Kvinderådet deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm i et væld af debatter om feministiske tilgange til samfundsforandring, køn og ligestilling. Vi fik lært, modereret, mødtes med både nuværende og nye samarbejdspartnere og delt vores perspektiver på:
⭢ feministisk ledelse
⭢ kvinder og misbrug
⭢ digitale krænkelser og kønsbaseret vold
⭢ feministisk transportudvikling
⭢ lige adgang til magt og indflydelse
⭢ kvinders rettigheder
⭢ og kønsapartheid.
Vores direktør, Helene Forsberg, modererede debatter om feministisk ledelse hos CISU og om kvinders kamp mod kønsapartheid i Iran og Afghanistan, og deltog i debat om mødre med misbrug hos Fri af Misbrug Familierådgivning og om køn og transport hos FRIDAY.
Vores forkvinde, Maria Jose Landeira Østergaard, deltog i debat om digitale krænkelser hos FN-forbundet, og vores næstforkvinde Caroline Tromer Dragsdahl deltog i DIPD’s debat om ligestilling i lokalpolitik.
Særligt debatten om kvinders kamp mod kønsapartheid i Iran og Afghanistan ramte os. Tak for den vigtige samtale til Maria K. Z. Del og Helena G. Hansen. Folkemødet står om noget i brutal kontrast til de rædselsvækkende forhold, kvinder og piger lever under i Iran og Afghanistan.
Det mindede om, at solidaritet er kernen i feministisk arbejde, og at vi skal bruge de demokratiske rum, vi er så privilegerede at have, til at kæmpe for grundlæggende frihedsrettigheder og bakke op om hinanden i denne kamp.
Tak til Folkemødet for det demokratiske virvar igen i år, til medlemsorganisationerne i Kvinderådet for hver især at sætte vigtige fælles dagsordner og til alle som inviterede, debatterede og brugte tid på at samtale om feminisme og kønsbaserede tilgange til ligestilling.