Om kvindekonventionen
[/vc_column_text][vc_empty_space height=”260px”][vc_column_text]Læs konventionen her
[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”3/4″][vc_empty_space height=”20px”][vc_column_text]FN’s Kvindekonvention bliver også kaldt CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women).Den blev vedtaget af FN den 18. december 1979 og trådte i kraft den 3. september 1981. Før den havde FN vedtaget andre menneskerettighedserklæringer, men på trods af det forsatte den omfattende diskrimination af kvinder og piger verden over. Det blev derfor tydeligt, at staterne måtte forpligte sig på handling for kvinders deltagelse i samfundslivet og på at lave tiltag, der sikrede, at kvinder kunne nyde godt af deres rettigheder socialt, kulturelt, politisk og økonomisk på lige fod med mænd. Det skulle en særlig kvindekonvention lave om på.
Kvindekonventionen er bygget op omkring 16 hovedpunkter eller artikler, der fremhæver kvinders ret til f.eks. uddannelse, arbejde og sundhed. Målet med konventionen er helt at afskaffe diskrimination af kvinder og at sikre kvinder friheds- og menneskerettigheder. Kvindekonventionen fastslår at der på verdensplan er en lang række forhold der gør det sværere for piger og kvinder tage del i samfundet på samme måde som mænd. – at de forhold ofte er usynlige, men nogle gange også er vedtaget ved lov. Her er der tale om alt der er med til at skabe ulighed mellem mænd og kvinder: manglende ligeløn, adgang til uddannelse, kønsbaseret vold med mere.[/vc_column_text][vc_empty_space height=”20px”][/vc_column][/vc_row][vc_row][vc_column width=”1/4″][vc_single_image image=”4878″ img_size=”medium” onclick=”custom_link” img_link_target=”_blank” link=”https://kvinderaadet.dk/wp-content/uploads/2020/05/FNs-kvindekonvention-pjece.pdf”][vc_empty_space height=”15px”][vc_column_text]Du kan også læse FN’s originale
version på engelsk her.[/vc_column_text][/vc_column][vc_column width=”3/4″][vc_message message_box_color=”purple”]
Hvad er en konvention?
En konvention er en slags overenskomst eller aftale mellem lande. Når et land underskriver en konvention, så forpligter det sig til at følge de anbefalinger, der står i den. Et land kan dog vælge at stå udenfor dele af aftalen, hvis forbeholdene ikke strider imod konventionens mål gennem såkaldte reservationer. Hvert 5. år skal de stater, der har sagt ja til konventionen rapportere og eksamineres i om det har gjort tiltag for at opfylde retningslinjerne for konventionen. Kvinderådet og andre ikke-statslige organisationer bidrager desuden til Kvindekonventionens eksamination med en såkaldt skyggerapport og en emneliste, der indeholder organisationens syn på Danmarks fremgang og hvad Danmark kunne have gjort bedre.[/vc_message][vc_empty_space height=”25px”][vc_column_text]
Det står der blandt andet i konventionen
[/vc_column_text][vc_empty_space][vc_row_inner][vc_column_inner width=”1/4″][vc_column_text]At kvinder har ret til selv at bestemme om de vil have børn, hvornår hvor mange.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″][vc_column_text]At alle skal have lige adgang til de lovgivende forsamlinger, altså alt fra kommunalbestyrelser til folketing.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″][vc_column_text]At tiltag som kvoter kan være nødvendige for at opnå reel ligestilling.[/vc_column_text][/vc_column_inner][vc_column_inner width=”1/4″][vc_column_text]At det ikke er nok at have ligestilling på papiret, men at det handler om ligestilling i virkeligheden![/vc_column_text][/vc_column_inner][/vc_row_inner][vc_empty_space][vc_message message_box_color=”purple” icon_fontawesome=”fas fa-book”]Læs mere her…
… om kvindekonventionens historie[/vc_message][vc_single_image image=”3732″ img_size=”900 x 300″][vc_empty_space height=”15px”][/vc_column][/vc_row]
