduktive rettigheder. ​