Ny undersøgelse af danske partnerdrab :

’Partnerdrab i Danmark 2017-2024’ fra VIVE undersøger de dynamikker og mulige begivenhedsrækker, der kan lede frem til partnerdrab. Projektet er en del af regeringens Handleplan mod partnervold og partnerdrab 2023-2026, og skal skabe grundlag for en styrket forebyggelsesindsats mod partnerdrab i Danmark.

I 2017-2024 var der mindst 61 partnerdrab i Danmark, svarende til gennemsnitligt 7,6 partnerdrab om året. Hver femte drab i Danmark er et partnerdrab, og som oftest er kvinder ofrene.

”Undersøgelsen viser med al tydelighed, at køn har en afgørende betydning for din udsathed ift. partnerdrab og at særligt kvinder er udsatte. Det kan vi som samfund ikke acceptere.” Udtaler Helene Forsberg-Madsen, Direktør for Kvinderådet.

Læs hele undersøgelsen af danske partnerdrab her: 303084_Partnerdrab_i_Danmark_2017-2024_PDF-UA.pdf

Tak for vigtig viden til handling!
Vi fortsætter det brede samarbejde mod kønsbaseret vold og drab i Det Nationale Voldsobservatorie og med alle relevante parter.