Erklæring fra Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed om Gaza
Israel-Palæstina konflikten er frygtelig. Hamas’ terrorangreb og Israels regerings modsvar går ud over både kvinder, mænd og børn. I krigs og konfliktsituationer er kvinder imidlertid særligt udsatte og det gælder også i den nuværende situation. Der skal findes en langvarig løsning og FN’s Sikkerhedsråd resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed skal respekteres og følges. Netværket for Kvinder, Fred og Sikkerhed, som koordineres af Kvinderådet, har formuleret denne udtalelse i relation til situationen i Gaza: d. 3. november 2023 Undertegnede organisationer og netværk, der arbejder med implementeringen af FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om Kvinder, Fred og Sikkerhed, opfordrer indtrængende den danske regering til at arbejde aktivt for at stoppe den militære aggression mod Gazastriben, der forårsager store tab blandt civile, især kvinder og børn, og til at yde den nødvendige beskyttelse til civilbefolkningen i Gaza vha. humanitær bistand og adgang hertil. Der er nu gået over tre uger siden Israels militære modsvar på Hamas’ angreb d. 7. oktober startede. Vi fordømmer alle angreb, vold og angreb på palæstinensiske og israelske civile. Vi er dybt forfærdede over den hidtil usete vold mod israelske civile, den eskalerende massive vold mod civile i Gaza, og det dødeligste år på Vestbredden, siden FN begyndte at registrere. Voldens cyklus må slutte. I Gaza har Israel anvendt vilkårlig, overdreven og uforholdsmæssig magt i det tætbefolkede og belejrede område, hvilket har resulteret i drab på omkring 9000 mennesker pr. 3. november[1], hvor størstedelen er kvinder og børn. Mulighederne for at flygte eksisterer ikke, da Gaza har været under blokade af Israel de sidste 16 år[2]. Angreb, der bevidst er rettet mod civile, kan aldrig retfærdiggøres. Alle parter skal respektere international humanitær lov og indstille deres angreb. Der er en stigende erkendelse af, at krig og konflikt ikke er kønsneutral. Tværtimod skaber langvarige konflikter, som konflikten i Gaza, multidimensionelle og intersektionelle sårbarheder for forskellige grupper over tid, og rammer kvinder og børn i særlig høj grad.[3] På grund af de særlige sårbarheder, som kvinder og børn har, og som forværres under væbnede konflikter, er det afgørende, at inkludere et kønsperspektiv på konflikten. Vi skal garantere, at disse grupper modtager særlig opmærksomhed, nødvendige forsyninger og beskyttelse. Kvinder og piger har ikke adgang til omfattende sundhedsydelser, og UNFPA har anslået, at der i øjeblikket bor over 50.000 gravide kvinder i Gazastriben. 5.500 af dem forventes at føde inden udgangen af denne måned, mens spædbørn dør pga. mangel på basale fornødenheder såsom rent vand. De mangler ikke kun adgang til basale reproduktions-ydelser og vigtige medicinske forsyninger, men kæmper også, som alle Gazas civile, for at finde ly for bombardementer samt adgang til mad og vand. Afskæringen af mad og vand til civile, der er fanget i Gaza og ude af stand til at søge sikkerhed, er en alvorlig overtrædelse af international humanitær lov. Selv den allerede eksisterende blokade er blevet erklæret ulovlig af både Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) og FN, da den udgør en “kollektiv afstraffelse”[4] . Yderligere er det afgørende for kvinder og piger at have adgang til vand og trygge sanitetsfaciliteter under menstruation. Manglende opfyldelse af disse grundlæggende behov kan føre til alvorlige infektioner. Kvinder og piger i flygtningelejre står især overfor udfordringer med at skaffe de nødvendige forsyninger og faciliteter.[5] Selvom data på den aktuelle situation i Gaza er begrænset, er det almindeligt, at kvinder og piger er i øget risiko for seksuel vold under væbnede konflikter. Den strukturelle kønsdiskrimination af kvinder i Gaza, bidrager yderligere til de palæstinensiske kvinders sårbarhed overfor seksuel- og kønsbaseret vold. De vilkårlige bombardementer af tusindvis af palæstinensiske hjem, hospitaler, skoler, moskeer og en flygtningelejr kan ikke retfærdiggøres som selvforsvar. Flere menneskerettighedseksperter kalder Israels angreb for brud på international humanitær lov[6]. Danmark undlod, sammen med 44 andre lande, at stemme for en øjeblikkelig humanitær våbenhvile mellem Israel og Hamas i FN’s generalforsamling d. 27. oktober, hvor 120 lande stemte for. Det står i stor kontrast til måden hvorpå Danmark ellers beskriver sig selv som en fredsskabende nation, bl.a. på deres kampagneside for kandidatur til FN’s sikkerhedsråd i 2025-26. Her fremgår det, at ”Danmark er stærkt engageret i at opretholde fred gennem inkluderende og holistiske tilgange med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed i centrum”, Der står desuden at ”Danmark er en principfast forkæmper for FN’s kerneværdier og en mangeårig fortaler for regelbaseret multilateralisme, menneskerettigheder og international humanitær lov.” Disse ord kræver handling. Lige nu er det helt centralt, at Danmark træder i karakter som en fredsskabende nation med respekt for international humanitær lov, humanitære principper, menneskerettigheder og menneskelig værdighed med de resolutioner, som vi bryster os af. Derfor bør Danmark: Bakke op om, og aktivt lægge pres på lande i FN, EU og andre multilaterale fora til at bakke op om vedtagelsen af resolutioner om en humanitær våbenhvile og sikre, at der leveres tilstrækkelig humanitær hjælp såsom mad, vand, brændstof og medicin til civilbefolkningen i Gaza. Lægge pres på overholdelse af international humanitær lov, de internationale menneskerettigheder og resolution 1325 om Kvinder, fred og Sikkerhed, herunder artikel 11 om alle staters ansvar for at sætte en stopper for straffrihed og retsforfølge de ansvarlige for folkedrab, forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Samt FN’s Sikkerhedsråds resolution 2417, som på det kraftigste fordømmer krænkelser af den humanitære folkeret såsom brugen af udsultning af civile som en metode til krigsførelse[7]. Sikre humanitær økonomisk støtte til civilsamfunds- og menneskerettighedsorganisationer i Palæstina, inklusiv fokus på kvinderettighedsorganisationer. Understøtte langvarige lokale og regionale fredsbevarende processer ved at inkludere de grupper, der er mest udsatte for i krig og konflikter og udgør den største andel af de internt fordrevne personer heriblandt kvinder, unge, personer med handicap m.fl. i forhandlinger, beslutningsprocesser og aftaler samt aktivt arbejde for at sikre, at disse grupper har en proportionel plads i lokalt lederskab. Signeret af: Netværk for Kvinder, Fred og Sikkerhed / WPS Network Dansk Kvindesamfund Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed – Danmark Kvinderådet Conducive Space for Peace Foreningen Talk Town Mangfold Soroptimist International Danmark Everyday Sexism Danmark Danske Kvindelige Læger [1] https://news.un.org/en/story/2023/11/1143107 [2] https://www.un.org/unispal/document/gaza-strip-the-humanitarian-impact-of-15-years-of-the-blockade-june-2022-ocha-factsheet/ [3] https://www.care-international.org/sites/default/files/2023-10/Gaza_RGA_22.10.2023_1.pdf [4] Oxfam Report
Det Nationale Voldsobservatoriums skyggerapport til GREVIO
Europarådets ekspertgruppe til Istanbulkonventionen, GREVIO, har netop offentliggjort en skyggerapport, som Kvinderådet har udgivet sammen med en række andre aktører og organisationer, der arbejder med at forebygge og bekæmpe kønsbaseret vold. Skyggerapporten er udarbejdet af Det Nationale Voldsobservatorium, som koordineres af Kvinderådet. I rapporten kommer Voldsobservatoriet med anbefalinger til, hvordan Danmark skal foretage foranstaltninger til at løse problemer relateret til vold mod kvinder og børn, vold i hjemmet og seksuel vold. GREVIO er ved at gennemføre sin første tematiske evalueringsrunde af Danmark, som skyggerapporten bidrager til. Formålet med tematiske evaluering er: at identificere udviklinger inden for nøgleområder såsom omfattende og koordinerede politikker, finansiering og dataindsamling. at indhente mere dybdegående information om gennemførelsen af udvalgte bestemmelser inden for forebyggelse, beskyttelse og retsforfølgelse. at gøre opmærksom på nye tendenser inden for vold mod kvinder og vold i hjemmet. Det Nationale Voldsobservatoriums skyggerapport til GREVIO kan findes her. I 2016 blev Danmark for første gang evalueret af GREVIO, ekspertgruppen til Istanbulkonventionen. Evalueringen blev set som en baseline for den danske gennemførelse af Istanbulkonventionens forpligtelser. I den sammenhæng blev NGOer bedt om deres opfattelse af, hvordan konventionen blev opfyldt. Det Nationale Voldsobservatorium udarbejdede også dengang en skyggerapport, som blev inddraget i GREVIOs arbejde og deres baseline evalueringsrapport, som kom i 2017. GREVIOs baseline evalueringsrapport kan findes her. Læs mere om Det Nationale Voldsobservatorium her.
Join Danish Debate & Dialogue Festival on Feminism
Talk Town is a feminist debate festival taking place May 20th-22nd, online combined with on ground events at Union in Copenhagen. Among others, you can meet Turkish-British Author Elif Shafak, Iranian reporter Masih Alinejad, Author Chris Kraus, Textile workers from Myanmar and women´s and human rights activits from e.g. Poland, Turkey, Lebanon, Tunesia, Uganda, Nigeria and Ghana. Debates, talks and workshops are for free.
International Feminisme på Talk Town 2021
Den årlige debatfestival, Talk Town, er tilbage d. 20-22 maj på Union Cph og online. Med det internationale program ”Feminist Action for Global Change” giver vi i år mikrofonen videre til feministiske bevægelser, aktivister og organisationer fra hele verden – særligt fra det globale syd. Det forgange år har været præget af den globale pandemi, som har haft store konsekvenser særligt for piger, kvinder og LGBTIQ+ personer verden over. Ikke desto mindre har vi set feministisk modstand blomstre op flere steder i verden – især i det globale syd. Kvinder og queers har været i front når kampe mod undertrykkende magtstrukturer er blevet taget, som fx i Belarus, Sydafrika, Polen, Tyrkiet, Nigeria og Chile. Derfor er vi stolte af at kunne præsentere et stærkt internationalt program på årets festival, så ligestillingsdebatten i Danmark bliver bredere, rigere og solidarisk med den internationale kamp for ligestilling. Kom og bliv klogere på hvordan feministisk aktivisme udspiller sig i Vestafrika, eller mød en af dem som organiserer kvindelige tekstilarbejderes kamp mod militærdiktaturet i Myanmar. Du kan også få belyst hvordan kampen mod gratis og underbetalt omsorgsarbejde udspiller sig for aktivister fra Mellemøsten og Nordafrika eller få indblik i hvordan kvindedrab bekæmpes i Danmark og Internationalt. Desuden vil der være events med fokus på digital vold, som en barriere for kvinders demokratiske deltagelse og vold mod kvinder i politik. Den internationalt kendte tyrkiske forfatter Elif Shafak, deltager i vores onlineprogram i en samtale om litteraturen som kvindekampplads, set i lyset af Tyrkiets nylige udmeldelse af Istanbulkonventionen. Konventionen som beskytter kvinder mod vold. Danmarks Udviklingspolitik til feministisk debat Sideløbende med Talk Town bliver Danmarks nye udviklingspolitiske strategi forhandlet på Christiansborg. Det har flere aktører på Talk Town valgt at fokusere på. Bl.a. har Folkekirkens Nødhjælp, Maternity Foundation og Sex & Samfund inviteret udviklingsminister Flemming Møller Mortensen og læge og aktivist Haifaa Awad til debat med kvinderettighedsforkæmpere fra Palæstina og Uganda. De skal debattere hvordan Danmark kan sikre bedre beskyttelse af kvinder i konflikt. Oxfam IBIS giver deres bud på hvordan konflikt og fred kan gentænkes i debatten ”A feminist vision for peace”. Og til eventet Gender Equality in Denmark’s Foreign and Development policy, vil Kvinderådet, Globalt Fokus, Sex & Samfund og MSActionAid, med hjælp fra internationale eksperter og aktivister, undersøge Danmarks potentialer for at føre en feministisk udviklings- og udenrigspolitik. En tendens der har vundet indpas i bl.a. Sverige, Canada, Island og Mexico. Desuden vil aktivister fra Tunesien, Polen og Mexico kaste lys over hvordan Danmark bedst kan støtte deres kamp for bedre rettigheder i eventet Women and queers at the forefront of protest movements arrangeret af LGBT+Danmark, Nyt Europa og Globalt Fokus. Om Talk Town Talk Town er en årlig festival arrangeret af Foreningen Talk Town og Kvinderådet. Festivalen er aktørdrevet, så alle events er udviklet af organisationer, aktivister eller andre, som har noget på hjerte indenfor ligestilling, køn og feminisme. Der er omkring 20 danske NGO’er involveret i det internationale program i år. Alle events er gratis og foregår i år på Union Cph på Nørrebro og online via Zoom eller Facebook. Hvis du vil vide mere, så kontakt Anna Villumsen på mail: anna.villumsen@kvinderaad.dk eller på telefon: +4560568087 Du kan finde det samlede program her Det internationale program finder du herunder: Arabiske fagforeningskvinders kamp for et lige arbejdsmarked Arrangør: Ulandssekretariatet Hvordan skaber man et bedre arbejdsmarked for kvinder i Mellemøsten, hvis kvinderne ikke tør tale om deres oplevelser med lavere løn, ringere vilkår, vold og chikane? Mød fagforeningskvinder fra Jordan og Tunesien, som fortæller hvordan de med ILOs Konvention C190 kæmper for bedre arbejdsvilkår i formel og uformel økonomi. Operation Dagsværk: I skole uden sexuel chikane Arrangør: Operation Dagsværk Til eventet kan du møde Liva, Lucas og Asta, som alle tre har været med til at starte samtaler om ligestilling med unge i Danmark. Sammen vil de give et indblik i, hvordan unge i Peru kæmper for ligestilling og fortælle om de overvejelser, de har gjort sig om at skabe en kampagne om ligestilling og seksuelle krænkelser. De vil desuden fortælle om deres oplevelser med at diskutere ligestilling med danske unge, hvordan emnet er blevet modtaget på gymnasierne, samt hvilken effekt det har haft. Gender Equality in Denmark’s foreign and development policy Arrangør: Kvinderådet, MSActionAid, Globalt Fokus, Sex & Samfund Feminist foreign policy is gaining ground as countries like Sweden, Canada and Mexico adopt the concept. But what about Denmark? Will we have feminist principles guiding our external policies, and how? Experts and politicians debate this in relation to Denmark’s strategy for development cooperation. Debunking the myth of the trafficked woman Arrangør: The Red Van Over the past few decades, Western countries have cultivated a specific, rigid image around sex trafficking. In this panel discussion, The Red Van will dig into the myth of ‘the trafficked woman’ and separate fact from fiction with the help of two researchers. At the event, pur panelists (TBA) and moderator Polina Bachlakova will illuminate how the myth of ‘the trafficked woman’ functions as a potent tool to justify a wide variety of state policies. Last but not least, we’ll discuss the nuances that exist in migrant sex work and trafficking – and discuss the difference between the two. Violence against women in politics Arrangør: DIPD Violence against women in politics is not only about politics – it is very much about gender. About women. Against women. Violence against women in politics distorts democracy: Women are exposed to physical or psychological attacks that naturally frighten them. Other women withdraw from the political conversation because they don’t have the strength to be exposed to verbal assaults, or they simply don’t want to spend their time dealing with trolls in cyberspace. Køn og seksualitet i asylsystemet Arrangør: LGBT Asylum Ifølge flygtningekonventionen er man berettiget til beskyttelse, hvis man er forfulgt pga. seksualitet eller køn. Men i praksis er det meget svært at opnå asyl som LGBTQ-person. LGBT Asylum fortæller om udfordringer i det danske asylsystem, og hvordan de rammer mennesker, som falder uden for almindelige forståelser af køn og seksualitet. Activist strategies countering digital violence Arrangør: Kvinfo, OXFAM
FN peger på “ømme tæer” i den danske ligestillingsindsats
Gør mere for at sikre kvinder ligestilling, både i lokalpolitik, ledelse og i lønposen. Det er nogle af anbefalingerne fra FN til den danske regering. For en måned siden blev Danmark eksamineret af en FN-komite i Kvindekonventionen (CEDAW). Nu er komiteens konklusioner klar. Og de peger på nogle virkelig ømme tæer i Danmarks ligestillingsindsats, mener Kvinderådets forkvinde, Nanna Højlund. Ban vej for kvinder i lokalpolitik og ledelse En øm tå er bl.a., at danske kvinder er dårlig repræsenteret i ledelse og politik, særligt kommunalpolitik. Kun omtrent hver 7. borgmester er kvinde. ”Komiteen ser en tydelig sammenhæng mellem det, vi ser udspillet lige nu med sexisme og seksuelle krænkelser, og fraværet af kvinder de steder, hvor beslutningerne tages”, forklarer Nanna Højlund. Komiteen anbefaler bl.a., at Regeringen gør mere for at forebygge den vold og chikane, som kvinder udsættes for i politik og samfundsdebatten, både online og offline. Den anbefaler, at Regeringen aktivt fremmer ligestilling i politik gennem særlige tiltag (fx fletteregler, bindende mål) og sammen med alle partier får lavet strategier, der skal fremme ligestilling og forebygge seksuel chikane. Endelig anbefaler komiteen, at det gøres tydeligt, at arbejdsgivere er ansvarlige for at forebygge seksuel chikane i arbejdslivet. ”FN anser i det hele taget kønnet vold og chikane for at være en af de helt store barrierer for kvinders ligestilling i Danmark. Både i den private og den offentlige sfære. Det er en analyse, jeg deler til fulde. Det bør stå allerøverst på den politiske dagsorden at bekæmpe”, udtaler Nanna Højlund. Kvinder skal kunne tjekke ligeløn Kvinders ret til ligeløn bør også sikres bedre i Danmark, anbefaler FN. I dag er det fx et problem, at kvinder har ringe mulighed for at tjekke om deres ret til ligeløn efterleves på arbejdspladsen. Det anbefaler FN-komiteen Regeringen at lave om på: Der skal være adgang til oplysninger, så man kan tjekke, om man får ligeløn. Også dén anbefalinger, er Kvinderådet begejstret for. ”Vi står med et stort og vedvarende løngab. Og skiftende regeringer har gjort meget lidt for at lukke det. Jeg tror på, at hvis lønforskellen kommer for en dag ude på de enkelte arbejdspladser, så skal der nok ske noget”, siger Nanna Højlund. FN-komiteen anbefaler Regeringen at kigge på ligelønsloven; Også for at sikre sig, at vi definerer ligeløn, så det er i overensstemmelse med internationale konventioner. Kvinderådet vil nu gennemgå alle anbefalingerne fra FN-komiteen. Og håber på en god dialog med Regeringen om, hvordan de kan blive til virkelighed. FN-komiteens anbefalinger kan læses her (link) Kontakt: Forkvinde Nanna Højlund, tlf 26723134
Stærke kvindeorganisationer, stærke demokratier
Kvinderådets input til ny udviklingspolitisk strategi. Det er NU, der skal sættes ind for ligestilling. Over hele verden har Coronapandemien haft ødelæggende konsekvenser for kvinder og deres ret til et liv uden vold, politisk organisering, adgang til SRSR og økonomisk frihed. De vigtige fremskridt, der er sket for kvinders ligestilling de sidste 25 år, risikerer at blive sat over styr, advarer bl.a. FN. Kvinderådet bifalder den førertrøje, Danmark har båret i kampen for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), som er under stigende pres fra konservative kræfter verden over. Den kamp vindes dog kun, hvis den går hånd i hånd med en solidarisk indsats for at sikre kvinder og pigers ligestilling, bredere set. Forskningen er klar: Øget kønsligestilling (verdensmål 5) accelerer arbejdet med alle andre verdensmål. Organisering af kvinder – i bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen – er en vigtig drivkraft, både for kvinders egen bemægtigelse, såvel som udviklingen mod demokratiske, frie og retfærdige velfærdssamfund. Det er Danmark selv beviset på. Derfor opfordrer Kvinderådet til, at den nye udviklingspolitiske strategi: Udvider og styrker lokaliseringsindsatsen for kvinder og pigers ligestillingsrettigheder; så strategien foruden SRSR også sætter økonomisk og politisk bemægtigelse af kvinder – og lokale kvindebevægelser – i centrum for udviklingspolitikken. Stærke kvindebevægelser er afgørende for et lokalt pres for øget velfærd og demokrati. Den indsats skal være lokalt forankret, for at sikre legitimitet og bæredygtighed. Grundlægger en ny fond til lokaliseret arbejde med kvinde- og feministiske bevægelser i det globale syd, hvor danske civilsamfundsorganisationer kan bruge deres ekspertise på rettigheder, konventioner og egne erfaringer inden for køn, ligestilling, demokratiske processer og samfundsforandring til at guide, koordinere og målrette indsatser. Det vil også kunne øge engagementet i udviklingspolitik. Partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer kan koble nationalt og internationalt arbejde og dermed gøre globalt arbejde for ligestilling mere nærværende, aktuelt og relevant for den danske befolkning. Opskalerer gender mainstreaming, så det favner alle aspekter af dansk udviklingsbistand. Danmark bør implementere en stærkere kønsfaglig analyse i de udviklingsinitiativer, der ikke specifikt handler om ligestilling. 80 pct af de, der indenfor de næste årtier vil fordrives som følge af klimaforandringer, er kvinder. Det peger på, at køn er vigtigt, også når ligestilling ikke er det overordnede emne i projekter, puljer og programmer. Danmark har forpligtet sig til at “Leave no one Behind”, og derfor er et initiativ ikke succesfuldt, hvis ikke der tages højde for kvinder og kønsligestilling i alle dele af et projekt/program design, herunder også i kontekstanalysen og problemanalysen. Kvinder og piger i centrum for udviklingsindsatser efter COVID19 2020 var et katastrofalt år for kvinder verden over. En rundspørge fra CARE i 40 lande viste, at 55 pct af adspurgte kvinder havde mistet indkomst som følge af Coronapandemien, sammenlignet med 35% af mænd, samt at 41 pct af kvinder havde oplevet mangel på mad, sammenlignet med 30% af mænd. Det er bl.a. fordi, som FN tidligere har dokumenteret, at 60 pct af verdens kvinder arbejder i den uformelle sektor; jobs, der var de første, der forsvandt under pandemien. Samtidig har en massiv, global stigning i vold i hjemmene som følge af lockdown fanget kvinder over hele verden i farlige og endda livstruende situationer og det er blevet tydeligt, at vold mod kvinder er en pandemi i sin egen ret. Det har fået FN til at advare om, at de få, men vigtige fremskridt, der er sket for kvinders rettigheder de sidste 25 år, kan blive sat over styr. Af samme grund opfordrer de til, at piger og kvinder bliver sat i centrum for udviklingsindsatser i kølvandet på COVID19-pandemien. Direkte støtte lokale kvindeorganisationer Set i det lys er det historisk vigtigt – med en ny udviklingspolitisk strategi – at opskalere arbejdet med kvinder og pigers rettigheder, hvis der skal bygges bæredygtige og demokratiske samfund, og hvis vigtige landvindinger på ligestilling ikke skal gå tabt. Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden. En dagsorden, som allerede oplever bred støtte i udviklingskredse gennem f.eks. The Grand Bargain. Et nyt canadisk studie har vist, at direkte støtte til lokale feministiske bevægelser i det globale syd bidrager til forbedringer af kvinders demokratiske og juridiske rettigheder og desuden mindsker generel økonomisk ulighed, pga. deres solide fokus på magtmisbrug og korruption. UN Women har ligeledes beskrevet investeringer i kvinder som en ”multiplikator på tværs af SDG’erne”. Direkte støtte til kvindeorganisationer er altså støtte til demokratisk udvikling – for alle i det modtagende samfund, uanset køn. Som det ser ud nu, lander kun 1 pct af den globale bistand til ligestilling hos kvindebevægelser og ifølge EU er verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) et af de tre lavest finansierede verdensmål. Det skal Danmark være med til at ændre. Gode danske erfaringer med lokal støtte og partnerskaber I dansk udviklingsbistand har vi allerede gode erfaringer at bygge på: Siden 2016 har Danida gjort en stor forskel med sin støtte til lokale kvinde- og LGBTIQ organisationer gennem partnerskaberne i AmplifyChange-programmet. Programmet kendetegnes af støtte til opbygning af lokale bevægelser gennem partnere med kendskab til lokalområderne, fleksible og mindre grants, samt fokus på kapacitetsopbygning. Det har gjort AmplifyChange til et af de initiativer, der i dag hyldes for den måde, der gives magt og selvbestemmelse gives til lokale kvindeorganisationer. Denne form for støtte er helt central, da bevægelsesbygning går til roden af et samfunds problemer: den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder. I Kvinderådet har vi lignende erfaringer fra partnerskaber med kvinde -rettighedsorganisationer og -bevægelser i Marokko og Egypten. Vores partnere har de seneste år kunnet agere fleksibelt under omskiftelige vilkår og hele tiden understøtte kvinders bemægtigelse lokalt; både gennem politiske mobilisering mod omskæring af piger (FGM) og vold mod kvinder, ved at overvåge at lovgivning bliver ordentligt implementeret af myndighederne, inkludere børn og unge i debatter om kønsstereotyper og bakke op om aktivister, som går forrest i krav om retten til egen krop. Senest har vores partner i Egypten været aktive og understøttende i den #Metoo-bølge, der ligesom Danmark, ramte landet i efteråret 2020. Men mange steder er kvindebevægelsen stadig sårbar og uetableret. Her har partnerskabet mellem kvindebevægelser stor
Vold mod kvinder under Covid19
Globalt set stiger vold mod kvinder under Covid19, idet volden ofte eskalerer, når kvinder er isoleret med en voldelig partner under karantænen. Det er desværre også en tendens, som vores samarbejdspartnere i Nordafrika ser konsekvenserne af. I Marokko har vores samarbejdspartner Lddf-Injad taget nye initiativer for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder under Covid19. Lddf-Injad har oprettet en særlig telefonisk hotline, hvor de tilbyder rådgivning til voldsramte kvinder, som nu ikke kan møde op til fysisk rådgivning eller flytte på krisecenter pga. udgangsforbud. De har også lavet en video, der sætter fokus på uligestilling i hjemmene under Covid-19 og sender et stærk budskab til mændene: Del de huslige opgaver, hjælp hinanden med børnene, med maden og med vasketøjet!
Kvinderådets nye stemme i EU: Husk ligestilling – også i krisetid
Ulla Moth-Lund Christensen fra Kvinderådets styrelse er netop blevet udpeget som ny repræsentant i EU´s økonomiske og sociale udvalg (ØSU). ØSU er et rådgivende organ i EU for Parlament, Råd og Kommission, hvor civilsamfundet fra medlemslandene bliver hørt. Danmark har i alt 9 repræsentanter. Ulla ser frem til at sætte et markant ligestillings-aftryk på arbejdet i ØSU. “Ligestilling er en kerne-værdi i EU-samarbejdet. Og det vil jeg bruge min stemme til at huske alle på. Al politik, der kommer fra EU, skal understøtte en udvikling der bringer os tættere på ligestilling. Ikke længere fra.”, siger Ulla Moth-Lund Christensen. Hun glæder sig over, at der allerede er sat flere gode initiativer i søen for at fremme ligestilling i EU. Bl.a. en ny ligestillings-strategi med tiltag ift. lønåbenhed og bekæmpelse af vold mod kvinder. Ligesom der udpeget en hel kommissær for ligestilling. Men hun er også bekymret for, hvad den krise, som COVID19 har skabt, kommer til at betyde for kvinders ligestilling. “Kvinder bliver ofte taberne i krisetider. Lige nu kan vi se, at nedlukning af meget af arbejdsmarkedet og velfærden betyder tilbagevenden til gamle kønsrolle-mønstre. Vi kan se, at volden i hjemmene stiger og vi kigger måske ind i en økonomisk krise, som også kan få uheldige konsekvenser for kvinders ligestilling, hvis ikke vi passer på. Det er vigtigt, at EU – ligesom medlemslandene – har øje for at vi ikke kommer mere uligestillet ud på den anden side”. Ulla Moth-Lund Christensen er til daglig formand for HK Stat i Hovedstaden og har bl.a. tidligere arbejdet på EU-repræsentationen i Bruxelles. Hun afløser tidl. næstforkvinde Mette Kindberg som Kvinderådets repræsentant i ØSU. Læse mere om ØSU her. Foto: EU
Kvinderådet på besøg i Beograd
På FN’s menneskerettighedsdag den 10. december var Signe Vahlun fra Kvinderådets styrelse inviteret til Beograd for at deltage i konferencen ”Development of gender equality through regional cooperation – experiences of Nordic countries.” Konferencen var et samarbejde mellem det Serbiske Ministry of Labour, Employment, Veteran and Social Affairs og de nordiske ambassader i Beograd. Konferencen blev godt annonceret fra Serbisk side og Signe Vahlun startede dagen på tv stationen Tv Prva, hvor hun sammen med Helena Ewalds fra Finland og Randi Bjørgen fra Norge fortalte om nogle af de udfordringer, som de nordiske lande har ift. ligestilling. Her hæftede intervieweren sig især ved Signes medbragte LEGO som blev brugt til at forklare, hvordan opdagelse og legetøj kan være med til at præge, hvilken retning vi skubber hhv. drenge og piger. Og de to andre deltagere var hurtige til at samle op og drage paralleller til deres arbejde og det fællestræk for de nordiske lande at arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt indenfor visse sektorer. Både gennem TV-interviewet samt ved konferencen blev det klart, at mange serbere har en opfattelse af, at ligestilling er opnået og bare fungere i de nordiske lande. Det kom derfor, for nogle, som lidt at en overraskelse da alle de nordiske deltagere kommenterede på problematikker og udfordringer ift. ligestilling i netop deres lande. Dog var det klart at Serbien sammenlignet med de nordiske lande stadig halter langt bagud når det kommer til kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, rettigheder ifm. barsel og generel engagement i de demokratiske processer – både på nationalt og lokalt plan og at der derfor er læring at hente i de nordiske lande. Trods vi stadig kæmper med mange ligestillingsudfordringer er det positivt at vi kan drage ud i verden og lære mere om andre regioner men også at vi kan lære fra os på områder, hvor vi, trods alt, er nået et godt stykke vej.
16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold i Marokko og Egypten
Af Anna Villumsen og Kristine Rømer, projektledere på Kvinderådets internationale arbejde. Mens Danmark er i færd med at udvikle en ny lov mod psykisk vold, har den årlige globale kampagne ”16 Days of Activism Against Gender-Based Violence” endnu engang sat fokus på kønsbaseret vold – som både er et omfattende og globalt problem. Kvinderådet har været i Marokko og Egypten for at tale med kvinderettighedsforkæmpere om, hvordan kønsbaseret vold spiller en rolle i deres samfund og hvordan deres kamp udfolder sig. Besøget var del af Kvinderådets internationale projekter, hvor vi samarbejder med lokale NGOer i Marokko og Egypten. Marokko: Patriarkatet lever videre i ny lov om vold I Marokko trådte en ny lov om vold mod kvinder i kraft i september 2018 – den såkaldte lov 103-13. Loven har været undervejs i over 10 år, dog uden nogen nævneværdig inddragelse af civilsamfundet. Det afspejler sig også i resultatet, som udover nogle enkelte fremskridt langt fra lever op til de internationale konventioner, som Marokko har underskrevet, såsom CEDAW. Loven beskriver hverken hvordan staten vil forebygge kønsbaseret vold eller sikre beskyttelse af voldsofre og overlevere, herunder finansiering af krisecentre. Ifølge Kvinderådets samarbejdspartner i Marokko, organisationen LDDF-Injad, er det også dybt kritisabelt, at voldtægt indenfor ægteskabet ikke er ulovligt. ”Det viser jo netop, at loven reproducerer de patriarkalske strukturer, som vi hver dag kæmper for at dæmme op for” siger Mouna Echemmakh – daglig leder af LDDF-Injad og kvindekrisecentret Tilila (ovenstående billede). Kønsbaseret vold er strukturelt – ikke individuelt Men loven er ikke helt ubetydelig. LDDF-Injad har nemlig besluttet at bruge den til deres fordel. Det var helt tydeligt, da de som startskud for ”16 Days-kampagnen” i slutningen af november lancerede deres allerførste dokumentationsrapport om vold mod kvinder i Marokko. Rapporten samler informationer fra rådgivnings- og krisecentre for voldsramte kvinder i netværket Femmes Solidaires og er et vigtigt grundlag for at sætte fokus på kønsbaseret vold i landet. Den største udfordring LDDF-Injad står overfor er nemlig, at kønsbaseret vold bliver anset for værende et privat og individuelt anliggende, som staten ikke behøver at tage ansvar for. Det kommer for eksempel til udtryk i mediernes måde at rapportere på, hvor historier om vold typisk fokuserer på hændelsen, offer og gerningsmand, fremfor muligheder for beskyttelse, forebyggelse og statens ansvar. Men lanceringen af LDDF-Injad og Femmes Solidaires rapport var et vendepunkt. De fremmødte landsdækkende medier valgte nemlig at formidle mange af LDDF-Injads vigtige budskaber, såsom at det er staten, der er ansvarlig for at beskytte ofre og overlevere, og at der mangler ressourcer til dette arbejde. Ligesom at centrale myndigheder såsom politi, hospitaler og domstole skal vide, hvordan man håndterer ofre, hvilke rettigheder de har og i det hele taget anvende en ”offercentreret tilgang” (victim centred approach red.). Dermed blev det slået fast, at kønsbaseret vold rettet mod kvinder er et strukturelt problem frem for et individuelt anliggende, hvilket er en vigtig milepæl i arbejdet for at få staten til at tage ansvaret på sig. Og ikke mindst for at fremme en kultur, hvor man kan tale åbent om vold. Egypten: NGO’er laver lov om kønsbaseret vold Egypten har ikke en samlet lov om vold mod kvinder. Det har vores partner Tadwein sammen med 6 andre NGOer sat sig for at ændre. De har nemlig selv forfattet en lov. Tidligere i år allierede de sig med parlamentsmedlemmet, Nadia Henry, som siden har indhentet de 60 nødvendige underskrifter fra parlamentet til at loven kan komme til afstemning i folkeforsamlingen. Det blev markeret d. 6. november på en pressekonference i Cairo, hvor Kvinderådet deltog. Ifølge Amel Fahmy, direktør i Tadwein, er det ikke første gang Tadwein og andre NGOer kræver bedre lovgivning for at bekæmpe vold mod kvinder, det forklarede hun nemlig at de havde gjort de seneste 10 år. ”Men denne gang er anderledes, der er et momentum lige nu” siger hun ”Egypten kan godt lide at se sig selv som foregangsland i regionen, derfor er det en klar fordel for os, at Marokko og Tunesien har fået love på området siden 2017: Hvis Marokko og Tunesien har love på plads, så skal Egypten da også have det!” Men hun anerkender også, at lovgivning alene ikke er nok. Et langt stykke hen ad vejen handler det om et mentalitetsskifte i samfundet. ”Men her er det vigtigt at staten tør gå forrest og vise lederskab”, siger Amel Fahmy. Kvinderådet: Kampen mod kønsbaseret vold er global Selvom mange anser Danmark som havende fuld ligestilling mellem kønnene, halter vi fortsat bagud – også når det kommer til kønsbaseret vold. Årligt bliver dobbelt så mange kvinder som mænd udsat for fysisk partnervold. Og i langt de fleste tilfælde går psykisk vold forud for den fysiske. I et globalt perspektiv viser estimater, at mere end hver 3. kvinde har oplevet fysisk og/eller seksuel partnervold eller seksuel vold fra en ikke-partner. Der er altså stadig arbejde forude, både i Danmark og globalt. Det arbejde har Kvinderådet valgt at udføre i tæt samarbejde med kvinderettighedsforkæmpere i Marokko og Egypten, med de samme mærkesager som os. Selvom vi arbejder i vidt forskellige kontekster, er det slående, hvor mange udfordringer vi har til fælles. Vores udgangspunkt er den gensidige læring om kønsbaseret vold og de fælles udfordringer, vi står overfor. Kønsbaseret vold er et globalt problem, der både skal bekæmpes lokalt og ved at bringe det på den internationale dagsorden.
