background decorational logo flower

Om Kvindekonventionen

FN’s Kvindekonvention, også kaldet CEDAW (Convention on the Elimination of All Forms of Discrimination Against Women), blev vedtaget af FN’s Generalforsamling den 18. december 1979 og trådte i kraft den 3. september 1981.

Før den havde FN vedtaget andre menneskerettighedserklæringer, men den omfattende diskrimination af kvinder verden over fortsatte. Det stod derfor klart, at staterne måtte forpligte sig på handling særligt for at fremme kvinders deltagelse i samfundslivet og på tiltag, der sikrer, at kvinder kan nyde godt af deres rettigheder – socialt, kulturelt, politisk og økonomisk – på lige fod med mænd.

Kvindekonventionen er bygget op omkring 16 hovedartikler, der påpeger kvinders ret til – på lige fod med mænd – at være en del af politik og samfundsliv, at uddanne sig, forsørge sig selv, få ligeløn og have lige adgang til sundhed – også reproduktiv, seksuel sundhed.

Konventionen udmærker sig på flere måder.

  • Den pålægger verdens regeringer at gøre op med underliggende strukturer så som fastlåste kønsroller, der skaber uligestilling mellem mænd og kvinder.
  • Den bekræfter kvinders reproduktive rettigheder dvs. retten til selv at bestemme antallet af børn, man vil have og intervallet mellem dem.
  • Den nævner, at det kan være nødvendigt at indføre midlertidige tiltag (fx kvoter) på områder, hvor der endnu ikke er opnået ligestilling. Ligestilling på papiret er ikke er nok; Det er faktisk ligestilling, der skal opnås.

Læs den danske udgave af Kvindekonventionen her, og den engelske originaludgave her.

Læs mere om Kvindekonventionens historie ⟶

Hvad er en konvention?

En konvention er en slags overenskomst eller aftale mellem lande. Når et land underskriver en konvention, så forpligter det sig til at følge de anbefalinger, der står i den. Et land kan dog vælge at stå udenfor dele af aftalen, hvis forbeholdene ikke strider imod konventionens mål gennem såkaldte reservationer. Hvert 5. år skal de stater, der har sagt ja til konventionen rapportere og eksamineres i om det har gjort tiltag for at opfylde retningslinjerne for konventionen. Kvinderådet og andre ikke-statslige organisationer bidrager desuden til Kvindekonventionens eksamination med en såkaldt skyggerapport og en emneliste, der indeholder organisationens syn på Danmarks fremgang og hvad Danmark kunne have gjort bedre.