Stærke kvindeorganisationer, stærke demokratier
Kvinderådets input til ny udviklingspolitisk strategi. Det er NU, der skal sættes ind for ligestilling. Over hele verden har Coronapandemien haft ødelæggende konsekvenser for kvinder og deres ret til et liv uden vold, politisk organisering, adgang til SRSR og økonomisk frihed. De vigtige fremskridt, der er sket for kvinders ligestilling de sidste 25 år, risikerer at blive sat over styr, advarer bl.a. FN. Kvinderådet bifalder den førertrøje, Danmark har båret i kampen for kvinders seksuelle og reproduktive sundhed og rettigheder (SRSR), som er under stigende pres fra konservative kræfter verden over. Den kamp vindes dog kun, hvis den går hånd i hånd med en solidarisk indsats for at sikre kvinder og pigers ligestilling, bredere set. Forskningen er klar: Øget kønsligestilling (verdensmål 5) accelerer arbejdet med alle andre verdensmål. Organisering af kvinder – i bl.a. kvindebevægelsen og fagbevægelsen – er en vigtig drivkraft, både for kvinders egen bemægtigelse, såvel som udviklingen mod demokratiske, frie og retfærdige velfærdssamfund. Det er Danmark selv beviset på. Derfor opfordrer Kvinderådet til, at den nye udviklingspolitiske strategi: Udvider og styrker lokaliseringsindsatsen for kvinder og pigers ligestillingsrettigheder; så strategien foruden SRSR også sætter økonomisk og politisk bemægtigelse af kvinder – og lokale kvindebevægelser – i centrum for udviklingspolitikken. Stærke kvindebevægelser er afgørende for et lokalt pres for øget velfærd og demokrati. Den indsats skal være lokalt forankret, for at sikre legitimitet og bæredygtighed. Grundlægger en ny fond til lokaliseret arbejde med kvinde- og feministiske bevægelser i det globale syd, hvor danske civilsamfundsorganisationer kan bruge deres ekspertise på rettigheder, konventioner og egne erfaringer inden for køn, ligestilling, demokratiske processer og samfundsforandring til at guide, koordinere og målrette indsatser. Det vil også kunne øge engagementet i udviklingspolitik. Partnerskaber med danske civilsamfundsorganisationer kan koble nationalt og internationalt arbejde og dermed gøre globalt arbejde for ligestilling mere nærværende, aktuelt og relevant for den danske befolkning. Opskalerer gender mainstreaming, så det favner alle aspekter af dansk udviklingsbistand. Danmark bør implementere en stærkere kønsfaglig analyse i de udviklingsinitiativer, der ikke specifikt handler om ligestilling. 80 pct af de, der indenfor de næste årtier vil fordrives som følge af klimaforandringer, er kvinder. Det peger på, at køn er vigtigt, også når ligestilling ikke er det overordnede emne i projekter, puljer og programmer. Danmark har forpligtet sig til at “Leave no one Behind”, og derfor er et initiativ ikke succesfuldt, hvis ikke der tages højde for kvinder og kønsligestilling i alle dele af et projekt/program design, herunder også i kontekstanalysen og problemanalysen. Kvinder og piger i centrum for udviklingsindsatser efter COVID19 2020 var et katastrofalt år for kvinder verden over. En rundspørge fra CARE i 40 lande viste, at 55 pct af adspurgte kvinder havde mistet indkomst som følge af Coronapandemien, sammenlignet med 35% af mænd, samt at 41 pct af kvinder havde oplevet mangel på mad, sammenlignet med 30% af mænd. Det er bl.a. fordi, som FN tidligere har dokumenteret, at 60 pct af verdens kvinder arbejder i den uformelle sektor; jobs, der var de første, der forsvandt under pandemien. Samtidig har en massiv, global stigning i vold i hjemmene som følge af lockdown fanget kvinder over hele verden i farlige og endda livstruende situationer og det er blevet tydeligt, at vold mod kvinder er en pandemi i sin egen ret. Det har fået FN til at advare om, at de få, men vigtige fremskridt, der er sket for kvinders rettigheder de sidste 25 år, kan blive sat over styr. Af samme grund opfordrer de til, at piger og kvinder bliver sat i centrum for udviklingsindsatser i kølvandet på COVID19-pandemien. Direkte støtte lokale kvindeorganisationer Set i det lys er det historisk vigtigt – med en ny udviklingspolitisk strategi – at opskalere arbejdet med kvinder og pigers rettigheder, hvis der skal bygges bæredygtige og demokratiske samfund, og hvis vigtige landvindinger på ligestilling ikke skal gå tabt. Her kan Danmarks pionerrolle på ligestillingsområdet rykke noget med en innovativ lokaliseringsdagsorden. En dagsorden, som allerede oplever bred støtte i udviklingskredse gennem f.eks. The Grand Bargain. Et nyt canadisk studie har vist, at direkte støtte til lokale feministiske bevægelser i det globale syd bidrager til forbedringer af kvinders demokratiske og juridiske rettigheder og desuden mindsker generel økonomisk ulighed, pga. deres solide fokus på magtmisbrug og korruption. UN Women har ligeledes beskrevet investeringer i kvinder som en ”multiplikator på tværs af SDG’erne”. Direkte støtte til kvindeorganisationer er altså støtte til demokratisk udvikling – for alle i det modtagende samfund, uanset køn. Som det ser ud nu, lander kun 1 pct af den globale bistand til ligestilling hos kvindebevægelser og ifølge EU er verdensmål 5 (Ligestilling mellem kønnene) et af de tre lavest finansierede verdensmål. Det skal Danmark være med til at ændre. Gode danske erfaringer med lokal støtte og partnerskaber I dansk udviklingsbistand har vi allerede gode erfaringer at bygge på: Siden 2016 har Danida gjort en stor forskel med sin støtte til lokale kvinde- og LGBTIQ organisationer gennem partnerskaberne i AmplifyChange-programmet. Programmet kendetegnes af støtte til opbygning af lokale bevægelser gennem partnere med kendskab til lokalområderne, fleksible og mindre grants, samt fokus på kapacitetsopbygning. Det har gjort AmplifyChange til et af de initiativer, der i dag hyldes for den måde, der gives magt og selvbestemmelse gives til lokale kvindeorganisationer. Denne form for støtte er helt central, da bevægelsesbygning går til roden af et samfunds problemer: den strukturelle ulighed mellem mænd og kvinder. I Kvinderådet har vi lignende erfaringer fra partnerskaber med kvinde -rettighedsorganisationer og -bevægelser i Marokko og Egypten. Vores partnere har de seneste år kunnet agere fleksibelt under omskiftelige vilkår og hele tiden understøtte kvinders bemægtigelse lokalt; både gennem politiske mobilisering mod omskæring af piger (FGM) og vold mod kvinder, ved at overvåge at lovgivning bliver ordentligt implementeret af myndighederne, inkludere børn og unge i debatter om kønsstereotyper og bakke op om aktivister, som går forrest i krav om retten til egen krop. Senest har vores partner i Egypten været aktive og understøttende i den #Metoo-bølge, der ligesom Danmark, ramte landet i efteråret 2020. Men mange steder er kvindebevægelsen stadig sårbar og uetableret. Her har partnerskabet mellem kvindebevægelser stor
Vold mod kvinder under Covid19
Globalt set stiger vold mod kvinder under Covid19, idet volden ofte eskalerer, når kvinder er isoleret med en voldelig partner under karantænen. Det er desværre også en tendens, som vores samarbejdspartnere i Nordafrika ser konsekvenserne af. I Marokko har vores samarbejdspartner Lddf-Injad taget nye initiativer for at forebygge og bekæmpe vold mod kvinder under Covid19. Lddf-Injad har oprettet en særlig telefonisk hotline, hvor de tilbyder rådgivning til voldsramte kvinder, som nu ikke kan møde op til fysisk rådgivning eller flytte på krisecenter pga. udgangsforbud. De har også lavet en video, der sætter fokus på uligestilling i hjemmene under Covid-19 og sender et stærk budskab til mændene: Del de huslige opgaver, hjælp hinanden med børnene, med maden og med vasketøjet!
Kvinderådets nye stemme i EU: Husk ligestilling – også i krisetid
Ulla Moth-Lund Christensen fra Kvinderådets styrelse er netop blevet udpeget som ny repræsentant i EU´s økonomiske og sociale udvalg (ØSU). ØSU er et rådgivende organ i EU for Parlament, Råd og Kommission, hvor civilsamfundet fra medlemslandene bliver hørt. Danmark har i alt 9 repræsentanter. Ulla ser frem til at sætte et markant ligestillings-aftryk på arbejdet i ØSU. “Ligestilling er en kerne-værdi i EU-samarbejdet. Og det vil jeg bruge min stemme til at huske alle på. Al politik, der kommer fra EU, skal understøtte en udvikling der bringer os tættere på ligestilling. Ikke længere fra.”, siger Ulla Moth-Lund Christensen. Hun glæder sig over, at der allerede er sat flere gode initiativer i søen for at fremme ligestilling i EU. Bl.a. en ny ligestillings-strategi med tiltag ift. lønåbenhed og bekæmpelse af vold mod kvinder. Ligesom der udpeget en hel kommissær for ligestilling. Men hun er også bekymret for, hvad den krise, som COVID19 har skabt, kommer til at betyde for kvinders ligestilling. “Kvinder bliver ofte taberne i krisetider. Lige nu kan vi se, at nedlukning af meget af arbejdsmarkedet og velfærden betyder tilbagevenden til gamle kønsrolle-mønstre. Vi kan se, at volden i hjemmene stiger og vi kigger måske ind i en økonomisk krise, som også kan få uheldige konsekvenser for kvinders ligestilling, hvis ikke vi passer på. Det er vigtigt, at EU – ligesom medlemslandene – har øje for at vi ikke kommer mere uligestillet ud på den anden side”. Ulla Moth-Lund Christensen er til daglig formand for HK Stat i Hovedstaden og har bl.a. tidligere arbejdet på EU-repræsentationen i Bruxelles. Hun afløser tidl. næstforkvinde Mette Kindberg som Kvinderådets repræsentant i ØSU. Læse mere om ØSU her. Foto: EU
Kvinderådet på besøg i Beograd
På FN’s menneskerettighedsdag den 10. december var Signe Vahlun fra Kvinderådets styrelse inviteret til Beograd for at deltage i konferencen ”Development of gender equality through regional cooperation – experiences of Nordic countries.” Konferencen var et samarbejde mellem det Serbiske Ministry of Labour, Employment, Veteran and Social Affairs og de nordiske ambassader i Beograd. Konferencen blev godt annonceret fra Serbisk side og Signe Vahlun startede dagen på tv stationen Tv Prva, hvor hun sammen med Helena Ewalds fra Finland og Randi Bjørgen fra Norge fortalte om nogle af de udfordringer, som de nordiske lande har ift. ligestilling. Her hæftede intervieweren sig især ved Signes medbragte LEGO som blev brugt til at forklare, hvordan opdagelse og legetøj kan være med til at præge, hvilken retning vi skubber hhv. drenge og piger. Og de to andre deltagere var hurtige til at samle op og drage paralleller til deres arbejde og det fællestræk for de nordiske lande at arbejdsmarkedet er meget kønsopdelt indenfor visse sektorer. Både gennem TV-interviewet samt ved konferencen blev det klart, at mange serbere har en opfattelse af, at ligestilling er opnået og bare fungere i de nordiske lande. Det kom derfor, for nogle, som lidt at en overraskelse da alle de nordiske deltagere kommenterede på problematikker og udfordringer ift. ligestilling i netop deres lande. Dog var det klart at Serbien sammenlignet med de nordiske lande stadig halter langt bagud når det kommer til kvinders deltagelse i arbejdsmarkedet, rettigheder ifm. barsel og generel engagement i de demokratiske processer – både på nationalt og lokalt plan og at der derfor er læring at hente i de nordiske lande. Trods vi stadig kæmper med mange ligestillingsudfordringer er det positivt at vi kan drage ud i verden og lære mere om andre regioner men også at vi kan lære fra os på områder, hvor vi, trods alt, er nået et godt stykke vej.
16 dages aktivisme mod kønsbaseret vold i Marokko og Egypten
Af Anna Villumsen og Kristine Rømer, projektledere på Kvinderådets internationale arbejde. Mens Danmark er i færd med at udvikle en ny lov mod psykisk vold, har den årlige globale kampagne ”16 Days of Activism Against Gender-Based Violence” endnu engang sat fokus på kønsbaseret vold – som både er et omfattende og globalt problem. Kvinderådet har været i Marokko og Egypten for at tale med kvinderettighedsforkæmpere om, hvordan kønsbaseret vold spiller en rolle i deres samfund og hvordan deres kamp udfolder sig. Besøget var del af Kvinderådets internationale projekter, hvor vi samarbejder med lokale NGOer i Marokko og Egypten. Marokko: Patriarkatet lever videre i ny lov om vold I Marokko trådte en ny lov om vold mod kvinder i kraft i september 2018 – den såkaldte lov 103-13. Loven har været undervejs i over 10 år, dog uden nogen nævneværdig inddragelse af civilsamfundet. Det afspejler sig også i resultatet, som udover nogle enkelte fremskridt langt fra lever op til de internationale konventioner, som Marokko har underskrevet, såsom CEDAW. Loven beskriver hverken hvordan staten vil forebygge kønsbaseret vold eller sikre beskyttelse af voldsofre og overlevere, herunder finansiering af krisecentre. Ifølge Kvinderådets samarbejdspartner i Marokko, organisationen LDDF-Injad, er det også dybt kritisabelt, at voldtægt indenfor ægteskabet ikke er ulovligt. ”Det viser jo netop, at loven reproducerer de patriarkalske strukturer, som vi hver dag kæmper for at dæmme op for” siger Mouna Echemmakh – daglig leder af LDDF-Injad og kvindekrisecentret Tilila (ovenstående billede). Kønsbaseret vold er strukturelt – ikke individuelt Men loven er ikke helt ubetydelig. LDDF-Injad har nemlig besluttet at bruge den til deres fordel. Det var helt tydeligt, da de som startskud for ”16 Days-kampagnen” i slutningen af november lancerede deres allerførste dokumentationsrapport om vold mod kvinder i Marokko. Rapporten samler informationer fra rådgivnings- og krisecentre for voldsramte kvinder i netværket Femmes Solidaires og er et vigtigt grundlag for at sætte fokus på kønsbaseret vold i landet. Den største udfordring LDDF-Injad står overfor er nemlig, at kønsbaseret vold bliver anset for værende et privat og individuelt anliggende, som staten ikke behøver at tage ansvar for. Det kommer for eksempel til udtryk i mediernes måde at rapportere på, hvor historier om vold typisk fokuserer på hændelsen, offer og gerningsmand, fremfor muligheder for beskyttelse, forebyggelse og statens ansvar. Men lanceringen af LDDF-Injad og Femmes Solidaires rapport var et vendepunkt. De fremmødte landsdækkende medier valgte nemlig at formidle mange af LDDF-Injads vigtige budskaber, såsom at det er staten, der er ansvarlig for at beskytte ofre og overlevere, og at der mangler ressourcer til dette arbejde. Ligesom at centrale myndigheder såsom politi, hospitaler og domstole skal vide, hvordan man håndterer ofre, hvilke rettigheder de har og i det hele taget anvende en ”offercentreret tilgang” (victim centred approach red.). Dermed blev det slået fast, at kønsbaseret vold rettet mod kvinder er et strukturelt problem frem for et individuelt anliggende, hvilket er en vigtig milepæl i arbejdet for at få staten til at tage ansvaret på sig. Og ikke mindst for at fremme en kultur, hvor man kan tale åbent om vold. Egypten: NGO’er laver lov om kønsbaseret vold Egypten har ikke en samlet lov om vold mod kvinder. Det har vores partner Tadwein sammen med 6 andre NGOer sat sig for at ændre. De har nemlig selv forfattet en lov. Tidligere i år allierede de sig med parlamentsmedlemmet, Nadia Henry, som siden har indhentet de 60 nødvendige underskrifter fra parlamentet til at loven kan komme til afstemning i folkeforsamlingen. Det blev markeret d. 6. november på en pressekonference i Cairo, hvor Kvinderådet deltog. Ifølge Amel Fahmy, direktør i Tadwein, er det ikke første gang Tadwein og andre NGOer kræver bedre lovgivning for at bekæmpe vold mod kvinder, det forklarede hun nemlig at de havde gjort de seneste 10 år. ”Men denne gang er anderledes, der er et momentum lige nu” siger hun ”Egypten kan godt lide at se sig selv som foregangsland i regionen, derfor er det en klar fordel for os, at Marokko og Tunesien har fået love på området siden 2017: Hvis Marokko og Tunesien har love på plads, så skal Egypten da også have det!” Men hun anerkender også, at lovgivning alene ikke er nok. Et langt stykke hen ad vejen handler det om et mentalitetsskifte i samfundet. ”Men her er det vigtigt at staten tør gå forrest og vise lederskab”, siger Amel Fahmy. Kvinderådet: Kampen mod kønsbaseret vold er global Selvom mange anser Danmark som havende fuld ligestilling mellem kønnene, halter vi fortsat bagud – også når det kommer til kønsbaseret vold. Årligt bliver dobbelt så mange kvinder som mænd udsat for fysisk partnervold. Og i langt de fleste tilfælde går psykisk vold forud for den fysiske. I et globalt perspektiv viser estimater, at mere end hver 3. kvinde har oplevet fysisk og/eller seksuel partnervold eller seksuel vold fra en ikke-partner. Der er altså stadig arbejde forude, både i Danmark og globalt. Det arbejde har Kvinderådet valgt at udføre i tæt samarbejde med kvinderettighedsforkæmpere i Marokko og Egypten, med de samme mærkesager som os. Selvom vi arbejder i vidt forskellige kontekster, er det slående, hvor mange udfordringer vi har til fælles. Vores udgangspunkt er den gensidige læring om kønsbaseret vold og de fælles udfordringer, vi står overfor. Kønsbaseret vold er et globalt problem, der både skal bekæmpes lokalt og ved at bringe det på den internationale dagsorden.
Sådan udfordrer de kønsnormerne i Egypten
Vi har fået denne fine film om vores arbejde med at udfordre stereotype kønsnormer blandt børn og unge i Egypten. Tak til vores partner, Tadwein, for det gode arbejde! Projektet er en vigtig kilde til inspiration for Kvinderådet til, hvordan vi selv kan debattere køn, ligestilling og feminisme med børn og unge i Danmark. Arbejdet er støttet af CISU.
Kvinderådets arbejde i European Women Lobby
Kvinderådets næstforkvinde Line Gessø Hansen og styrelsesmedlem Inge Henningsen er netop genvalgt som Danmarks repræsentanter i den europæiske kvindelobby (EWL). Begge deltog i konferencer, workshops og generalforsamling i den europæiske kvindelobby fra den 7.-10. juni 2018 i Bruxelles. EWL arbejder på tværs af landene med kampagner og politisk lobbyarbejde for at fremme kvinder og pigers position i Europa mod mere ligestilling. De har gennem årene haft kampagner omkring blandt andet ligeløn, feministisk økonomi, pension, kvinder og flygtninge, anti-vold og de seneste år en del omkring chikane m.m. på nettet. Kampagner kan ofte tilpasses og anvendes på nationalt plan, og EWL støtter også nationale indsatser. Således fik vi i Danmark en støtteerklæring fra EWL i forbindelse med det massive lockoutvarsel på det offentlige arbejdsmarked i foråret, se mere her På årets generalforsamlingen i EWL har det overordnede emne været kvinder i politik. Dette især fordi EWL ønsker flere kvinder og feminister i det europæiske parlament og gennem kampagner om en 50/50 strategi, vil få flere kvinder opstillet og valgt til EU-Parlamentsvalget i 2019. Der er udformet et feministisk løfte til fremtidens europaparlamentarikere, som alle kan bakke op om og underskrive for at styrke kvinder og pigers position i Europa. Løftet kan læses her Og underskrives her Andre kampagner og programmer EWL vil lave i de kommende år er i højere grad at arbejde med intersektionalitet i alt det arbejde de laver for at undgå diskrimination på flere planer. Desuden vil man arbejde med begrebet ”omsorg” i en bredere bæredygtig forståelse. Vold mod piger og kvinder er et gennemgående tema, hvor Voldsobservatoriet er involveret. EWL lægger meget vægt på denne indsats, så den fortsætter også de kommende år. EWL fokuserer på at arbejde på forskellige niveauer; lokalt, nationalt og EU. For eksempel er der en særlig indsats i landene omkring Middelhavet og i de Østeuropæiske lande. EWL er støttet af EU midler og fondsmidler. Der arbejdes aktivt på at blive mere uafhængig af EU- midler. Line Gessø Hansen, næstforkvinde i Kvinderådet har skrevet dette indlæg