Ny kampagne skal være med til at forebygge seksuel chikane i Danmark
Sammen med alliancen for seksuel chikane (alliance mod seksuel chikane) og digitalisering- og ligestillingsministeriet arbejder vi i Kvinderådet for at gøre op med seksuel chikane og uønsket seksuel chikane. Derfor er vi medafsendere på en ny kampagne, der har til formål at skabe tiltrængte og vedvarende kulturforandringer under titlen “ødelæg den gode stemning”. Det vil vi opfordre alle til at gøre, når man oplever eller bevidner seksuel chikane eller uønsket seksuel opmærksomhed. Et opgør med den ’gode’ stemning Det er på tide med et opgør med den kultur, som stadig gør det muligt at udøve seksuel chikane i både de formelle og uformelle rum. Og det er på tide at alle os som bevidner seksuel chikane siger klart fra overfor enhver, der udøver det. Det handler ikke om at tage ansvaret fra dem, som udøver det, men vi kan kun hjælpe dem, som rammes af det, ved at tage et fælles ansvar for at forandre den kultur, vi alle er en del af. Seksuel chikane er nemlig et samfundsproblem, som vi alle kan gøre noget for at forandre. Og det er i allerhøjeste grad et kønnet problem, som særligt rammer kvinder og LGBT+ personer. En rapport fra VIVE 2024 har undersøgt danskernes erfaringer med sexistisk adfærd og omgivelsernes reaktioner, og her står det klart, at særligt kvinder i alderen 16-34 år, seksuelle – og kønsminoriteter, samt handicappede oplever at blive udsat for seksuel chikane (VIVE, 2024). ”Det er aldrig, den som udsættes for seksuel chikane, der har ansvaret for det, men i Kvinderådet bakker vi op om kampagnens budskab, om, at vi alle bliver medskabere af en dybt problematisk kultur, hvis vi undlader at sige fra, når vi bevidner seksuel chikane og uønsket opmærksomhed. Ansvaret ligger altid primært hos den, der udøver seksuel chikane, men vi har alle et ansvar for at reproducere en problematisk kultur, når vi vælger at ”bevare den gode stemning” fremfor at påpege nedværdigende adfærd med alvorlige konsekvenser for særligt unge kvinder og minoritetspersoner.” – Helene Forsberg, Direktør Seksuel chikane og uønsket seksuel chikane er toppen af isbjerget. Det dækker over alvorlige kønnede problemer i vores samfund, som stadig betyder, at særligt kvinder og minoriteter er udsatte overfor seksuel chikane, uønsket seksuel opmærksomhed såvel som seksuelle overgreb. Mens vi tidligere har haft fokus på den seksuelle chikane, som foregår i de mere formelle rum, sætter kampagnen også fokus på den chikane som finder sted på offentlige steder, privat og digitalt. Seksuel chikane er uacceptabelt i alle dens former, og der er brug for en kulturændring bredt i samfundet – også i de mindre formelle rum. Derfor opfordrer vi i Kvinderådet til at bakke op om kampagnen og ødelægge den ’gode’ stemning.
Ngo’er og fagforbund: Marie Bjerre mangler ambitioner for ligestillingen i kommunerne
Ligestillingsministeren foreslår at afskaffe de kommunale ligestillingsredegørelser. Vi forstår ønsket om at rydde ud i bureaukratiet, men har svært ved at få øje på ministerens ambitioner, når det gælder ligestillingen på det offentlige område, skriver Maria Søndergård, Helene Forsberg-Madsen, Ida Gormsen, Malene Matthison-Hansen og Sara Vergo. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix Kommunerne udgør rammen for håndteringen af mange vigtige ligestillingsudfordringer. Eksempelvis rettigheder og tilbud til voldsudsatte, beskæftigelsesindsatser for kvinder med minoritetsbaggrund, arbejde med kønsnormer i dagtilbud og mænds brug af sundhedstilbud etc. I Danmark har vi et meget kønsopdelt arbejdsmarked – hvilket viser sig meget tydeligt i kommunerne, hvor der er få mænd i de såkaldte velfærdsfag og ganske få kvinder i de øverste beslutningslag. Tidligere undersøgelser har dokumenteret, at hverken kommuner, regioner eller statslige institutioner hidtil har prioriteret en fast forankring eller et tværgående koordineret arbejde, der har kunnet understøtte et strategisk fokus på ligestilling. Derfor er der snarere brug for, at kommunerne bruger langt flere kræfter på at styrke og professionalisere redegørelserne til at understøtte det strategiske arbejde med ligestilling, frem for at købe en bekvem præmis om, at arbejdet ikke er umagen værd. “Nu hører vi nøjagtig de samme (dårlige) argumenter som i 2018, hvor regeringen også brugte afbureaukratisering som begrundelse for at svække ligestillingsredegørelserne.” Paradoksalt skridt tilbage Al viden og dataindsamling kræver arbejde. Men det er ikke redegørelserne, der er noget galt med. Det er i langt højere grad anvendelsen, som i høj grad bærer præg af den manglende prioritering af at sikre et kontinuerligt og nødvendigt bredt fokus på ligestilling i den offentlige sektor både som arbejdsgiver og som leverandør af ydelser, som borgerne bør kunne forvente har den optimale kvalitet, uanset køn. Og så er vi med på, at særligt de større kommuner har øget deres fokus på ligestilling, men det ses langt fra hos bredden af kommuner og offentlige institutioner. Og derfor hører vi nu nøjagtig de samme (dårlige) argumenter som i 2018, hvor regeringen også brugte afbureaukratisering som begrundelse for at svække ligestillingsredegørelserne på det offentlige arbejdsmarked. Dertil kommer paradokset i, at mens den offentlige sektor står til at rulle kravet om ligestillingsviden og -data tilbage, buldrer den private sektor frem på området. En stor del af private danske virksomheder arbejder i disse år med at kortlægge deres ligestillingsudfordringer som følge af blandt andet CSRD og ESG-krav. Men i høj grad også drevet af virksomhedernes engagement: De laver således ligelønsstatistikker, de igangsætter indgående undersøgelser af, hvordan deres mandlige medarbejdere bruger deres nye barselsrettigheder. De bruger sygefraværsdata og trivselsmålinger for blandt andet at blive klogere på, om mænd og kvinder oplever det psykiske arbejdsmiljø forskelligt. Og så bringer de løbende deres dataarbejde ind i de strategiske drøftelser på direktionsniveau – blandt andet for at kunne tiltrække og holde på den kvalificerede arbejdskraft, der kun bliver øget kamp om. “Så frem for at Danmarks offentlige institutioner og arbejdspladser fortsat skal halte bagefter, er der i langt højere grad brug for, at de går foran som et godt eksempel.” Debatindlægget er udgivet på Altinget.dk Skrevet af: Helene Forsberg-Madsen (Kvinderådet), Sara Vergo (Djøf), Maria Søndergaard (Dansk Kvindesamfunds Krisecentre), Malene Matthison-Hansen (IDA) og Ida Gormsen (Soroptimisterne)
Kvinderådet overtager Talk Town 2024
Talk Town er tilbage igen i år – denne gang arrangerer vi det i Kvinderådet! Festivalen finder sted den 31. oktober – 1. november 2024 i København. Vi glæder os til at skabe rammerne for samtaler om ligestilling, køn og feminisme.
Vi delte vores anbefalinger til UPR-rapporten med regeringens menneskerettighedsudvalg
Kvinderådet har sammen med 32 andre organisationer bidraget til UPR-midtvejsrapporten, der kommer med anbefalinger til regeringens arbejde med at forbedre Danmarks overholdelse af menneskerettighederne.
Tak for et fantastisk feministisk Folkemøde
Kvinderådet deltog igen i år på Folkemødet på Bornholm i et væld af debatter om feministiske tilgange til samfundsforandring, køn og ligestilling. Vi fik lært, modereret og delt vores perspektiver på:
Kvinderådet søger ny studentermedhjælper
Vil du arbejde med kommunikation, involvering og formidling i en NGO, der arbejder med ligestilling, feminisme og kvinders rettigheder? Så ansøg om at blive Kvinderådets nye studentermedhjælper.
EP-valg 2024: Tag stilling til ligestilling når du stemmer til EU
EU har kæmpe betydning for ligestilling og grundlæggende rettigheder – men kvinder og unge er underrepræsenterede. Det sætter vi fokus på op til EP-valget d. 9. juni 2024.
Generalforsamling og 125 års fødselsdag
Den 7. april 2024 holdt vi generalforsamling på Arbejdermuseet og fejrede samtidig Kvinderådets 125 års fødselsdag. Det var en fornøjelse at samle alle vores medlemsorganisationer om fællesskabet, feminismen og de forandringsambitioner, som vi deler og sammen arbejder for.
Palæstina: Kvinder, Fred og Sikkerhed
Med udgangspunkt i den nuværende situation i Palæstina, benyttede Kvinderådet, sammen med 8 andre organisationer*, Kvindernes Internationale Kampdag til at sætte fokus på de kønsmæssige aspekter af den humanitære katastrofe i Gaza og den stigende bosættervold på Vestbredden, set med palæstinensiske øjne. Rammen for konferencen var FN’s sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. En bred vifte af talere fra Palæstina og Danmark gav deres vurdering af resolutionens relevans, effektivitet, og desværre særligt mangel på sammen, i den nuværende kontekst. Hele konferencen blev filmet, så den kan genses her: https://www.youtube.com/watch?v=aQRY9Z2857c *Globale Seniorer, Betlehems Venner, FN Forbundet, Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed, Oxfam Danmark, ActionAid Danmark, Folkekirkens Nødhjælp, Kvinderådet, KVINFO
Kvinderådets generalforsamling 2024
Kvinderådets generalforsamling løber af stablen søndag d. 7. april. Tilmeld dig her, se programmet og læs mere, hvis du ønsker at stille op til en post.
